Annonce
Indland

Menighedsråd vil lægge kirker i dvale det meste af året

Det er dyrt for menighedsrådene at blive ved med at vedligeholde kirker, der ikke bliver brugt, lyder det.

Mange steder i Danmark kan man se fra den ene hvidkalkede middelalderkirke til den næste.

Nu er man imidlertid i folkekirken begyndt at diskutere, om nogle af de cirka 2000 middelalderkirker skal lukkes ned og kun fortsætte som såkaldte lejlighedskirker.

Det skriver Jyllands-Posten.

Årsagen er ifølge avisen, at flere og flere fortsat flytter fra land til by.

Og ved at holde kirkerne lukket det meste af året og i stedet tage dem i brug til eksempelvis en julegudstjeneste, eller hvis nogen ønsker at blive gift i kirken, kan menighedsrådene spare penge på blandt andet opvarmning og løn til graveren.

- Der er nogle steder i landet et overskud af kirker og et underskud af penge til at vedligeholde dem.

- Så vi er nødt til at se på, om alle kirker i fremtiden skal vedligeholdes lige meget - selv om der er mange følelser på spil, siger Hans-Henrik Nielsen, der er formand for økonomi- og bygningsudvalget i Landsforeningen af Menighedsråd, til Jyllands-Posten.

Det er menighedsrådene, som har brugsretten over kirkerne, og dem, der skal beslutte, om en kirke skal blive lejlighedskirke.

Mette Moesgaard Jørgensen, der er provst på Mors, er enig. Hun siger til Jyllands-Posten, at tiden er kommet til et nyt syn på middelalderkirkerne.

- Skal de alle sammen bevares som i dag, eller skal nogle af dem gå i dvale?, spørger hun.

Landets biskopper har netop nedsat arbejdsgrupper i fire stifter, som skal undersøge, hvordan man kan føre en differentieret vedligeholdelse af kirkerne ud i livet.

Ulla Kjær, der er seniorforsker på Nationalmuseet, minder om, at menighedsrådene er forpligtede til at vedligeholde dem.

Hun tilføjer, at alle kirkerne har "enestående nationalhistorisk værdi", skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce