Annonce
Aarhus

Medejer af Restaurant Hærværk bliver kroejer: Vil lave mere sammen med familien

Emil Rask Bahr ved Sdr. Bjert Kros urtehave. Han og hans kone, Kathrine, har købt kroen og åbner til november. De to og deres to små piger skal bo i en lejlighed ovenpå kroen. Foto: John A. Petersen

Kathrine og Emil Rask Bahr flytter nu fra Aarhus til Sdr. Bjert, hvor de har købt den lokale kro. De to unge kokke vil skabe et nyt spisested og glæder sig til nyt familieliv med deres to små børn.

INDLAND: Der kommer snart nyt liv i restauranten, selskabslokalerne og værelserne på Sdr. Bjert Kro, efter at kroen tilbage i januar i år lukkede og slukkede.

Den hidtidige ejer af kroen, Bjert Invest, har solgt kroen til 29-årige Katrine Rask Bahr og hendes mand, den 34-årige Emil Rask Bahr, der til november genåbner kroen.

De to uddannede kokke stammer fra henholdsvis Jordrup og Seest og er begge uddannede kokke fra Hansenberg. De har været vidt omkring i kokkeverdenen, men har de seneste år boet og arbejdet i Aarhus.

Og det er ikke bare kroejerne, der rykker til Sdr. Bjert. Børnene, Karla på tre år og Gro på fire måneder, flytter naturligvis også med, og de to små er en væsentlig del af årsagen til, at deres forældre har købt kroen, hvor de kan være sammen som familie.

At have små børn og være kok på en restaurant hænger ikke særlig godt sammen, og i flere år har Kathrine og Emil Rask Bahr snakket om at drive et kombineret spisested, selskabslokaler og værelser til overnatning.

Det fandt de i Sdr. Bjert, hvor de om en måneds tid flytter ind i en lejlighed ovenpå kroen. Dermed håber de, at familieliv og arbejde kommer til at hænge bedre sammen.

Annonce

Sdr. Bjert Kro

De nye ejere af Sdr. Bjert Kro holder åbningsreception lørdag den 3. november.

Herefter åbner kroen den 7. november.

Man kommer både til at kunne spise i kroens restaurant, holde selskaber og fester på kroen og overnatte i en af dens syv værelser.

Skal bo ovenpå kroen

Lige nu er Kathrine Rask Bahr på barsel, men ellers har hun, siden de fik børn, arbejdet i et firma, der sælger køkkenudstyr til restauranter og storkøkkener, for at få familielivet til at hænge sammen. Hendes mand har de seneste fire år været medejer af restauranten Hærværk i Aarhus, og lige nu ser Kathrine og børnene typisk kun ham om søndagen og højst et par hverdagsaftener om ugen.

- Vi er begge enormt forelskede i branchen, men vi kan ikke leve på den måde. Nu gør vi det her som familie, og så bliver det lidt som at komme hjem, siger Kathrine Rask Bahr, der tidligere har arbejdet på Kongebrogården i Middelfart i sin læretid, på restauranten Ferdinand i Aarhus, ligesom hun har været på det danske kokkelandshold. Hun har desuden arbejdet som tjener flere steder.

Skal arbejde sammen

Emil Rask Bahr har blandt andet været souschef på Svinkløv Badehotel og har arbejdet på flere toprestauranter i Spanien, efter at han fik et legat til sprogundervisning i Madrid og siden rejste rundt i landet. Det blev blandt andet til et ophold på den trestjernede michelinrestaurant El celler de can roca, der også er blevet kåret til verdens bedste restaurant.

Han glæder sig til at arbejde sammen med hustruen.

- Vi vil komme hinanden mere ved, og vi har prøvet at arbejde sammen før. Det er en force. Vi blev forelskede i det her sted, og det giver ingen mening bare at lade sådan et dejligt sted stå hen, siger Emil Rask Bahr.

Han og hustruen fortæller, at kroens gæster vil kunne få kvalitetsmad, der er til at betale. Det bliver ikke gammeldags kromad som stegt flæsk, men til frokost kan man godt komme til at støde på en hjemmelavet tartelet eller en stegt pighvar med hjemmelavet hollandaisesovs.

- Det bliver ikke kromad, men det skal heller ikke være så fjernt fra det. Vi vil også godt være lidt vovede, men vi får ikke samme profil som den tidligere forpagters, siger Emil Rask Bahr.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce