Annonce
Østjylland

Mens Stanislaw drak sin morgenkaffe drønede en bil ind i hans hus

Wojciech Stanislaw Skiba fik sig et chok, da han nød en tidlig kop morgenkaffe i sit hjem på Bankagervej. Kl. 5.44 bragede en bil nemlig ind i husmuren. Foto: Wojciech Stanislaw Skiba
En lille dreng og hans bedstemor lå og sov fem-seks meter fra den mur, en 19-årig bilist bragede ind i med høj fart tidligt lørdag morgen. Ingen kom til skade.

Horsens: Wojciech Stanislaw Skiba havde netop fået besøg fra sin søn og mor fra Polen til det, der skulle være hyggelige og rolige dage i Danmark, men freden sluttede med et brag lørdag morgen kvart i seks.

Stanislaw var tidligt oppe og havde netop brygget en kop morgenkaffe, da en bil buldrede ind i hans hus på Bankagervej - efter alt at dømme med temmelig høj fart.

En 19-årig mand fra Horsens glemte simpelthen at dreje, da han kom fra Lupinvej, drønede tværs over Bankagervej og op ad indkørslen til huset, der ligger nogle meter over vejniveau.

Føreren har haft kurs mod Stanislaws bil, der holdt i indkørslen, og den 19-årige snittede den holdende bil, der kun fik ødelagt et baglys, og ramte siden husmuren ind til bryggerset, hvor blandt andet vaskemaskine og husets varmeanlæg blev omrokeret på uventet vis.

Få meter derfra lå Stanislaws mor og lille søn og sov. De slap med en gevaldig forskrækkelse.

Ifølge politiet var der ingen personskade ved uheldet.

- Men der har været fart på. Indsatslederen fra brandvæsenet måtte efterfølgende ud at tjekke for eventuel afstivning af huset, siger Jørn Lindhardt, vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.

Han kan endnu ikke sige, om den 19-årige var påvirket af et eller andet, siden det kunne gå så galt.

Annonce

Vi er lykkelige for, at ingen kom til skade. Stanislaw mistede sin kone sidste år, så jeg havde slet ikke kunnet bære, hvis der var sket noget med hans familie.

Tomasz Duda, der agerede telefontolk for beboeren på Bankagervej

- Lykkelige for at ingen kom til skade

Folkebladet var på besøg i huset lørdag formiddag, mens et skadeservice-team var i fuld gang med at udbedre det mest akutte. En række træplader blev sat op, hvor der engang var husmur.

Wojciech Stanislaw Skiba er polak og arbejder på Danish Crown. Han deler det lejede hus med andre landsmænd fra slagteriet, men han var den eneste beboer i huset, da uheldet var ude - foruden altså sin gæstende mor og søn.

Stanislaw taler meget lidt dansk, så avisens udsendte fik via telefon tolkehjælp af Tomasz Duda, der endnu havde til gode at se, hvor slemt det stod til med huset. Han havde været til fest andetsteds og sov derfor ikke på Bankagervej.

- Vi er lykkelige for, at ingen kom til skade. Stanislaw mistede sin kone sidste år, så jeg havde slet ikke kunnet bære, hvis der var sket noget med hans familie. De er netop kommet herop og glæder sig til at komme i Legoland søndag, fortæller Tomasz Duda.

Han forklarer endvidere, at familien i huset var chokeret, og at Stanislaw hurtigt var ude ved bilisten med et glas vand og straks derefter fik ringet 112. Af sprogmæssige årsager var det den 19-årige, der talte med politiet, og han ventede siden på ordensmagten i sin bil.

Polakkerne regner med at kunne blive boende, også selv om varmen i huset var røget sig en tur efter det ublide møde med en bil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce