Annonce
Debat

Mental tidsrejse understøtter kostændringer

Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring og Sundhed

Overvejer du af og til at spise et eller andet og hører så dig selv tænke eller sige: "Jeg ved, at jeg fortryder det i morgen, men jeg har sådan lyst lige nu!"?

Så er du bestemt ikke den eneste.

Mennesket er generelt udfordret af dilemmaet mellem at få tilfredsstillet sine behov her og nu eller at udskyde dem for i stedet at handle efter nogle mere langsigtede mål.

Inden for kostbeslutninger kan det for eksempel være valget mellem nydelsen af en kage nu eller forebyggelsen af overvægt i det lange løb.

I dette tilfælde skyldes vanskelighederne blandt andet, at den enkelte kage i sig selv ikke medfører overvægt: det er den akkumulerede effekt af kagebeslutningerne, der har betydning for sundheden, hvilket er meget abstrakt for hjernen at forholde sig til, når den udsættes for fristende sanseindtryk.

I den sundhedspsykologiske forskning har man i flere studier fundet, at overvægtige personer havde vanskeligere ved at udskyde behovstilfredsstillelse, sammenlignet med normalvægtige. Der er ikke tale om mangel på overordnet motivation (for eksempel manglende intention om at indtage færre kalorier), men om, at denne motivation har sværere ved at guide personens handlinger, når den er i konkurrence med impulsen til at indtage en fristende madvare.

Hvad kan man så gøre for at modvirke denne her-og-nu orientering?

Forskningen tyder på, at man med fordel kan træne hjernen til at forøge sin såkaldte fremtidsorientering i beslutningssituationer. Man træner med andre ord hjernen til at inddrage fremtidige gevinster, frem for blot her-og-nu nydelse, når der skal træffes kostbeslutninger.

Strategien går ikke ud på, at man skal minde sig selv om alt det frygtelige, der kan ske med en - for eksempel diabetes eller hjerteanfald - hvis man ikke udfører den planlagte kostændring. Det handler derimod om at lave en mental fremtidsrejse og "før-opleve" at have udført ændringen.

Helt konkret skal man forestille sig en virkelig begivenhed, der vil finde sted i nærmeste fremtid (for eksempel en sommerhustur næste weekend), og denne forestilling skal være så livagtig som mulig: en konkret situation med omgivelsernes dufte, lyde, synsindtryk, osv. Man skal så forestille sig - stadig så livagtigt som muligt - at man har udført ændringen, når man er i denne situation, og at man føler glæde, stolthed, lettelse, eller hvad man nu forventer at føle.

Har man alvorlige problemer med overspisning, er episodisk fremtidstænkning formodentligt en mindre relevant strategi. Denne gruppe har brug for andre, mere komplekse og langvarige behandlingsformer, forestået af psykologer, der er specialiserede i terapi inden for dette område.

Simple strategier - som for eksempel fremtidsorienteringsøvelser - kan dog være særdeles nyttige som en støtte for de mennesker, der blot har brug for et mindre skub for at komme fra intention til handling i dagligdagens mange madbeslutninger.

I det hele taget støtter forskningen i spisningens psykologi mere og mere, at der ikke kun skal ses på motivation, tanker og følelser, men i høj grad også på den mere grundlæggende måde, hvorpå hjernen opsøger og bearbejder information og regulerer vores adfærd.

Annonce

I det hele taget støtter forskningen i spisningens psykologi mere og mere, at der ikke kun skal ses på motivation, tanker og følelser, men i høj grad også på den mere grundlæggende måde, hvorpå hjernen opsøger og bearbejder information og regulerer vores adfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce