Annonce
Horsens

Medarbejdere vil blive berørt: Horsens HF & VUC tager konsekvens af skrump

Dinna Balling ser både samarbejdet med skolerne fra Randers og Silkeborg som et positivt skridt og et nødvendigt onde. Arkivfoto: Morten Pape
Som konsekvens af en nedgang i både elev- og personaletal er Horsens HF & VUC gået ind i samarbejde med skoler fra Randers og Silkeborg.

Horsens: De unge VUC-kursister under 25 år er væk, lærerstaben er skrumpet, og færre elever har på det seneste søgt optagelse på hf-enkeltfag.

På Horsens HF & VUC er der i den seneste tid blevet mere tomt på gangene, og det har ledelsen taget konsekvensen af.

Til maj næste år flytter skolen således sin administration til Randers som led i et nyt samarbejde med Randers HF & VUC og Th. Langs HF & VUC i Silkeborg.

- Vi har udspaltet en del af vores aktivitet til den nye forberedende grunduddannelse (FGU, red.), og vi har oplevet et vigende søgetal til vores hf-enkeltfag. Det betyder, vi er blevet en mindre skole. Den oplevelse har de to andre VUC-skoler også haft, og på den baggrund giver det god mening at rykke sammen og løse nogle opgaver i fællesskab, siger Dinna Balling, rektor på Horsens HF & VUC.

Annonce

Jeg tror, det kan blive rigtig godt med et stærkt sekretariat, der kan vise en tredje vej ud af problemerne, når skoler bliver mindre. Men allerhelst ville jeg da gerne være en stor skole med egen administration.

Dinna Balling

Skal finde den bedste måde

Samarbejdet, der bygger på en fælles administration på tværs af de tre skoler med én administrationschef, skal først og fremmest skabe sikkerhed på tværs af skolerne.

- Med mindre skoler bliver den enkelte medarbejder i højere grad en nøglemedarbejder, og det skaber sårbarhed. Den sårbarhed prøver vi at mindske ved at have en større administration med større styrke, som sikrer en større driftssikkerhed, siger Dinna Balling.

- Vi er i gang med at analysere, hvordan det skal skrues sammen, men man kan forestille sig, at funktioner inden for blandt andet løn, økonomi og studieadministration kan løses ét sted, i stedet for at der sidder specialister tre steder.

Foruden den fysiske sammenlægning af administration forudser rektoren en strømlining af "best practice" på de tre skoler.

- Vi er tre skoler med forskellige måder at gøre tingene på, så vi skal gentænke det, vi gør, og finde den bedste måde, så vi kan styrke vores kerneopgave, nemlig undervisningen, siger hun.

Fem-seks medarbejdere bliver berørt

Ifølge rektoren er der ikke afskedigelser i udsigt, men der vil være medarbejdere, hvis hverdag bliver berørt af samarbejdet.

- Fem-seks medarbejdere i Horsens bliver direkte berørt. I og med at nogle af deres jobfunktioner rykker til Randers, vil de have arbejdsdage, hvor de skal køre til Randers, siger hun, der både betragter samarbejdet som et positivt skridt og et nødvendigt onde.

- Jeg tror, det kan blive rigtig godt med et stærkt sekretariat, der kan vise en tredje vej ud af problemerne, når skoler bliver mindre. Men allerhelst ville jeg da gerne være en stor skole med egen administration, siger Dinna Balling.

Horsens HF & VUC

Horsens HF & VUC udbyder en toårig hf-uddannelse og en lang række opkvalificeringskurser, voksenundervisningsforløb og efteruddannelse.

På VUC-delen er der i øjeblikket tilknyttet 840 kursister, der blandt andet tager almen voksenuddannelse, forberedende voksenuddannelse, hf-enkeltfag og ordblindeundervisning.

På skolens toårige hf-uddannelse går 329 elever.

Indtil sommeren i år havde skolen både unge og ældre kursister på VUC, men efter etableringen af FGU Sydøstjylland har Horsens HF & VUC overdraget langt hovedparten af sine VUC-kursister under 25 år til FGU.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce