Annonce
Udland

Medtiltalt i mullah Krekar-sag risikerer at miste passet

Carina Johansen/Ritzau Scanpix
En mand i Norge kan grundet en terrorsag i Italien få frataget sit pas efter kun et år som norsk statsborger.

Han var allerede i søgelyset hos italiensk politi og havde i en årrække været mistænkt for planlægning af terror.

Alligevel fik en mand i 40'erne fra Buskerud i Norge sidste år tildelt norsk statsborgerskab. Manden blev forrige uge dømt for terrorplanlægning sammen med mullah Krekar, der menes at være leder af et terrornetværk.

Myndighederne i Norge - nærmere bestemt Udlændingedirektoratet - har undersøgt sagen om statsborgerskabet. Direktoratet oplyser i en redegørelse, at der kan være grundlag for at trække mandens norske pas tilbage.

Det skriver den norske avis VG og nyhedsbureauet NTB.

Udlændingedirektoratet henviser til paragraf 26 i statsborgerloven. Den siger blandt andet, at et statsborgerskab kan trækkes tilbage, hvis det er udstedt på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger.

- I denne enkeltsag har ansøgeren ikke oplyst om, at han var under efterforskning for et strafbart forhold i udlandet. Og han har heller ikke udfyldt et skema om dette.

- Han har bekræftet på ansøgningsskemaet for norsk statsborgerskab fra 2017, at han ikke er straffet eller sigtet for et strafbart forhold i udlandet, skriver Udlændingedirektoratet i en pressemeddelelse ifølge VG.

På den baggrund vil der blive oprettet en sag om tilbagekaldelse af mandens norske statsborgerskab.

I terrorsagen fra Italien er manden fra Buskerud idømt syv og et halvt års fængsel. Men fordi han er norsk statsborger, kan han ikke udleveres til Italien.

Foruden den dømte fra Buskerud og mullah Krekar er en 42-årig mand med norsk statsborgerskab blevet idømt ni års fængsel. Han fik sit pas for seks år siden - altså før han blev sat i forbindelse med terroraktiviteter i Italien.

Den norske efterretningstjeneste - Politiets Sikkerhedstjeneste - har ifølge VG tidligere udtalt, at der ikke er grundlag for at pågribe de to mænd i 40'erne.

Mullah Krekar, som er den centrale figur i sagen, har i en årrække gjort sig bemærket som en meget omtalt islamist i Norge.

Han blev pågrebet i Norge i 2015 i en koordineret aktion, der var iværksat af italiensk politi. Italienske myndigheder har anklaget den 63-årige mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk med tilknytning til Islamisk Stat.

Krekar - hvis fulde navn er Najmuddin Faraj Ahmad - blev i sidste uge idømt 12 års fængsel i sagen om terrorplanlægning ved en domstol i Italien.

Mullah Krekar kom til Norge som kvoteflygtning i 1991, og i 2003 blev han af hensyn til rigets sikkerhed dømt til udvisning.

Men da han risikerer at blive udsat for tortur og henrettelse i Irak, hvor han kommer fra, har Norge ikke kunnet udlevere ham.

Siden 2003 har mullah Krekar været opført på FN's terrorliste.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce