Annonce
Debat

Martin Luther - en guttermand

Peter Nedergaard.

I år er det 500 år siden, at Martin Luther slog de 95 teser op på kirkeporten i Wittenberg og dermed slog gnisten an til reformationen. Luther ville have kristendommen tilbage til rødderne. Ind med læsning af Bibelen og ud med kirkens magtbrynde. Det er værd at fejre. Danmark - eller verden for den sags skyld - havde sikkert set anderledes ud, hvis Luther ikke havde gjort det.

Martin Luther knæsatte det protestantiske princip om, at forholdet til Gud primært var et anliggende mellem den enkelte og Gud. Først sekundært spillede kirken en rolle. Det betød samtidig, at ordentlige kristne skulle kunne læse, for kun ad den vej kunne man jo via Bibelen få etableret relationen til Gud. Indtil da havde læsefærdighederne været forbeholdt dem, som i embeds medfør måtte have dem. Som f.eks. præster, læger, advokater, embedsmænd og lignende.

Nu blev læsefærdighederne noget, som skulle gælde alle. Gradvis blev indøvelsen af disse færdigheder sat i system. Det var naturligvis ikke Luthers mål, men det blev konsekvensen af hans radikale drejning af kristendommen.

En anden konsekvens af Martin Luthers modige initiativ var en forstærket vægt på det individuelle ansvar. Det var en nærliggende konsekvens af Luthers påpegning af, at den enkeltes relation til Gud var et spørgsmål, som skulle overlades til den enkeltes individuelle samvittighed, at det individuelle ansvar også skulle gælde andre af livets forhold. Man kunne ikke længere undskylde sig med, at det tog kirken sig af. Man måtte selv gøre noget.

Denne form for individualisme banede ifølge sociologen Max Weber vejen for udviklingen af kapitalismen, som trods skyggesiderne alt i alt har tjent menneskeheden vel og løftet hundrede af millioner mennesker ud af subsistensfattigdom. Igen var det naturligvis på ingen måde Luthers mål i 1517, men det blev en konsekvens af de handlinger, han foretog.

En tredje konsekvens af den reformation, som Luthers teser i Wittenberg indledte, bestod i, at autoriteter ikke længere skulle holdes fri af kritik. Luther kritiserede den romersk-katolske kirke, som var datidens største autoritet. Det skete direkte og uden blusel.

Hermed lagde Luther grunden til, at kritisk tænkning også kunne ske på andre områder - og herunder også i forhold til Luthers egne udsagn og Luthers egen version af kristendommen. Kildekritikken i forhold til tekster generelt blev netop grundlagt af protestantiske teologer, som studerede Bibelen og ønskede at udrede, hvordan de fire testamenter forholdt sig til hinanden og eventuelt beroede på kilder, som ikke var en del af Bibelen. Atter engang var den kritiske tilgang til alle slags tekster naturligvis ikke noget, som var med i Luthers overvejelser, da han opslog sine teser på i Wittenberg. Men det blev konsekvensen.

Alt i alt har vi meget at takke Martin Luther for. Han er en af dem, som virkeligt forandrede efterkommernes liv. Det gjaldt i forhold til indholdet af kristendommen, som aldrig igen blev det samme, efter at han havde taget det under behandling. Men han satte sig også klare spor, som forbedrede menneskers liv uanset, om de sluttede op om hans version af kristendommen eller ej.

Martin Luther var en guttermand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce