Annonce
Debat

Martin Luther - en guttermand

Peter Nedergaard.

I år er det 500 år siden, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg og dermed slog gnisten an til reformationen. Luther ville have kristendommen tilbage til rødderne. Ind med læsning af Bibelen og ud med kirkens magtbrynde. Det er værd at fejre. Danmark - eller verden for den sags skyld - havde sikkert set anderledes ud, hvis Luther ikke havde gjort det.

Martin Luther knæsatte det protestantiske princip om, at forholdet til Gud primært var et anliggende mellem den enkelte og Gud. Først sekundært spillede kirken en rolle. Det betød samtidig, at ordentlige kristne skulle kunne læse, for kun ad den vej kunne man jo via Bibelen få etableret relationen til Gud. Indtil da havde læsefærdighederne været forbeholdt dem, som i embeds medfør måtte have dem. Som f.eks. præster, læger, advokater, embedsmænd og lignende.

Nu blev læsefærdighederne noget, som skulle gælde alle. Gradvis blev indøvelsen af disse færdigheder sat i system. Det var naturligvis ikke Luthers mål, men det blev konsekvensen af hans radikale drejning af kristendommen.

En anden konsekvens af Martin Luthers modige initiativ var en forstærket vægt på det individuelle ansvar. Det var en nærliggende konsekvens af Luthers påpegning af, at den enkeltes relation til Gud var et spørgsmål, som skulle overlades til den enkeltes individuelle samvittighed, at det individuelle ansvar også skulle gælde andre af livets forhold. Man kunne ikke længere undskylde sig med, at det tog kirken sig af. Man måtte selv gøre noget.

Denne form for individualisme banede ifølge sociologen Max Weber vejen for udviklingen af kapitalismen, som trods skyggesiderne alt i alt har tjent menneskeheden vel og løftet hundrede af millioner mennesker ud af subsistensfattigdom. Igen var det naturligvis på ingen måde Luthers mål i 1517, men det blev en konsekvens af de handlinger, han foretog.

En tredje konsekvens af den reformation, som Luthers teser i Wittenberg indledte, bestod i, at autoriteter ikke længere skulle holdes fri af kritik. Luther kritiserede den romersk-katolske kirke, som var datidens største autoritet. Det skete direkte og uden blusel.

Hermed lagde Luther grunden til, at kritisk tænkning også kunne ske på andre områder - og herunder også i forhold til Luthers egne udsagn og Luthers egen version af kristendommen. Kildekritikken i forhold til tekster generelt blev netop grundlagt af protestantiske teologer, som studerede Bibelen og ønskede at udrede, hvordan de fire testamenter forholdt sig til hinanden og eventuelt beroede på kilder, som ikke var en del af Bibelen. Atter engang var den kritiske tilgang til alle slags tekster naturligvis ikke noget, som var med i Luthers overvejelser, da han opslog sine teser på i Wittenberg. Men det blev konsekvensen.

Alt i alt har vi meget at takke Martin Luther for. Han er en af dem, som virkeligt forandrede efterkommernes liv. Det gjaldt i forhold til indholdet af kristendommen, som aldrig igen blev det samme, efter at han havde taget det under behandling. Men han satte sig også klare spor, som forbedrede menneskers liv uanset, om de sluttede op om hans version af kristendommen eller ej.

Martin Luther var en guttermand.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce