Annonce
Debat

Martin Luther - en guttermand

Peter Nedergaard.

I år er det 500 år siden, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg og dermed slog gnisten an til reformationen. Luther ville have kristendommen tilbage til rødderne. Ind med læsning af Bibelen og ud med kirkens magtbrynde. Det er værd at fejre. Danmark - eller verden for den sags skyld - havde sikkert set anderledes ud, hvis Luther ikke havde gjort det.

Martin Luther knæsatte det protestantiske princip om, at forholdet til Gud primært var et anliggende mellem den enkelte og Gud. Først sekundært spillede kirken en rolle. Det betød samtidig, at ordentlige kristne skulle kunne læse, for kun ad den vej kunne man jo via Bibelen få etableret relationen til Gud. Indtil da havde læsefærdighederne været forbeholdt dem, som i embeds medfør måtte have dem. Som f.eks. præster, læger, advokater, embedsmænd og lignende.

Nu blev læsefærdighederne noget, som skulle gælde alle. Gradvis blev indøvelsen af disse færdigheder sat i system. Det var naturligvis ikke Luthers mål, men det blev konsekvensen af hans radikale drejning af kristendommen.

En anden konsekvens af Martin Luthers modige initiativ var en forstærket vægt på det individuelle ansvar. Det var en nærliggende konsekvens af Luthers påpegning af, at den enkeltes relation til Gud var et spørgsmål, som skulle overlades til den enkeltes individuelle samvittighed, at det individuelle ansvar også skulle gælde andre af livets forhold. Man kunne ikke længere undskylde sig med, at det tog kirken sig af. Man måtte selv gøre noget.

Denne form for individualisme banede ifølge sociologen Max Weber vejen for udviklingen af kapitalismen, som trods skyggesiderne alt i alt har tjent menneskeheden vel og løftet hundrede af millioner mennesker ud af subsistensfattigdom. Igen var det naturligvis på ingen måde Luthers mål i 1517, men det blev en konsekvens af de handlinger, han foretog.

En tredje konsekvens af den reformation, som Luthers teser i Wittenberg indledte, bestod i, at autoriteter ikke længere skulle holdes fri af kritik. Luther kritiserede den romersk-katolske kirke, som var datidens største autoritet. Det skete direkte og uden blusel.

Hermed lagde Luther grunden til, at kritisk tænkning også kunne ske på andre områder - og herunder også i forhold til Luthers egne udsagn og Luthers egen version af kristendommen. Kildekritikken i forhold til tekster generelt blev netop grundlagt af protestantiske teologer, som studerede Bibelen og ønskede at udrede, hvordan de fire testamenter forholdt sig til hinanden og eventuelt beroede på kilder, som ikke var en del af Bibelen. Atter engang var den kritiske tilgang til alle slags tekster naturligvis ikke noget, som var med i Luthers overvejelser, da han opslog sine teser på i Wittenberg. Men det blev konsekvensen.

Alt i alt har vi meget at takke Martin Luther for. Han er en af dem, som virkeligt forandrede efterkommernes liv. Det gjaldt i forhold til indholdet af kristendommen, som aldrig igen blev det samme, efter at han havde taget det under behandling. Men han satte sig også klare spor, som forbedrede menneskers liv uanset, om de sluttede op om hans version af kristendommen eller ej.

Martin Luther var en guttermand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber at de kan se at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce