Annonce
Aarhus

Massiv protest mod spareplan: Ansatte laver menneskekæde om presset hospital i Skejby

JFMNORMAL - AUH Skejby Sygehus Foto: Axel Schütt
Medarbejdere på Aarhus Universitetshospital fortsætter heftige protester mod besparelser. Tirsdag i næste uge skal en menneskekæde omkranse hele det enorme hospital.

AARHUS: En menneskekæde rundt om Aarhus Universitetshospital.

Sådan vil de ansatte på hospitalet i Skejby udtrykke en dyb bekymring for en spareplan med reduktioner for 150 millioner kroner i 2019.

Menneskekæden skal dannes tirsdag 28. maj kl. 16.00, og alle med lyst til at støtte personalet kan være med.

- Alle medarbejder er påvirkede og meget bekymrede på grund af de planlagte besparelser. Besparelser er ikke resultat af dårlig drift eller manglende effektivitet. Det er udelukkende meromkostininger i forbindelse med nybyggeriet og flytning, som ikke var regnet ind fra starten, som nu skal spares i driften, vurderer Paul von Weitzel-Mudersbach, overlæge og talsmand for hospitalets ansatte i forbindelse med protestaktionen.

Annonce

Hvis besparelserne gennemføres vil det få katastrofale konsekvenser for vores patienter, uddannelse af fremtidens sundhedspersonale og arbejdsmiljøet. Når spareplanerne gennemføres skal AUH skille sig af med op til 15 procent af personalet, med yderligere personalflugt til følge.

Paul von Weitzel-Mudersbach, talsmand for ansatte

Store protester

I løbet af de seneste uger har talrige medarbejdere og faggrupper udtrykt voldsomme bekymringer over udsigten til massive beskæringer.

Onsdag besluttede politikerne i Region Midtjylland af reducere sparekravet i 2019 fra 325 til 150 millioner kroner.

Men det overordnede sparekrav eksisterer stadig. Det er blot smurt ud over flere år.

- I sidste ende skal der stadig spares 425 millioner kroner, og vi vil stadig oplever de katastrofale konsekvenser for vores patienter, uddannelse af fremtidens sundhedspersonale og arbejdsmiljøet. Det kommer ikke til at gøre så ondt nu og her. Men smerten bliver blot fordelt over flere år, vurderer Paul von Weitzel-Mudersbach.

Ved begivenheden 28. maj vil flere tusind ansatte vil tage hinanden i hånden.

- Vi vil vise landet med to minutters tavshed og med sang, at vi ikke opgiver håbet om, at vi også i fremtiden kan tilbyde den bedste viden og den bedste behandling til vores patienter, forklarer Paul von Weitzel-Mudersbach.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Leder

Støt AGF og kampen for julehjælp

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce