Annonce
Debat

Marselistunnelen: Det er den nemme løsning, men vi skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest

"Ligesom al persontransporten på skinner nu snart kommer helt over på el, planlægges det sikkert også med, at godslokomotiverne bliver eldrevne i løbet af nogle år. Derfor vil det jo også være oplagt, hvis muligt, med et ekstra sæt skinner til gods ud på Østhavnen – og dermed en naturlig aflastning af Marselis Boulevard", skriver Svend B. Carstensen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Støjen river i øret og dieselosen i næsen, mens jeg står ved et af lyskrydsene på Marselis Boulevard og er småirriteret over, at jeg – igen, igen – skal stå og vente på grønt lys.

At dømme efter motorbrølet fra den imponerende store blanke lastvogn er chaufføren vist også irriteret. Jeg ved heller ikke, hvor mange gange han er blevet stoppet af rødt lys på boulevarden.

Den store firesporede Marselis Boulevard skærer sig gennem sydbyen. Skærer byen i stykker i et inferno af larm og os. Og alle er irriterede. De lokale beboere. Lastbilchaufførerne. Krydsende bilister, cyklister, fodgængere og – ja, alle, som passerer området.

Annonce

Sådan har det været i årtier. Men nu er der lys forude. Måske. Vi graver da bare den tunge trafik ned i en tunnel. Nemt og enkelt. Dyrt, men dejligt - tænkte man for 20 år siden. Men er det nu stadig den bedste løsning på de mange og komplekse problemer, der knytter sig til en massiv trafikåre, som skal servicere havnen? Både med gods- og færgepassagerer. Og stadig være en integreret del af byen. I al fald er der grund til at tænke efter, om vi ønsker en sådan løsning til næsten tre milliarder kroner.


Hvilket Aarhus vil vi gerne give videre til vore børn og børnebørn? Jeg ønsker et sted, hvor jeg ikke er sprunget over, hvor gærdet er lavest, med en nem og enkel løsning.


Havnen og havnens virksomheder har et helt legitimt ønske om en god og sikker forbindelse til motorvejsnettet. Færgerne det samme. Og der er blevet trukket voldsomme veksler på de lokale beboeres tålmodighed. Hertil de krydsende trafikanters behov for ikke konstant at blive stoppet ved et af de mange lyskryds.

Vi kunne jo:

1. Sænke hastigheden væsentligt.

2. Etablere store bløde rundkørsler, hvor biler og lastbiler kan flette ind, så trafikken kan glide jævnt og kontinuerligt.

3. Etablere tunneler (evt. gangbroer) i forbindelse med rundkørslerne til gående og cyklende, så de er adskilte fra den øvrige trafik.

4. Kræve, at al trafik, også den tunge godstransport, foregår på el – eller andet grønt drivmiddel – indenfor få år.

5. Etablere et transportcenter for gods vest for byen, tæt på motorvejsnettet og jernbanen. Herfra kan den videre transport til havnen – eller andet sted i byen – foregå på el. Enten i lastvogn eller på skinner.

6. Bygge et ekstra jernbanespor ud til Østhavnen. Hvis muligt? Kan det lade sig gøre?

Ad. 1. Sænke hastigheden. Dét er altid kontroversielt, når man taler med bilister.

Men jeg konstaterer jo gang på gang, at jeg meget ofte kommer mindst lige så hurtigt frem i byen på min cykel med 20-25 km/t som bilerne. De kører meget ujævnt og fanges igen, igen af køer og rødt lys. Og fyrer en masser brændstof af med de gentagne stop og starter.

Muligvis kræver det lidt venlig massage af det mindset, som præger nogle bilister - "mig, mig, mig først"-mentaliteten. Den er årsag til megen ballade og vejvrede. Og hvem vinder på det?

Ad. 2. Jo, de kræver lidt øget opmærksomhed og hensynstagen, rundkørslerne. Men det er vel ikke så svært ved lav hastighed. Vel da?

Rundkørsler optager mere plads end et traditionelt lyskryds. Men det burde være muligt i de eksisterende kryds på Marselis Boulevard. Endelig kan de kombineres med lysregulering, hvis det er nødvendigt i forbindelse med eventuelle spidsbelastninger eller pludseligt opståede køer.

Ad. 3. Det er en tiltrængt forkælelse af de virkeligt grønne og bæredygtige transportformer – gå, løbe og cykle. Det er ovenikøbet sundt.

Tunnelerne og eventuelle gangbroer kan naturligvis også benyttes med løbehjul eller de el-cykler, som buldrer frem i øjeblikket. Dét må falde helt i tråd med kommunens formulerede satsning på den grønne og bæredygtige dagsorden.

En detalje – men en vigtig en af slagsen – er her, at man kan komme til at gå uhindret fra banegården ud til Kongelunden og det nye stadion. Det kan jo være særdeles nyttigt ved store events og highend-fodboldkampe.

Ad. 4. Om få år må vi forvente, at lastvognene også kører på el. Teknologien bliver afprøvet i Tyskland, Sverige og sikkert en række andre steder. Vi kan både presse på – og koble os på – denne udvikling med et krav om transport med el til og fra havnen.

Og der må være en væsentlig reklameværdi i at være first mover her. En grøn havnefront – også hvad angår godstransporten. Rettidig omhu med hensyn til bæredygtigheden.

Ad. 5. Det vil nok gå nogle år, før alle lastvogne og dermed al godstransport kommer over på el. Og derfor vil der være et behov for, at nogle vognmænd og firmaer kan omlade godset på et center, som er nemt og hurtigt at komme til – både med lastvogn og jernbanen.

Centeret kan selvfølgelig servicere både havnen og resten af byen. Der er nogle oplagte muligheder for at styre godstransporten ind i f.eks. midtbyen, så den hverken kolliderer med myldretidstrafikken eller forretningernes ønske om at undgå store køretøjer, mens kunderne shopper - og nyder midtbygadernes fredsommelighed.

Ad. 6. Ligesom al persontransporten på skinner nu snart kommer helt over på el, planlægges det sikkert også med, at godslokomotiverne bliver eldrevne i løbet af nogle år. Derfor vil det jo også være oplagt, hvis muligt, med et ekstra sæt skinner til gods ud på Østhavnen – og dermed en naturlig aflastning af Marselis Boulevard.

Og helt ærligt, et projekt af den størrelse, som Marselistunnelen har, vil uden tvivl tryne alle andre større offentlige projekter i Aarhus i en årrække fremover. Derfor må det være relevant at spørge, om der ikke er andre ting, som er mere presserende end godstransporten til havn – når det nu kan lade sige gøre på andre måder end med den tunnel.

Med alle de store tiltag – Kongelunden, nyt stadion, udvidelse af Friheden, Eskelunden, Sydhavnen, Ø'en og alle de øvrige nye bydele, som skyder op i og omkring byen i øjeblikket – vil der komme et kolossalt pres på infrastrukturen og personmobiliteten i byen. Det vil påvirke os alle.

Og hvad vil vi gerne kigge tilbage på?

Under alle omstændigheder – for nu at blive lidt højtravende – er vores tilstedeværelse her på Jorden kun et lille glimt i den store historie, som det er formuleret af Mimik Rossing, den grønlandske og verdenskendte professor i geologi ved Københavns Universitet.

Til slut endnu en kendt personlighed, Albert Einstein, som – frit oversat – pointerede: "Til alle store og komplekse problemer er der en nem og enkel løsning – og den er altid forkert".

Hvilket Aarhus vil vi gerne give videre til vore børn og børnebørn? Jeg ønsker et sted, hvor jeg ikke er sprunget over, hvor gærdet er lavest, med en nem og enkel løsning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF

AGF-direktør får karantæne og bøde på 20.000 kr: 'Gav hånd med knyttet næve med hård kraft'

Danmark

Gratis færger og billig kollektiv transport: Minister vil gentage succesen fra sidste sommer

Østjylland

Tvangsnedlukning truer: Sogn nærmer sig den kritiske grænse

Annonce