Annonce
Danmark

Mere is og rosé: Hedebølge ændrer vores forbrugsadfærd

Juli har været mindre varm end sidste år, men nu er temperaturer over 30 grader på vej. Foto: Camilla Rønde/Ritzau Scanpix
Temperaturerne stiger til over 30 grader flere steder i landet i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores vaner, heriblandt vores indkøb. Hos både Coop og Salling Group er man forberedt på en stigende efterspørgsel på sommervarer.

Hedebølge: Varmen er på vej mod den højeste temperaturmåling i juli i de kommende dage, og det kommer til at påvirke vores indkøbsadfærd - ikke mindst hvad angår mad og drikke. Der bliver solgt langt flere varer til grillen, og vi skal have noget kold væske, når varmen maser sig på. Det forklarer Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

- Vi har en forventning om specielt i slutningen af ugen, hvor det for alvor bliver varmt, at kunne sælge ekstra meget is, koldskål, rosévin, øl og vandog ting til grillen. Særligt med is og rosévin flerdobles salget, siger han.

Også hos Salling Group, som blandt andet består af Bilka, Netto og Føtex, er der foruden madvarer forventninger til større salg af blandt andet shorts og badetøj, badebassiner, vandlegetøj og havemøbler ifølge kommunikationskonsulent Mai Bakmand.

Det er ikke bare andre varer, vi køber, vi handler heller ikke de samme steder, som vi plejer, når det bliver ekstra varmt, forklarer Jens Juul Nielsen.

- Det er især i butikker, der ligger tæt på strandene, at salget stiger, for folk kører ikke ind til de større byer, og derfor vil der nok blive mere plads i de større butikker i de store byer og travlhed i vores mindre butikker ude på landet, siger han.

Annonce

Varsel fra DMI: Hedebølge i Danmark

DMI har de næste dage varslet temperaturer mellem 28 og 30 grader, og nogle steder op til 32 grader. Det er varme, som kommer fra det sydlige og østlige Europa, og som vil vare frem til weekenden, hvor temperaturerne bliver lavere.

DMI forventer, at hedebølgen kommer til at kunne mærkes mest i Syd-, Vest- og Midtjylland, på Fyn og i Nord- og Vestsjælland.

På både Bornholm, Falster og andre steder ved kysterne vil der ifølge DMI ikke komme lige så høje temperaturer som i resten af landet.

Betaler lidt ekstra

En hedebølge er ifølge DMI, når gennemsnittet af dagens højeste temperaturer er over 28 grader tre dage i træk, og prognoserne viser frem til lørdag også varme nætter, hvor det ikke bliver under 20 grader.

Ifølge Jens Juul Nielsen får varmen og feriestemningen os til at købe ekstra ind i butikkerne.

- Vi er tilbøjelige til at forkæle os selv lidt ekstra, når det bliver varmt, og vi kigger lidt mindre på pengepungen, siger han.

Sidste sommer var et rekordår på flere parametre. Danskerne oplevede lange perioder med varme temperaturer og kun få dage med regn. 2018 blev den mest tørkeramte periode i de seneste hundrede år og rekord i antal solskinstimer. I år har det været anderledes med mere normalt vejr ifølge DMI, som under en midtvejsstatus i juli kunne sammenligne denne sommer med sommeren i 2017, som var både koldere og vådere.

- Sidste år startede den varme periode med hedebølge en del tidligere, så vores salg af sommervarer kommer til at toppe lidt senere på sæsonen i år, siger Mai Bakmand fra Salling Group.

Sommersalget med nydelsesvarer har ifølge Coop også været mindre i år sammenlignet med sommeren i 2018.

- Det har ikke været samme supersommer som sidste år, så vi vil glæde os til varmen i de kommende dage, siger Jens Juul Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce