Annonce
AGF

Matchvinder Bundu: Vi er på rette vej

AGF's Mustapha Bundu scorer til 2-0 mod Horsens. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Mustapha Bundu trådte i karakter, da der var allermest brug for det, og var med en assist og en scoring manden bag 2-0-sejren over AC Horsens.

FODBOLD: Mustapha Bundu leverede en blændende anden halvleg mod AC Horsens mandag aften, og satte med sin scoring til 2-0 prop i opgøret.

Dermed fik AGF i sjette forsøg sæsonens første sejr og kravlede en smule op i tabellen.

- Det var en god præstation. Det vigtigste var selvfølgelig endelig at få en sejr, men jeg synes, at alle leverede godt, og især vores forsvar spillede virkelig solidt. Og det gav os offensive spillere gode arbejdsbetingelser og noget tid og rum til at komme til chancer, lød det efter opgøret fra kantspilleren.

- Vi vidste godt på forhånd, at det ville blive en svær kamp, fordi Horsens er den type hold, de er. De spiller meget fysisk og står langt tilbage, så det handlede for os om at bevare tålmodigheden, for de var også svære at åbne op i dag (mandag, red.). Jeg synes, at vi bevarede roen, og så scorede vi selvfølgelig på et rigtig godt tidspunkt til 1-0. Det vendte kampen på hovedet, og gjorde det hele mindre nervøst, sagde Mustapha Bundu, der dermed også - på det personlige plan - med en assist og en scoring fik revancheret sig efter et par mindre gode kampe.

- Jeg er glad. Det var vigtigt at vinde, men også at vi igen holdt nullet. Det viser, at vi er på rette vej, og at vi kan gøre en forskel i begge ender af banen, kom det fra Bundu.

AGF spiller igen på søndag. Der venter Brøndby på udebane. Og der bliver der helt sikkert også brug for afrikanerens spidskompetencer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];