Annonce
Debat

Mental tidsrejse understøtter kostændringer

Anette Schnieber, Ph.D., Psykolog, VIA UC, Ernæring og Sundhed

Overvejer du af og til at spise et eller andet og hører så dig selv tænke eller sige: "Jeg ved, at jeg fortryder det i morgen, men jeg har sådan lyst lige nu!"?

Så er du bestemt ikke den eneste.

Mennesket er generelt udfordret af dilemmaet mellem at få tilfredsstillet sine behov her og nu eller at udskyde dem for i stedet at handle efter nogle mere langsigtede mål.

Inden for kostbeslutninger kan det for eksempel være valget mellem nydelsen af en kage nu eller forebyggelsen af overvægt i det lange løb.

I dette tilfælde skyldes vanskelighederne blandt andet, at den enkelte kage i sig selv ikke medfører overvægt: det er den akkumulerede effekt af kagebeslutningerne, der har betydning for sundheden, hvilket er meget abstrakt for hjernen at forholde sig til, når den udsættes for fristende sanseindtryk.

I den sundhedspsykologiske forskning har man i flere studier fundet, at overvægtige personer havde vanskeligere ved at udskyde behovstilfredsstillelse, sammenlignet med normalvægtige. Der er ikke tale om mangel på overordnet motivation (for eksempel manglende intention om at indtage færre kalorier), men om, at denne motivation har sværere ved at guide personens handlinger, når den er i konkurrence med impulsen til at indtage en fristende madvare.

Hvad kan man så gøre for at modvirke denne her-og-nu orientering?

Forskningen tyder på, at man med fordel kan træne hjernen til at forøge sin såkaldte fremtidsorientering i beslutningssituationer. Man træner med andre ord hjernen til at inddrage fremtidige gevinster, frem for blot her-og-nu nydelse, når der skal træffes kostbeslutninger.

Strategien går ikke ud på, at man skal minde sig selv om alt det frygtelige, der kan ske med en - for eksempel diabetes eller hjerteanfald - hvis man ikke udfører den planlagte kostændring. Det handler derimod om at lave en mental fremtidsrejse og "før-opleve" at have udført ændringen.

Helt konkret skal man forestille sig en virkelig begivenhed, der vil finde sted i nærmeste fremtid (for eksempel en sommerhustur næste weekend), og denne forestilling skal være så livagtig som mulig: en konkret situation med omgivelsernes dufte, lyde, synsindtryk, osv. Man skal så forestille sig - stadig så livagtigt som muligt - at man har udført ændringen, når man er i denne situation, og at man føler glæde, stolthed, lettelse, eller hvad man nu forventer at føle.

Har man alvorlige problemer med overspisning, er episodisk fremtidstænkning formodentligt en mindre relevant strategi. Denne gruppe har brug for andre, mere komplekse og langvarige behandlingsformer, forestået af psykologer, der er specialiserede i terapi inden for dette område.

Simple strategier - som for eksempel fremtidsorienteringsøvelser - kan dog være særdeles nyttige som en støtte for de mennesker, der blot har brug for et mindre skub for at komme fra intention til handling i dagligdagens mange madbeslutninger.

I det hele taget støtter forskningen i spisningens psykologi mere og mere, at der ikke kun skal ses på motivation, tanker og følelser, men i høj grad også på den mere grundlæggende måde, hvorpå hjernen opsøger og bearbejder information og regulerer vores adfærd.

Annonce

I det hele taget støtter forskningen i spisningens psykologi mere og mere, at der ikke kun skal ses på motivation, tanker og følelser, men i høj grad også på den mere grundlæggende måde, hvorpå hjernen opsøger og bearbejder information og regulerer vores adfærd.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce