Annonce
Horsens

Marketingchef: Det handler også om at skabe ro - her er man i ly for andre blikke

Det handler i høj grad også om at skabe ro og skærme mod blikke fra forbipasserende, når Danske Stenhuggerier vælger at trække deres sten og øvrige produkter indenfor, fortæller koncernens marketingchef. Foto: Morten Pape
Vi har gode erfaringer med at skabe et frirum for kunderne, siger Michael Rohde-Petersen, der er marketingchef i Danske Stenhuggerier.

Horsens: Omdrejningspunktet er ikke kun at regnvands- og snesikre købsoplevelsen, når Danske Stenhuggerier vælger at trække de fleste af deres gravstene og øvrige produkter indenfor.

Det er også for at skærme kunderne og give dem en optimal ro, når stenen til afdøde skal udvælges.

Det fortæller marketingchef i Danske Stenhuggerier, Michael Rohde-Petersen.

Han uddyber:

- Vores kunder er ofte i sorg, når de kommer til os. Og kan vi i den forbindelse også sikre et frirum, hvor man ikke bliver kigget på af forbipasserende, kan det være lettere at skulle favne et køb af en urne-, plæne- eller gravsten.

- Fra en række af vores andre forretninger, der kører med det samme koncept som her i Horsens, erfarer vi, at kunderne bedre kan rumme at vælge de helt personlige løsninger i et opvarmet og mere privat udstillingslokale frem for at stå ude.

Annonce

Vores kunder er ofte i sorg, når de kommer til os. Og kan vi i den forbindelse også sikre et frirum, hvor man ikke bliver kigget på af forbipasserende, kan det være lettere at skulle favne et køb.

Michael Rohde-Petersen

Gamle lokale for småt

Danske Stenhuggeriers forretning i Horsens har tidligere ligget på Bjerrevej. Men da det blev bragt på banen at trække de fleste varer indenfor, skulle der et større lokale til at indfri det ønske.

- Lokalet på Strandkærvej 42 egner sig langt bedre til det her. Det er lyst og stort. Her er mere plads, siger Michael Rohde-Petersen.

Helt bevidst har man valgt også at bibeholde en udstilling foran forretningen.

- Der skal stadig være noget for de, der kommer forbi uden for vores åbningstid - og til de, der går forbi for at kigge for lige se forretningen an, lyder det fra Michael Rohde-Petersen.

Danske Stenhuggerier blev grundlagt i Nr. Snede i 1983 og har i dag 62 lokale forretninger rundt i landet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce