x
Annonce
Debat

Martin Luther - en guttermand

Peter Nedergaard.

I år er det 500 år siden, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg og dermed slog gnisten an til reformationen. Luther ville have kristendommen tilbage til rødderne. Ind med læsning af Bibelen og ud med kirkens magtbrynde. Det er værd at fejre. Danmark - eller verden for den sags skyld - havde sikkert set anderledes ud, hvis Luther ikke havde gjort det.

Martin Luther knæsatte det protestantiske princip om, at forholdet til Gud primært var et anliggende mellem den enkelte og Gud. Først sekundært spillede kirken en rolle. Det betød samtidig, at ordentlige kristne skulle kunne læse, for kun ad den vej kunne man jo via Bibelen få etableret relationen til Gud. Indtil da havde læsefærdighederne været forbeholdt dem, som i embeds medfør måtte have dem. Som f.eks. præster, læger, advokater, embedsmænd og lignende.

Nu blev læsefærdighederne noget, som skulle gælde alle. Gradvis blev indøvelsen af disse færdigheder sat i system. Det var naturligvis ikke Luthers mål, men det blev konsekvensen af hans radikale drejning af kristendommen.

En anden konsekvens af Martin Luthers modige initiativ var en forstærket vægt på det individuelle ansvar. Det var en nærliggende konsekvens af Luthers påpegning af, at den enkeltes relation til Gud var et spørgsmål, som skulle overlades til den enkeltes individuelle samvittighed, at det individuelle ansvar også skulle gælde andre af livets forhold. Man kunne ikke længere undskylde sig med, at det tog kirken sig af. Man måtte selv gøre noget.

Denne form for individualisme banede ifølge sociologen Max Weber vejen for udviklingen af kapitalismen, som trods skyggesiderne alt i alt har tjent menneskeheden vel og løftet hundrede af millioner mennesker ud af subsistensfattigdom. Igen var det naturligvis på ingen måde Luthers mål i 1517, men det blev en konsekvens af de handlinger, han foretog.

En tredje konsekvens af den reformation, som Luthers teser i Wittenberg indledte, bestod i, at autoriteter ikke længere skulle holdes fri af kritik. Luther kritiserede den romersk-katolske kirke, som var datidens største autoritet. Det skete direkte og uden blusel.

Hermed lagde Luther grunden til, at kritisk tænkning også kunne ske på andre områder - og herunder også i forhold til Luthers egne udsagn og Luthers egen version af kristendommen. Kildekritikken i forhold til tekster generelt blev netop grundlagt af protestantiske teologer, som studerede Bibelen og ønskede at udrede, hvordan de fire testamenter forholdt sig til hinanden og eventuelt beroede på kilder, som ikke var en del af Bibelen. Atter engang var den kritiske tilgang til alle slags tekster naturligvis ikke noget, som var med i Luthers overvejelser, da han opslog sine teser på i Wittenberg. Men det blev konsekvensen.

Alt i alt har vi meget at takke Martin Luther for. Han er en af dem, som virkeligt forandrede efterkommernes liv. Det gjaldt i forhold til indholdet af kristendommen, som aldrig igen blev det samme, efter at han havde taget det under behandling. Men han satte sig også klare spor, som forbedrede menneskers liv uanset, om de sluttede op om hans version af kristendommen eller ej.

Martin Luther var en guttermand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Forældre vil lade børn blive hjemme efter påske

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce