Annonce
Aarhus

Mejlgade bliver Danmarks første cykelgade

Til efteråret starter arbejdet med at omdanne Mejlgade til en såkaldt cykelgade - den første af sin art i Danmark. Foto: Martin Ballund

Til efteråret starter arbejdet med at omdanne Mejlgade til en såkaldt cykelgade - den første af sin art i Danmark.

Det betyder kort sagt, at Mejlgade bliver en slags gågade for cykler, hvor biler skal tage særligt hensyn til cyklister.

Mejlgade er en af byens hovedfærdselsårer, hvad angår cyklister. I løbet af ét døgn kører der 4.600 cykler gennem den snævre gade, hvilket gør Mejlgade til den femte mest cykeltunge vej i Aarhus.

En sikker førsteplads

Hvad angår manglende sikkerhed og fremkommelighed indtager Mejlgade dog en sikker førsteplads.

»Problemet med Mejlgade er, at fortovene er så smalle, at fodgængerne går ude på vejen, så cyklisterne må sno sig ud og ind. Når der så kommer en bil, stopper det helt til,« forklarer Joachim Parbo fra Aarhus Cykelby.

I dag er Mejlgade ensrettet for bilister, mens cyklister må køre begge veje. Langs vejen er der smalle brostensfortove. De skal i fremtiden gøres bredere, så fodgængere ikke vandrer ud på kørebanen.

Bilerne skal tage hensyn

Derudover bliver selve vejbanen forbeholdt cyklister efter samme princip, som man kender det fra eksempelvis Ryesgade, hvor de gående har forrang (den første del af strøget fra Banegården, red). Her må biler og cykler gerne køre, men al færdsel er på de gåendes præmisser.

Mejlgade vil blive bygget op på samme måde, her vil det blot være bilerne, der skal tage særligt hensyn til cyklisterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce