Annonce
Østjylland

Massivt nej til lukning af bus: Beboere samler 2.027 protester på en uge

Ejer Bjerge Lokalråd har på en uge indsamlet 2.027 underskrifter mod den mulige lukning af busrute 107. Mandag blev de mange signaturer overrakt til Skanderborg-borgmester Jørgen Gaarde (S) af blandt andre fire skoleelever, der dagligt bruger bussen. Privatfoto

Lokalråd har på en uge indsamlet 2.027 protester mod en nedlæggelse af den regionale bus i Ejer Bjerge. Ifølge protestbevægelse viser opbakningen, at mange andre end buspassagere brænder for at bevare de blå busser.

ØSTJYLLAND: En afgørende livsnerve.

Sådan ser rigtigt mange beboere i Ejer Bjerge i den sydlige del af Skanderborg Kommune på den regionale buslinje 107.

Bussen risikerer at lukke og slukke i forbindelse med Region Midtjyllands spareøvelse for busdriften, og det har fået Ejer Bjerge Lokalråd på barrikaderne med en underskriftsindsamling.

I løbet af en uge indsamlede lokalrådet 2.027 underskrifter mod en lukning af 107'eren.

- Vores område er inde i en succesfuld udvikling, og det skyldes blandt andet vores busrute til Skanderborg og Horsens. Den er helt afgørende for især unge og ældre mennesker. Vi føler, at vores lokalområde har udsigt til at betale en pris for et tovtrækkeri mellem regionen og kommunerne om driften af busserne. Det vil vi gøre omverdenen og ikke mindst politikerne opmærksomme på, siger Jens Ulrik Østergaard fra Ejer Bjerge Lokalråd.

Annonce

Vi føler, at vores lokalområde har udsigt til at betale en pris for et tovtrækkeri mellem regionen og kommunerne om driften af busserne.

Jens Ulrik Østergaard, Ejer Bjerge Lokalråd.

En fælles sag

Mandag afleverede Ejer Bjerge Lokalråd de 2.027 underskrifter til borgmester Jørgen Gaarde (S) fra Skanderborg Kommune.

På fredag overrækkes underskrifterne desuden til borgmesteren i Horsens, og den store bunke protester vil også havne hos centrale regionspolitikere.

I protestgruppen "Bevar Vores Busser" har drivkraft og talsmand Martin Godsk bemærket initiativet fra Ejer Bjerge Lokalråd.

- Antallet af indsamlede underskrifter illustrerer rigtigt godt vigtigheden af busdrift i vores mindre byer. Det er jo ikke samtlige 2.027 underskrivere, som benytter Linje 107. Men der er en udbredt følelse af, at bussen betyder noget for områdets indbyggere og værdi. Sådan er det rigtigt mange steder, understreger Martin Godsk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce