Annonce
Debat

Mental tidsrejse understøtter kostændringer

Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring og Sundhed

Overvejer du af og til at spise et eller andet og hører så dig selv tænke eller sige: "Jeg ved, at jeg fortryder det i morgen, men jeg har sådan lyst lige nu!"?

Så er du bestemt ikke den eneste.

Mennesket er generelt udfordret af dilemmaet mellem at få tilfredsstillet sine behov her og nu eller at udskyde dem for i stedet at handle efter nogle mere langsigtede mål.

Inden for kostbeslutninger kan det for eksempel være valget mellem nydelsen af en kage nu eller forebyggelsen af overvægt i det lange løb.

I dette tilfælde skyldes vanskelighederne blandt andet, at den enkelte kage i sig selv ikke medfører overvægt: det er den akkumulerede effekt af kagebeslutningerne, der har betydning for sundheden, hvilket er meget abstrakt for hjernen at forholde sig til, når den udsættes for fristende sanseindtryk.

I den sundhedspsykologiske forskning har man i flere studier fundet, at overvægtige personer havde vanskeligere ved at udskyde behovstilfredsstillelse, sammenlignet med normalvægtige. Der er ikke tale om mangel på overordnet motivation (for eksempel manglende intention om at indtage færre kalorier), men om, at denne motivation har sværere ved at guide personens handlinger, når den er i konkurrence med impulsen til at indtage en fristende madvare.

Hvad kan man så gøre for at modvirke denne her-og-nu orientering?

Forskningen tyder på, at man med fordel kan træne hjernen til at forøge sin såkaldte fremtidsorientering i beslutningssituationer. Man træner med andre ord hjernen til at inddrage fremtidige gevinster, frem for blot her-og-nu nydelse, når der skal træffes kostbeslutninger.

Strategien går ikke ud på, at man skal minde sig selv om alt det frygtelige, der kan ske med en - for eksempel diabetes eller hjerteanfald - hvis man ikke udfører den planlagte kostændring. Det handler derimod om at lave en mental fremtidsrejse og "før-opleve" at have udført ændringen.

Helt konkret skal man forestille sig en virkelig begivenhed, der vil finde sted i nærmeste fremtid (for eksempel en sommerhustur næste weekend), og denne forestilling skal være så livagtig som mulig: en konkret situation med omgivelsernes dufte, lyde, synsindtryk, osv. Man skal så forestille sig - stadig så livagtigt som muligt - at man har udført ændringen, når man er i denne situation, og at man føler glæde, stolthed, lettelse, eller hvad man nu forventer at føle.

Har man alvorlige problemer med overspisning, er episodisk fremtidstænkning formodentligt en mindre relevant strategi. Denne gruppe har brug for andre, mere komplekse og langvarige behandlingsformer, forestået af psykologer, der er specialiserede i terapi inden for dette område.

Simple strategier - som for eksempel fremtidsorienteringsøvelser - kan dog være særdeles nyttige som en støtte for de mennesker, der blot har brug for et mindre skub for at komme fra intention til handling i dagligdagens mange madbeslutninger.

I det hele taget støtter forskningen i spisningens psykologi mere og mere, at der ikke kun skal ses på motivation, tanker og følelser, men i høj grad også på den mere grundlæggende måde, hvorpå hjernen opsøger og bearbejder information og regulerer vores adfærd.

Annonce

I det hele taget støtter forskningen i spisningens psykologi mere og mere, at der ikke kun skal ses på motivation, tanker og følelser, men i høj grad også på den mere grundlæggende måde, hvorpå hjernen opsøger og bearbejder information og regulerer vores adfærd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce