x
Annonce
Aarhus

Mening med galskaben

De Splittergale øver i en teatersal i Højbjerg. Susanne Vinter optræder som klovn, Jørgen Skrydstrup optræder med en primitiv bas og Jacob Hogrebe, der var med til at stifte orkestret, spiller på harmonika.

Medlemmerne i Orkester- og Teatergruppen De Splittergale er ikke bange for at vise, at de ikke er som de fleste. For medlemmerne giver arbejdet i truppen mening og indhold i livet.

Det plejer at udløse klapsalver og smil på læberne, når århusianeren Jørgen Skrydstrup optræder med sit selvbyggede basinstrument, eller når han træder ind i rollen som udbryderkonge som en del af orkestergruppen De Splittergale. Igennem det meste af sit voksne liv har den 57-årige århusianer været i kontakt med adskillige behandlingsinstitutioner. Et barskt liv med psykiske lidelser som ofte fører til ensomhed og isolation.

Annonce

»Heldigvis fik jeg kontakt til folkene her i De Splittergale for halvandet år siden. Det er sjovt at øve her og være med til at optræde med vores shows indimellem. Jeg var endt med at sidde meget alene i en lejlighed, hvor min kone, en kat og omkring 2000 videofilm var mit eneste selskab. Det var for ensomt. Samværet her i gruppen, når vi øver og optræder, giver mig input i livet. Det er godt for mig,« fortæller Jørgen Skrydstrup.

Diskrimination af psykisk syge

  • Flere end ni af ti personer med en psykisk lidelse har inden for det seneste år oplevet negativ forskelsbehandling på grund af deres sygdom. Næsten 70 procent har oplevet det i forhold til deres venner.
  • Forskelsbehandling kan også være misforstået hensyn. 80 procent har oplevet positiv forskelsbehandling fra familien.
  • 85 procent har i en eller anden forstand selv været med til at fastholde fordomme og manglende forståelse ved for eksempel at holde deres psykiske lidelse skjult eller undlade kontakt til andre.
  • To ud af tre gange, danske avisartikler i en tre måneder lang periode skrev om personer med psykiske lidelser, var omtalen negativ. I over halvdelen af tilfældene handlede historierne om kriminalitet.

Kilde: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Han har overtaget sit instrument efter et tidligere medlem, som selv byggede det: En bas bestående af en murerbalje, en snor og et kosteskaft. Det fungerer og det alternative instrument passer på sin helt egen måde til den alternative tilgang til musikken. Udover at spille og optræde som udbryderkonge ligger Jørgen Skrydstrup også ofte på glasskår under forestillingerne.

Selvom Jørgen Skrydstrup ikke har den mest veltrænede krop er han ikke bleg for at optræde i bar overkrop.

»Jeg har ikke noget at skjule.

Plads til alle

Truppen De Splittergale er på 25 mennesker, såvel det man kalder normale mennesker og mennesker, som har en psykisk lidelse.»Der er cirka 3/4 syge og 1/4 raske. Det giver en god dynamik. Vi forsøger at vise, at såkaldt svage og stærke mennesker i samfundet kan arbejde sammen. At alle har noget at byde på,« siger Jacob Hogrebe, 58 år, der var med til at starte gruppen op.

Den folkelige musik, som baggårdsmusikanterne optrådte med for mange år siden, er inspirationskilden for musikken. Århus-drengen »Perletand« er en af de musikere som har lært fra sig.

»Vi spiller de gamle gårdsange og laver gøgl på samme tid. Men der er plads til improvisation. Et show kan udvikle sig undervejs,« forklarer Jacob Hogrebe, der spiller på harmonika.

Idéen til De Splittergale opstod for 23 år siden på Psykiatrisk Hospital, hvor han var hyret til at spille for de psykisk syge, sammen med en kammerat.

»Flere af patienterne ville spille med. Det blev for vildt for sygeplejeskerne, men det gav idéen til at lave et anderledes orkester. Jeg manglede også et job dengang, så det endte med, at vi fik startet De Splittergale op sammen med Gallo Skolen, som i forvejen lavede kunstprojekter med psykisk syge.«

I starten delte Jacob Hogrebe og hans makker et fuldtidsjob, der bestod i at få gruppen til at komme op at stå. Ingelise Grosen, en operasanger, der var indlagt på psykiatrisk hospital, var en af drivkrafterne i begyndelsen. Operasangeren var med til at opfinde navnet De Splittergale og optrådte selv med gruppen. Jacob Hogrebe husker, at Ingelise Grosen formulerede det sådan:

»Vi skal turde stå frem og være ved, hvad vi er. I stedet for at prøve at normalisere os.«

Tilbage i truppen

Det lykkedes at få orkestret op at stå, og igennem årene har adskillige mennesker været med i gruppen. Århusianske Susanne Vinter, 41 år, har været med i flere år. I november og december 2013 har hun haft en pause fra De Splittergale, men hun har svært ved at undvære samværet i gruppen.

»Livet uden De Spilttergale er noget tomt. Samværet og arbejdet med musikken holder mit humør oppe. Jeg har netop prøvet at holde orlov fra gruppen, men nu er jeg tilbage igen. Jeg kan ikke undvære musikken og arbejdet med at lave teater,« fortæller Susanne Vinter, som optræder som klovnen Tippoline, opkaldt efter en sigøjnerkonge.

Arbejdet med at udvikle klovnefiguren vil hun gerne fortsætte med.

»Jeg har lavet teater hele mit liv. Det er sjovt og giver mening for mig.«

Desværre er fremtiden for truppen usikker.»Det kniber med at få økonomien til at hænge sammen. Det er ærgerligt. Hvis vi ikke kan drive De Splittergale videre, vil det gå ud over mange, især de psykisk syge vil have svært ved at finde alternativer,« forudser Jacob Hogrebe, som tilføjer at gruppen skal medvirke i Kulturby 2017 med projektet Den Gode Galskab, hvor man sætter fokus på positiv kreativitet hos psykisk sårbare og andre handicappede.

At der kan være økonomiske fordele ved et projekt som De Splittergale er Jørgen Skrydstrup et eksempel på. I 2012 brugte han omkring 40.000 kroner på medicin. I 2013 har han reduceret sit forbrug til det halve.

»Efter jeg kom med her, har jeg fået det meget bedre. Jeg håber den gode udvikling fortsætter.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kæmpe tak til undervisere og ”forældre-tutorer” for den store indsats

Vores børn og unges trivsel og læring er vigtig. Også selvom vores hverdag er vendt på hovedet. Og vi endnu ikke ved, hvor længe nedlukningen kommer til at vare. Det er imponerende at se den enorme indsats, som de danske gymnasie- og skolelærere lægger for dagen i øjeblikket. Hvordan de engagerer børn og unge. Hvordan de skaber en så normal hverdag, som det overhovedet er muligt. I en unormal tid. På vores lokale gymnasium har lærerne været klar fra første dag. Med virtuel undervisning, virtuelt gruppearbejde og travle skoledage. Med undervisere, der er i hopla. Hvor der er plads til sjov. Alt imens de unge bliver udfordret af ny viden. Det er bare flot. Det samme hører jeg fra flere forældre til børn i fri- og folkeskoler. Der er fuld damp på. Lærerne knokler for at sikre, at børnenes hverdag kører. Selvfølgelig er der skønhedsfejl, plads til forbedring. Men fremfor alt er det utrolig positivt at se, hvordan teknologien bliver brugt. Hvordan alle kaster sig over de nye udfordringer. Men jeg taler også med forældre, der mildt sagt er presset af at være hjælpelærere mange timer hver dag. Samtidig med at de selv skal passe fuldtidsarbejde med opgaver, der skal løses. Virtuelle møder med kollegaer og kunder, der skal holdes. At den nye hverdag kan være svær at få til at gå op. Og det er der vel sådan set ikke noget at sige til. Alle løfter ekstra opgaver i denne tid. Vi må hjælpes ad. Vi må være klar til at trykke på PYT-knappen, de gange hvor vi eller andre ikke kommer i mål, som vi kunne ønske os. Det tror jeg såmænd også, at lærerne i den anden ende er klar over. Men lige nu, midt i den globale sundhedskrise, bør vi trods alt glæde os over, at mange skoler og gymnasier lykkes med at engagere børn, unge og forældre – i et stærkt og nødvendigt samarbejde. Det er sammenhold.

Aarhus

Så klappede fælden: Serie-svindler fanget efter forvirrende løgne i Aarhus

Aarhus

Øllet kunne alligevel blive billigere: Lørdag er de gyldne dråber gratis på Aarhus-værtshus

Annonce