Annonce
Indland

Markante DF-profiler har fået ordførerskaber - andre må vente

Kjærsgaard og Messerschmidt bliver henholdsvis udlændingeordfører og klima-, miljø- og energiordfører.

Mens de fleste medlemmer af Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe må afvente fordelingen af ordførerposter, har partiet følt sig nødsaget til at sætte navn på et par af dem.

Det oplyser partiet.

Pia Kjærsgaard, der under den seneste regering var formand for Folketinget, har fået tildelt posten som udlændingeordfører, der må siges at være partiets kerneområde.

Morten Messerschmidt, som er blevet genvalgt til Folketinget, efter at han i en periode har været medlem af EU-Parlamentet, er ny klima-, miljø- og energiordfører.

Han kommer også til at varetage posten som EU-ordfører efter Kenneth Kristensen Berth, som ikke blev genvalgt ved valget 5. juni.

Dansk Folkeparti blev ved valget mere end halveret og er gået fra 37 mandater til 16 mandater.

Også Europa-Parlamentsvalget halvanden uge forinden var en nedtur for partiet, der kun har fået en plads i EU-Parlamentet.

Pia Kjærsgaard, som er stifter og tidligere formand, skød skylden på blandt andet pressen og EU, men også på dem, hun kalder "klimatosser". Med klimatosser mener hun vælgere, der udelukkende går op i klima.

Det er angiveligt forventningen i partiet, at klima bliver en politisk slagmark den kommende tid, og derfor af valget som klima-, miljø- og energiordfører faldet på Messerschmidt.

Han bestred også posten som klima- og energiordfører, da han sidst sad i Folketinget.

Da de fleste i folketingsgruppen også sad i Folketinget før valget, har medlemmerne som udgangspunkt beholdt deres ordførerposter, indtil de fordeles på ny ved partiets sommergruppemøde i august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce