Annonce
Aarhus

Medom: Plan om store skoledistrikter er politisk død

- Den store utryghed, forslaget har skabt blandt forældre og en masse andre borgere, må vi tage bestik af og lytte til, siger Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge. Foto: Kim Haugaard

Et forslag om at skabe større skoledistrikter i Aarhus er på vej ud af de forestående budgetforhandlinger en uge efter, at forslaget blev offentliggjort. Det vurderer rådmand for Børn og Unge.

AARHUS: Forslaget om at sammenlægge folkeskoler i Aarhus til større skoledistrikter er dødt rent politisk.

Det mener Thomas Medom, der i en pressemeddelelse vurderer, at byrådets ønske om at skabe større skoledistrikter i Aarhus nu er på vej ud af de forestående budgetforhandlinger - blot en uge efter, at forslaget blev offentliggjort.

Thomas Medom (SF) har yderst vanskeligt ved at se forslaget blive til virkelighed: - Den store utryghed, forslaget har skabt blandt forældre og en masse andre borgere, må vi tage bestik af og lytte til. Der er sendt et utvetydigt signal via et væld af medier, direkte henvendelser, i breve og tilkendegivelser, som viser opbakning til en lokal folkeskole som en stærk og kulturbærende institution, siger Thomas Medom.

I Århus Stiftstidende onsdag lagde han allerede selv afstand til planen, som byrådet har bedt hans forvaltning om at udarbejde, og som der netop i denne uge holdes orienteringsmøder om på byens skoler.

Annonce

Høring fortsætter

På baggrund af de entydige tilkendegivelser finder Thomas Medom det mest rigtigt at melde sin vurdering ud nu, selv om høringsfasen først slutter 12. september.

- En ting er at få så vidtgående et strukturforslag besluttet politisk, en anden er at få det gennemført bagefter. Det kræver bred politisk opbakning i byrådet, og det kræver opbakning fra forældrene. Med de meldinger, der er kommet frem i de seneste dage, synes hverken det ene eller det andet at være til stede, siger Thomas Medom.

Thomas Medom peger i stedet for ny skolestruktur på en skattestigning som SFs svar på en del af de sparekrav, som Aarhus Kommune står over for. Kommunen skal samlet spare 241 mio. kr. næste år.

- Vi har også fortsat en række udfordringer med blandt andet en trængt økonomi på skolerne, integrationen i det vestlige Aarhus og at hver syvende unge ikke er fagligt kompetent til at tage en ungdomsuddannelse. Det kom det oprindelige forslag med et ansvarligt bud på at løse ved blandt andet at spare på administration og ledelse. Disse udfordringer må vi nu påtage os politisk, siger Thomas Medom.

Hør journalist Søren Willumsen fortælle om spareplanerne her:

S: Vi venter på høring

Hos Socialdemokratiet ønsker man ikke at tage stilling til den nye skolestruktur eller rådmandens melding.

- Vi afventer, at høringen er slut, og vi har hørt borgernes, de ansattes og organisationernes inputs til alle dele af sparekataloget, siger politisk ordfører Anders Winnerskjold (S).

Han tilføjer, at de partier, der ikke vil gennemføre skolesammenlægningen bør komme med alternative spareforslag.

Thomas Medom mener, at skatten bør sættes op i stedet for besparelserne?

- Ja, men det er bare ikke realistisk, og det ved Thomas Medom godt. For det er en ekstrem ineffektiv måde at skaffe penge på. Hvis man opkræver skatter for 160 mio. kr. får man effektivt kun 17 mio. kr. ud af det på grund af sanktioner fra staten. Samtidig er der politisk flertal imod skattestigninger, så det forslag er ikke brugbart, og det ved SF godt. Derfor bør han komme med forslag til andre besparelser, mener Anders Winnerskjold og Socialdemokraterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion: - Vi stod med 38 medarbejdere, der havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce