Annonce
Aarhus

Master Fatman spreder lotusblomster på Aarhus Ø inden ny etape

Master Fatman lægger en symbolsk grundsten af lotusblomster, når Pakhusene på Aarhus Ø 26. juni markerer, at byggeriet af anden og sidste etape nu er i gang.Foto: Mads Nissen & Jens Thaysen

Pakhusene på Aarhus Ø laver utraditionel grundstensnedlæggelse på anden etape af det store erhvervsbyggeri: Master Fatman skal sprede lotusblomster og god karma - og levere musikken som DJ

AARHUS: Master Fatman skal stå for grundstensnedlæggelsen på anden og sidste etape af erhvervsbyggeriet Pakhusene på Aarhus Ø.

Og nej, grundstenen indeholder hverken årets mønter, dagens aviser eller andre tidsdokumenter.

Ved grundstensnedlæggelsen tirsdag 26. juni kl. 14 er det lotusblomster, Master Fatman strør ud, og som de to nye pakhuse kommer til at hvile på.

- Vi har valgt lotusblomsterne for at sikre, at den gode karma fra etape 1 bliver ført med over i den nye etape, siger Rune Kilden.

Det var hans firma, Kilden & Hindby, der sammen med ejendomsselskabet Domis fik bygget 1. etape. Siden er hele projektet solgt videre til pensionsselskabet PFA, der er bygherre på 2. etape, mens Kilden & Hindby fortsat er med som samarbejdspartner.

Annonce

Musik og åbent pakhus

Efter grundstensnedlæggelsen leverer Master Fatman som DJ musikken under det efterfølgende traktement i Pakhusenes kantine.

Arrangementet slutter med, at Danmarks sidste puljekamp ved VM i fodbold - mod Frankrig - bliver vist på storskærm.

På dagen markeres også Pakhusenes et-års fødselsdag med åbent pakhus.

Færdigt foråret 2020

Pakhusene er det foreløbigt eneste erhvervsbyggeri på Aarhus Ø.

Det huser blandt andre, Seier Fitness, arkitektfirmaet Aart, Interlex Advokaterne, BankNordik, Ingeniørfirmaet Moe, Søstrene Grene, MIB, Domis og Kilden & Hindby.

Hvor 1. etape af Pakhusene er på omkring 9.000 etagekvadratmeter, bliver 2. etape, der forventes færdig i foråret 2020, på hele 21.000 kvadratmeter.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce