Annonce
Aarhus

Masser af fritidsjobs til unge

Undersøgelser viser, at udsatte unge i udsatte boligområder som Bispehaven klarer sig bedre, hvis de har et fritidsjob. Og Aarhus Kommune har succes med at oprette fritidsjobs til dem. Foto: Flemming Krogh

I 2011 stillede Aarhus Kommune sig en opgave: Skab 500 fritidsjobs inden 2015. Det er i den grad lykkedes.

Unge med fritidsjob efter skoletid har størst chance for at gennemføre en udddannelse.
Annonce
Det viser undersøgelser fra Beskæftigelsesministeriet.
Men nogle unge har større chancer for at finde en fritidsjob end andre. Derfor pålagde Aarhus Kommune sig i 2011 en ny opgave:
Inden udgangen af 2014 skulle kommunen oprette 500 fritidsjob i sine seks magistratsafdelinger.
Nu har byrådsmedlem Henrik Arens (V) fået svar på en 10-dages forespørgsel om, hvordan det gik med at oprette de mange fritidsjobs.

568 jobs i 2015

Svaret er, at det er gået godt. Rigtigt godt, endda.
I 2013 blev der oprettet 346 fritidsjobs, i 2014 blev der oprettet 615 og i 2015 blev der oprettet 568 fritidsjobs i kommunen.
Det fremgår af besvarelsen, at det i nogle magistratsafdelinger er noget af en udfordring at oprette ret mange fritidsjobs, mens det i andre kører i olie.
Da man planlagde opgaven, troede man, at jo flere ansatte, en magistratsafdeling har, jo flere fritidsjobs kunne den oprette.
Det holdt ikke stik. I Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse blev måltallet for antal fritidsjobs sat til 114 for 2014 og frem.
Al erfaring tyder dog på, at det bliver et svært måltal at realisere, for i 2013 til 2015 har sociale forhold og beskæftigelse blot været i stand til at oprette fritidsjobs.

Unge på kanten

Forklaringen - ifølge besvarelsen - er, at da en stor del af opgaverne i socialforvaltningen omfatter sårbare og udsatte borgere, egner de sig ikke ret godt til fritidsjobs for »unge på kanten«, som kommunen kalder de unge, fritidsjobbene henvender sig til.
En ung på kanten kan være en ung, der har et svagt netværk og ringe opbakning til at finde et fritidsjob.
Det kan også være unge med forældre uden for arbejdsmarkedet og dermed med et begrænset kendskab til arbejdslivet.
Desuden kan det være skoletrætte unge med meget fravær, som skønnes at kunne have gavn af en succesoplevelse uden for skolen.
I stedet for selv at oprette fritidsjobs har beskæftigelsesforvaltningen gjort en indsats for at skabe fritidsjobs til udsatte unge på det pirvate arbejdsmarked.
Den indsats er især rettet mod udsatte unge i udsatte boligområder som Gellerup og Bispehaven.
Siden 1. januar 2016 har 41 unge fået et jobtilbud.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce