Annonce
Sport

Kenneth Andersen stopper som cheftræner i FCM

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Kenneth Andersen stopper som cheftræner i FCM og afløses af Brian Priske, bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Kenneth Andersen stopper som cheftræner i superligaklubben FC Midtjylland og erstattes af assistenttræner Brian Priske. Det oplyser FCM på sin hjemmeside.

Det er planen, at Brian Priske kun skal overtage cheftrænerjobbet indtil vinterpausen, hvorefter klubben forventer at kunne præsentere en permanent løsning på posten.

- Vi erkender, at der nu er et stykke arbejde foran os, men vi har et trænerteam, der er klar til at løfte opgaven efter Kenneth, siger FCM-sportschef Svend Graversen.

FCM har i denne sæson spillet seks kampe i Superligaen, hvor holdet fortsat er ubesejret med fem sejre og en enkelt uafgjort.

Søndag spillede midtjyderne skuffende 1-1 hjemme mod Hobro.

FCM røg ud af Europa League-kvalifikationen efter et samlet 3-7-nederlag til skotske Rangers FC.

I torsdagens returkamp tabte FCM med 1-3 i Glasgow, mens hjemmekampen i Herning var endt med et nederlag på 2-4.

Kenneth Andersen trådte til som cheftræner i oktober 2018 i stedet for Jess Thorup, der i stedet blev træner i belgiske Gent.

Ifølge FCM har Kenneth Andersen besluttet at vende tilbage til klubbens akademi, hvor han i en årrække har arbejdet med udvikling af ungdomsspillere.

- Da jeg for et år siden sprang til nærmest fra den ene dag til den anden for at afløse Jess Thorup som cheftræner, betingede jeg mig, at vi skulle evaluere situationen, når jeg havde fungeret på cheftrænerposten i et stykke tid.

- Jeg påtog mig opgaven, fordi jeg er klubbens mand og brænder for FC Midtjylland. På det seneste har jeg set mig selv dybt i øjnene og erkendt, at jeg trives bedre med at udvikle ungdomsspillere i akademiet.

- Jeg er ikke tro mod mig selv og min natur, i forhold til hvad det kræver at være cheftræner, og på den lange bane bliver det for slidsomt, siger Kenneth Andersen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];