Annonce
Leder

Mengesha med ondt i moralen

Almaz Mengesha har ondt i moralen. For når man har skrevet under på, at man vil aflevere sine tillidsposter i tilfælde af udmelding, så ser det mere end skidt ud, at man alligevel løber fra aftalen mindre end to år senere.

Lad os slå det fast med det samme - juridisk er der absolut intet at komme efter.

Almaz Mengesha har retten helt på sin side, når hun nu vælger at forlade Liberal Alliance for i stedet at blive løsgænger i byrådet i Aarhus.

For selv om den 45-årige politiker ved sin indtræden i byrådet skrev under på, at hun i tilfælde af udtrædelse af partiet skulle aflevere alle tillidsposter, så er det stykke papir intet værd.

Aftalen har ingen juridisk binding, og Almaz Mengesha står alene til ansvar overfor vælgerne, der så kan "straffe" politikeren ved næste valg, hvis de er utilfredse med hendes opførsel.

Det er et grundelement i vores folkestyre, og det kan et stykke papir og en underskrift naturligvis ikke ændre.

Annonce

Men når vi snakker moral, så stiller sagen sig noget anderledes for Almaz Mengesha.

Når man har skrevet under på, at man vil aflevere sine tillidsposter i tilfælde af udmelding, så ser det mere end skidt ud, at man alligevel løber fra aftalen mindre end to år senere.

Og så hjælper det intet at bruge undskyldninger som: "Jeg har ikke haft aftalen liggende og kunne ikke huske ordlyden", og "Det var rigtigt at skrive under på kandidataftalen for to år siden, men situationen omkring Liberal Alliance har ændret sig."

Det kan aldrig være en undskyldning, at man ikke kan huske, hvad man har skrevet under på, og at tingene skulle have ændret sig markant i Liberal Alliance, er mere end svært at få øje på.

Det er en kendt sag, at Almaz Mengesha har haft et godt forhold til partistifter Anders Samuelsen, og man kan ikke undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at den århusianske politiker har meldt sig ud i en form for "pigefornærmethed" og misforstået sympati med den nu tidligere partileder.

For godt nok har den nye partileder, Alex Vanopslagh, signaleret, at partiet skal tilbage til liberal værdikamp, men derfra og så til at konkludere, at man ikke længere kan se sig som en del af partiet, er dog et stykke vej.

For Liberal Alliance er sagen mere end træls. Det er anden gang inden for to valgperioder, at partiets byrådsmedlem vælger at forlade partiet undervejs for i stedet at blive løsgænger. Først Lars Boje Mathiesen og nu Almaz Mengesha.

Det betyder, at det i forvejen hårdt ramte parti ikke vil være repræsenteret i byrådet frem mod valget i 2021.

En ærgerlig situation, men det er en del af spillet, og måske er der behov for at se indad i partiets bagland. For når man to gange i træk kan pege på spidskandidater, der så kort tid efter fortryder, så kan forarbejdet umuligt have været gjort godt nok.

For Almaz Mengesha er spørgsmålet, hvor karrieren skal fortsætte, men mon ikke Konservative og Venstre står klar med åbne arme?

I de foreløbig knap to år i byrådet har Mengesha i hvert fald efterladt et indtryk som en hårdtarbejdende og dygtig politiker. Men efter udmeldelsen af Liberal Alliance venter et stort genopretningsarbejde, hvis århusianerne igen skal turde tro på, at Almaz Mengesha er til at stole på - og kan huske de aftaler, hun selv indgår.

Jan Schouby, chefredaktørFoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce