Annonce
Horsens

Mere end hver tredje har gjort det: Vi prøver i butikken og køber på nettet

En undersøgelse, foretaget af sælgernes fagforening, Business Danmark, viste i august, at mere end hver tredje af os synes, at det er helt i orden at gå ind i en butik og prøve en vare - for så at gå hjem og købe den på nettet. Arkivfoto: Jørgen Hasseriis
Mere end hver tredje synes, at det er okay at spørge i butikken - for så at gå hjem og købe varen på nettet, siger undersøgelse.

Horsens: Er det okay at gå ind i en butik og teste en vare, for så at gå hjem og købe den på nettet?

- Ja, det er det, lyder svaret ifølge en undersøgelse fra fagforeningen Business Danmark fra mere end hver tredje dansker.

Business Danmark satte midt på året gang i en undersøgelse, hvor den sammen med analysefirmaet Userneeds spurgte et repræsentativt udsnit af danskerne - 1000 personer i alderen 18-75 år - om deres handelsvaner. Med det sigte at finde ud af vores handelsmønster, når vi går i butikkerne.

I august kom konklusionen så.

Det står skidt til, konstaterer kommunikationschef i Business Danmark, Michael Krag-Svendsen.

- Mere end hver tredje forbruger svarede ja til, at de synes, det er helt okay at teste en vare i en butik for så at købe den på en anden virksomheds hjemmeside, fortæller han.

Annonce

Hvem står bag undersøgelsen

*Business Danmarks undersøgelse af 12. august 2019 kan læses her: www.businessdanmark.dk/om-os/presserum/pressemeddelelser/vi-sporger-i-butikken-men-kober-pa-nettet/

* Business Danmark blev grundlagt i 1949 under navnet Danmarks Aktive Handelsrejsende, men skiftede i 1996 navn til Danske Sælgere. Efterhånden indlemmedes også marketingfolk, og fra 2006 har fagforeningen kaldt sig Business Danmark. Medlemstallet er i dag på 28.000 og består af sælgere, salgsledere, marketingsfolk og selvstændigt forretningsdrivende. En tredjedel af medlemmerne sælger til detailhandelsbranchen.

kilde: businessdanmark.dk

Det er jo... snylteri

Undersøgelsen kaster ikke bare et analytisk lys, men også et moralsk over vores forbrugsmønster, mener Michael Krag-Svendsen, der synes, at det er et vigtigt at sætte ind med handling.

For undersøgelsen peger på et problem.

- Det er den første undersøgelse, vi har lavet af det, men vi lavede den, fordi branchen er under pres fra nethandlen. Branchen har forandret sig meget, og hvis vi fortsat skal kunne leve af detailhandel, er vi nødt til at blive dygtigere og gøre opmærksom på problemet.

- Vi har som fagforening ikke direkte indflydelse på udviklingen i detailhandlen, men vi kan råbe op og analysere situationen og finde ud af, hvor vi er på vej hen, konstaterer han.

Business Danmark har 28.000 medlemmer og består af salgs- og marketingfolk, hvoraf cirka en tredjedel sælger til detailhandelen.

Butikkerne oplever adfærden som et problem, fortæller Michael Krag-Svendsen, og selv om snylteri ikke har været overskriften på undersøgelsen, medgiver han, at det reelt er kernen i problemet.

Kan man i virkeligheden ikke bare kalde det her for snylteri. Det er vel det, der er tale om?

- Jo, det har du ret i. Det er ikke et ord, vi har brugt, men reelt er det jo det, der sker, når kunderne går ind i en butik med det formål at prøve vare for så at gå hjem og købe den andetsteds på nettet. Det er snylteri, svarer kommunikationschefen.

Ris til egen røv

- Butikkerne siger, at de har et problem, og de oplever en stigende tendens. Undersøgelsen siger jo noget om den handelsmoral, danskerne har i dag. Hvis man ser på det som samfund, var der ikke i nærheden af de muligheder før nettet kom, mener han.

Michael Krag-Svendsen konstaterer dog, at det langtfra er hele huset, der brænder. Ifølge Dansk Erhverv lagde vi 404 milliarder kroner i detailhandlen i 2017. Heraf spenderede vi de 29 i danske og 14 i udenlandske netbutikker. Det betyder, at for hver gang, der bliver brugt 10 kroner på varer i detailhandlen, går kun 1 krone til e-handel.

- Detailhandlen er stadig den store motor, men væksten i internethandlen stiger og stiger, så selv om 8 ud af 10 kroner lægges i butikkerne, er vi nødt til at være opmærksomme på problemet. Det handler jo også om, at vi lægger pengene lokalt. Ved nethandlen er det firmaer i Sverige, Tyskland, USA og så videre, der render med pengene, pointerer han.

Men hvordan løser man problemet?

- At sikre liv i gågaderne og sammenhængskraft i lokalsamfundet er ikke en opgave, de enkelte lokale butikker kan løse alene. Der skal en samlet indsats til fra både handelsstandsforeninger og erhvervsråd, siger han og tilføjer:

- Og så skal forbrugerne spørge sig selv, om de ønsker øde gågader med pizzeriaer og genbrugsbutikker. Vil man hellere have en sprudlende by og et rigt lokalt handelsliv, skal man også lægge sine kroner lokalt, ellers er det ris til egen røv, når butikkerne forsvinder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce