Annonce
forside

Medie: Jægere finder skelet af dræbt kvinde

I 2009 forsvandt Lisbet Nielsen fra Risskov. Kæresten blev anholdt for drab, men liget blev aldrig fundet.

Under en jagttur søndag fandt en gruppe jægere et skelet i et skovområde nord for Aarhus Lufthavn.

Det viser sig at være skelettet af den 46-årige Lisbet Nielsen, der forsvandt fra sit hjem i Risskov tilbage i 2009.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Østjyllands Politi vil ikke over for avisen bekræfte, at der er tale om Lisbet Nielsens skelet, men Århus Stiftstidende erfarer fra flere kilder, at der er tale om hende.

Den 46-årige sygeplejerske forsvandt fra sit hjem den 23. oktober 2009.

Hendes daværende kæreste blev anholdt for at have dræbt hende, men trods en intens og omfattende eftersøgning lykkedes det aldrig at finde hendes lig.

Kæresten, den 42-årige Bjarne Østergaard Madsen, nåede dog aldrig at blive stillet for retten for drabet. Halvanden time før han skulle fremstilles i grundlovsforhør, hængte han sig den 31. oktober 2009 i sin celle i arresten i Aarhus.

Bjarne Østergaard Madsen var ikke ukendt i retssystemet - han var to gange tidligere dømt for drab.

Kun 16 år gammel kvalte han i jalousi den 15-årige Birthe Simonsen i Kibæk ved Herning tilbage i 1983.

I 1991 kvalte han i en alder af 23 år den 21-årige Vivian Nielsen i Herning. Ved landsretten blev han dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital, da han blev fundet skizofren.

Sagen vakte stor opsigt, for hvordan kunne en skizofren mand, der to gange var dømt for drab, gå frit omkring?

Alle instanser var enige om at erklære ham rask og slippe ham ud i samfundet i 2005. Beslutningen byggede på 14 års observationer af manden.

- Vi har set på forløbet i forlængelse af den tragiske hændelse og konkluderer, at det blev kørt, som det skulle, sagde psykiatridirektør Gert Pilgaard Christensen fra Region Midtjylland i november 2009.

- Men et system, der bygger på menneskelige skøn om fremtiden, er ikke ufejlbarligt.

Kæresten blev som nævnt dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital i 1991.

En psykiatrisk anbringelse skal prøves mindst hvert femte år og førte i 2005 til mandens udskrivning fra hospitalet.

Beslutningen blev truffet af psykiaterne, Kriminalforsorgen samt Retslægerådet, som er den øverste lægefaglige ekspertise inden for retsvæsnet.

Men den endelige beslutning træffes af domstolene, som altså havde kompetence til i givet fald at underkende indstillingen om at erklære manden for rask, understregede psykiatridirektøren i 2009.

- Tre uafhængige instanser er samfundets sikkerhed for, at en sådan beslutning bliver truffet på den bedst mulige måde. Men domstolene har retten til at sige nej, siger Gert Pilgaard Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce