Med røven i klaskehøjde

Egentlig burde Jacob Lohmann slet ikke stå på Kulturhusets scene og spille den bærende rolle som sønnen Biff i En Sælgers Død, når scenetæppet går fra tirsdag 30. september.

Skuespilleriet interesserede nemlig ikke Jacob Lohmann som ung. Selv om han hele livet har haft faget tæt inde på livet.

Som søn af Lars Lohmann, kendt som Borgmester Herman i den populære fjernsynskalender Jul i Gammelby, mærkede Jacob tidligt, hvad berømmelse er.

Han måtte i tredje klasse på Veng Fællesskole skrive autografer til sine jævnaldrende, da julekalenderen blev genudsendt på DRs monopolkanal. Alle så den.

»Jeg var ved at flyde over af stolthed over min far. Men jeg forstod ikke helt, hvad der foregik,« erindrer Jacob Lohmann i dag.

En sportsidiot
Og det var da heller på grund af faderen, at den indre skuespillergnist blev tændt. Far Lohmann skærmede Jacob og storesøsteren, Camilla, fra teaterverdenen. Han mente ikke, at børn hørte hjemme bag kulisserne. Noget Jacob er helt enig i.

Og så syntes teenageren Jacob i øvrigt, at fodbold og tennis med vennerne var langt mere interessant.

Med ketcheren i hånden og drømme om Wimbledon i hovedet var Jacob Lohmann med til at sikre, at Skanderborgs tennisungdom servede i første og anden division.

På trods af, at han betegner sig selv som inkarneret sportsidiot, der spillede tennis til han var grøn i hovedet, blev det ikke Boris Beckers fodspor, han fulgte. Det blev i første omgang moderens og hendes lærergerning.

»Jeg fik stor respekt for lærerstanden, da jeg gik på seminariet. Men i bund og grund vidste jeg, at jeg ikke skulle være lærer,« fortæller Jacob Lohmann om de halvandet år, han studerede på lærerseminariet.

Skuespil i baghånden
Selv om faderen var verdenskendt i Danmark, blev det moderen, der i praksis introducerede skuespillet for Jacob. Hun var dramalærer på Morten Børup Skolen, hvor Jacob var elev.

»Jeg kan huske, da jeg spillede soldaten i Fyrtøjet i ottende eller niende klasse. Jeg gik på scenen med min røde postmandsfrakke og malet skæg. Hele klassen skreg af grin. Men jeg syntes ikke, at det var sjovt, jeg tog jo rollen seriøst. Soldaten havde jo et hundeproblem,« husker Jacob Lohmann med et grin på læben.

Selv om Jacob som sagt ikke blev tennisprof, har sporten haft en afgørende indflydelse på, at han endte på scenen.

Jacob Lohmann mødte skuespilleren, instruktøren og teaterdirektøren Lars Kaalund gennem sin fader. Kaalund var blevet vild med tennis, og det skulle Jacob lære ham at mestre.

Mens Jacob lærte Lars Kaalund trinene på grusbanen, blev Lars Kaalund hans mentor i skuespillerfaget. Jacob Lohmann ville nemlig til optagelseprøven på skuespillerskolen. Og han kom ind i første hug.

Tilfreds med karrieren
Siden han i 2002 blev udlært skuespiller, har der været både større og mindre roller på tapetet.

Først på Ålborg Teater og siden på forskellige teatre i den nye hjemby, København. Kameraet har også snurret en del gange med Jacob foran linsen, blandt andet som TV-figuren Anna Pihls kollega, Mik.

»Jeg foretrækker ikke teater frem for TV og film eller omvendt. Variationen trækker mest,« forklarer skuespilleren.

Og selv om ansigt og navn er blevet mere kendt, forventer han ikke det store hurlumhej, når han gæster hjembyen for første gang i professionelt regi.

»Jeg synes nu ikke, at jeg er det gamle bysbarn, der vender tilbage. Så meget har jeg heller ikke lavet,« mener han.

Men det er en tilfreds Jacob Lohmann, der toner frem på scenen i karrierens hidtidige klimaks.

»Min karriere har det, jeg ønskede mig, da jeg tog springet til København for nogle år siden. Og med en bærende rolle i En Sælgers Død, bliver jeg nødt til at blotte alle mine evner for publikum og anmeldere. Jeg har min røv i klaskehøjde så at sige. Og jeg glæder mig helt vildt,« siger han.