Annonce
Aarhus

Med hovedet under armen ...

Keld Dahlmann, præst. 
Annonce

Et vendepunkt. Den tanke havde jeg umiddelbart, da videoen med George Floyds død spredte sig med lynets hast i slutningen af maj. Det var desværre ikke det første eksempel på afstumpet politivold, heller ikke den første video. Men jeg sad alligevel med den fornemmelse, at et vendepunkt var på vej - hvor noget afgørende måtte ske med den voldelige racisme i USA.  Det store land på den anden side af Atlanten har det med ændre sig langt hurtigere, end vi europæere forstår. Særligt i Skandinavien, hvor vi foretrækker rolige, langsomme og politisk stabile forandringer af samfundet. I USA sker forandringer ofte i kvantespring - efter et længere tilløb. Tænk blot på hvor kort en periode, der skabte både Obama og Trump. Den enorme spænding mellem deres verdensbilleder er det, der nu skaber demonstrationer og pres for forandring, hvor terningen kastes om hvilket USA, der skal forme fremtiden.


At tage et opgør med fortidens fejltagelser og overgreb er ikke det samme som at fjerne kilderne til fortiden. Tværtimod vil forsøg på at fjerne skulpturer, omskrive bøger osv. have den modsatte virkning.

Keld Dahlmann, præst


Ingen, der har opholdt sig i USA i længere tid, kan være i tvivl om, at racismen løber som en understrøm gennem samfundet. Det bunder i en række historiske forhold, forankret i slaveriet som det oprindelige grundlag under sydstaternes økonomi. Med borgerkrigen blev den samfundsform - principielt - afskaffet på få år. En enorm forandring på kort tid. Endnu et eksempel på, at USA ofte forandrer sig meget hurtigt. Men det gør den menneskelige natur ikke. Fremmedfrygt, fordomme og had levede videre og nærede racismen og adfærdsmønstre, skabte forudsætninger for de spændinger, som vi alle er vidne til med demonstrationer og happenings i den vestlige verden.

Det er i det lys let at forstå ønsket om at vælte de kulturelle symboler på undertrykkelsen. Hvis man selv har oplevet diskrimination og undertrykkelse. Men det er alligevel en problematisk udvikling. Hvis man lider under juridisk og økonomisk forskelsbehandling løses problemerne ikke ved at vælte en statue og finde på nye gadenavne. Det taler til de store følelser, men skaber ingen reelle politiske forbedringer for de berørte minoriteter. Det gør tværtimod en social ansvarlig økonomisk politik og forbedring af retssikkerheden.

At tage et opgør med fortidens fejltagelser og overgreb er ikke det samme som at fjerne kilderne til fortiden. Tværtimod vil forsøg på at fjerne skulpturer, omskrive bøger osv. have den modsatte virkning. Vi undgår at blive konfronteret med vore forfædres tankegang og holdninger - og så kan vi hverken lære af dem eller danne et nutidigt modspil. Måske er det, fordi jeg er teolog og præst, at jeg særligt har syn for den udfordring. En væsenligt del af vores arbejde består i at læse og fortolke tænkere og tekster fra en helt anden tid end vores egen. Et godt eksempel er vores reformator Martin Luther, hvis tanker om menneskets plads og opgave i verden lagde kimen til vores samfundssind og frihedsrettigheder. Men han var også antisemit og skrev ting om både jøder og muslimer, som jeg må tage stærkt afstand fra. Det var desværre en udbredt opfattelse i hans samtid. Selvom man tager fejl på et område, kan man godt have geniale indsigter på andre.

Både kunstnere og videnskabsfolk skal læses og forståes på deres egne præmisser og på baggrund af den tid de levede i. Hvis vi mister den evne, har vi kun vores egen kortsigtet perspektiv på verden at forholde os til. Hvis vi vil hugge hovedet af enhver statue - hvis holdninger vi ikke forstår eller er uenige i - har opgaven ingen ende. Det ville være at bekæmpe racisme og uretfærdighed med hovedet under armen. Og det er ingen blevet klogere af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Positiv eller negativ: Alt for mange borgere forstår ikke forskellen

Annonce