Annonce
Aarhus

Markant hjørneejendom på vej i Risskov: Skal indeholde spisested og kendt juice-bar

Sådan ser den kommende hjørnebygning ud på Nordre Strandvej 54 i Risskov. Visualisering: Gandrup Krabbe Vang Arkitekter
Nordre Strandvej i Risskov kan se frem til endnu flere nye spisesteder.

AARHUS: Der er sket enorme forandringer foran Bellevuehallen i Risskov de senere år.

Strandvejens Bistro er åbnet, Lagkagehuset er kommet til, Okkels Is har åbnet en filial, en glemt græsplæne er omdannet til en ny og populær restaurant, og snart er en ny tøjbutik i tre etager også klar til kunderne.

Men det er ikke alt. På den modsatte side af Nordre Strandvej på den samme side som Bellevuehallen, er en ny, stor hjørnebygning på vej.

Det er ejendomsudviklerne 1927 Estate, som vil omdanne grunden, der hører til en stor patriciervilla på samme adresse, Nordre Strandvej 54. Grunden, som før var en del af villaens baghave, skal bygges til med en stor ejendom, der i stueetagen både skal huse en Joe & The Juice og en anden restauration, som endnu ikke er på plads.

- Vi har respekt for den nuværende, smukke patriciervilla, som naturligvis bibeholdes. I tillæg laves en tilbygning, der kommer til at bestå af to erhvervslejemål, hvoraf Joe & The Juice er det ene. På 1. salen opføres en særdeles indbydende lejlighed med stor tagterrasse, lyder det fra Peter Larsen, der er marketing manager i 1927 Estate.

Lige nu er grunden blevet gravet fri, men efter planen skal den nye bygning stå klar i foråret 2020, mens Joe & The Juice forventes at tage imod de første kunder 1. maj.

Annonce
Tilbygningen kommer til at grænse op til parkeringspladsen ved Bellevuehallen og lige overfor Okkels Is og Lagkagehuset. Foto: Google Streetview
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce