Annonce
Kultur

Mere kultur for pengene: Musikhuset kom ud af 2018 med millionoverskud

Det kører for Musikhuset, der i regnskabet for 2018 har sorte tal på bundlinjen. Det glæder Musikhusets direktør Jan Christensen, der fortæller, at 975.000 besøgende og brugere kom gennem Musikhusets døre i 2018. Foto: Jens Thaysen

For syvende år i træk kommer Musikhuset ud med sorte tal på bundlinjen. Regnskabet viser et overskud på 1,9 millioner kroner, og de skal bruges på flere kulturelle oplevelser i salene og i Musikhusets park.

AARHUS: Siden 2014 er det kun gået frem for Musikhuset Aarhus på alle parametre. Dengang blev der solgt 270.000 billetter, og omsætningen i huset lå på 72,4 millioner kroner. I Musikhusets netop offentliggjorte regnskab for 2018 er antallet af solgte billetter oppe på 353.000, mens omsætningen ligger på 109,7 millioner kroner.

- Vi har stort set fastholdt den rekordhøje omsætning fra kulturhovedstadsåret 2017, fortæller en tilfreds musikhusdirektør.

Jan Christensen understreger, at Musikhuset ikke er sat i verden for at tjene penge, men for at give gæsterne oplevelser der genererer livskvalitet. Så når Musikhuset kommer ud af 2018 med et overskud på 1,96 millioner kroner, skal pengene gå til at øge både kvalitet og kvantitet i programmet.

Spurgt til, hvad der ligger bag Musikhusets succes, peger Jan Christensen på tre faktorer.

- Vi oplever en trend, hvor folk anerkender, at det at opleve kulturen live giver livskvalitet. Dernæst har vi investeret i programmet og er lykkedes med at få folk ind i salene. Det har skabt øget omsætning, som vi har geninvesteret, så vi oplever en positiv sneboldeffekt. Vi har samtidig løftet belægningsprocenten, så otte ud af ti sæder nu er optaget, siger han.

Annonce

Musikhuset i tal

975.000 besøgende og brugere gik i 2018 gennem Musikhusets døre.353.000 indløste billet (357.000 i 2017)

Besøgstal inklusive indløste billetter samt gratis- og erhvervsarrangementer: 547.000 (547.000 i 2017)

Belægning: 78 procent (79 procent i 2017)

Musikhusets omsætning var i 2018 på 109,7 millioner kroner. Overskuddet var på 1,96 millioner kroner. I 2017 var omsætningen på 113,8 millioner kroner og overskuddet på 2,25 millioner kroner.

Med internationale stjernenavne som Patti Smith (foto), Band of Horses, Gregory Porter, Joshua Bell og en lang række andre på plakaten ser den udvikling, som Kulturhovedstad 2017 har været med til at forstærke, ud til at fortsætte i 2019. PR-foto

Investerer i kultur

Siden 2013 er Musikhusets investering i arrangementer fordoblet fra 29 til 58 millioner kroner. Musikhuset har de senere år satset på at have flere internationale navne. Sidste år var blandt andet Bryan Ferry og stjernedirigenten Daniel Barenboim i Aarhus, og det indvirker positivt på Musikhusets CV.

- Det er ikke ligegyldigt for kunstnerne, hvem der har været her før. Det har en effekt i forhold til, at man kommer med på turen næste gang. Det er ikke nok at have pengene til at hyre kunstnerne, de har også krav til, hvor de ønsker at spille. Specielt inden for det klassiske har vi fået godt hul på det. Vi er Nordens største musikhus. For nogle år siden spurgte vi gæsterne, hvad vi skulle gøre for at få anerkendelse for det også i indhold og kvalitet. Der blev internationale navne inden for det klassiske og rytmiske område nævnt. Det har vi prioriteret højt, og for det arbejde møder vi nu anerkendelse, forklarer Jan Christensen, der har været direktør for Musikhuset siden januar 2015.

Men store kunstnere er dyre. Derfor er Musikhuset afhængig af velvillige sponsorer og private fonde, for billetindtægterne gør det ikke alene, når der 'kun' er 1500 gæster i salen.

Kvaliteten i programmet smitter også af på folks villighed til at se bort fra afstande.

- Vores image i Danmark er steget. Gæsterne kommer længere og længere væk fra. Det giver et større marked, siger Jan Christensen.

Han fremhæver også, at husets satsning på musicals har båret frugt. "Seebach" blev den bedst sælgende nogensinde med 45.000 solgte billetter, og for første gang er der nu danmarkspremiere på en musical i Musikhuset og ikke i København, når "Flashdance" vises fra 20. april.

Musikhuset har fået hul igennem til de store stjerner. I januar gæstede Placido Domingo Musikhuset. PR-foto

500 gratis arrangementer

Der er også skruet op for de arrangementer, som ikke kræver billet. Musikhuset har 500 gratis arrangementer om året.

- Folk kommer og oplever noget og får lyst til at komme igen oftere, siger Jan Christensen, der kan oplyse at 975.000 besøgende kom igennem svingdørene til Musikhuset i 2018.

Musikhusets direktør glæder sig over den positive udvikling.

- Til sommer har vi formentlig det bedste program nogensinde. Vi har rigtig meget spændende i salene, i foyeren og caféen. Vi bygger oven på med udendørskoncerter. Vi har 30 gratis koncerter i spejlvandsbassinet og foreløbig to internationale stjernenavne som Patti Smith og Band of Horses i parken. Så musikhusparken sætter vi virkelig i spil i år og fremover, siger Jan Christensen og tilføjer:

- For os er det ikke kun et spørgsmål om at få større og større navne, men at give vores gæster en ordentlig livskvalitet, uanset om de betaler billet eller ej. Det er et led i den udvikling, vi er i gang med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Træer med rødder i historien

Kronik

Kronik: Kulturpolitik er hardcore kapitalisme

I disse dage hyldes finansloven for at afskaffe besparelser på kultur og humaniora. Og selvom det utvivlsomt er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke ligefrem modig kultur- eller uddannelsespolitik. Det er et tilbagevendende fænomen, at kunstens fortalere forsøger at overbevise politikere om kunstens værdi og muligheder. Først og fremmest handler det om, at kunsten har værdi i sig selv. Der er en værdi i den kunstneriske undersøgelse, som ikke er underlagt specifikke mål, lyder opråbet. Men i samme åndedrag er det for den samme gruppe af kunstfaglige vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at kunsten ingen evner har politisk og kommercielt. For at tale politikernes sprog, påpeger branchen ofte de sociale og økonomiske fordele ved satsninger på kulturområdet. Når staten giver penge til kunsten, resulterer det i mere meningsfulde tilværelser og et overskud i statskassen. Det er ikke den mest interessante tilgang, men offentligt støttet kunst kan betragtes som en investering, der på langt sigt giver profit - både fra turisme og fra handel med kunstværker, men også fra længerevarende følger, som kan være svære at måle. Et rigt kulturliv i et bestemt område kan påvirke prisen på ejendomme. Det kan have betydning for menneskers lykke og sundhed. Det kan afføde innovation i erhvervslivet. Selv Dansk Industri har udgivet en rapport om kulturens vækstpotentialer. Et besøg til et af verdens epicentre for økonomisk vækst har sat kulturpolitikken i den danske andedam i et interessant perspektiv. Jeg er netop hjemvendt fra en rejse organiseret af Mondriaan Fonden og Statens Kunstfond. Med en europæisk gruppe af kunstfaglige rejste jeg rundt og besøgte de mange nye kunstinstitutioner i Forenede Arabiske Emirater. Som navnet betoner, er Emiraterne en føderal sammenslutning af syv arabiske familiedynastier. Landet har de seneste årtier oplevet en rivende udvikling, muliggjort af enorme mængder af oliepenge. I Emiraterne taler man om tre perioder i regionens historie: før og efter olien og fremtiden. Her er ”fremtiden” et gennemtrængende tema, og lederne ved, at olie ikke er en del af den. Ligesom i andre totalitære lande oplever man et styre, som tænker langsigtet. Måske fordi de ved, at de sidder på magten i generationer. For at sikre deres internationale position satser sheikerne på massive investeringer i alt fra bæredygtig energi til infrastruktur. Man kan se væksten for ens øjne, når man bevæger sig rundt. Man kan høre utopierne for fremtiden udfolde sig i entusiastiske skåltaler. Det interessante er, at Emiraterne har forstået, hvad mange danske kulturpolitikere ikke har. Samtidig med at man bygger handelscentraler, luksushoteller, indkøbscentre med indendørs skibakke, skyskrabere og gigantiske solcelleanlæg, så bygger man også universiteter, kunstmuseer, teaterskoler og biblioteker. Her har man forstået kunstens betydning og evne til at skabe forandring kulturelt, økonomisk og politisk - og man udnytter den. Alt er ikke fryd og gammen i Emiraterne, tværtimod. Landet er involveret i død og ødelæggelse i Yemen. Millioner af udlændinge arbejder under usle forhold. Der er massiv hvidvask. Ytringsfriheden er begrænset. Demokrati er en by i Rusland. Landet er dog i stort omfang lykkeligt befriet for kritik og sanktioner fra de såkaldte frie demokratier. En del af strategien for Emiraterne handler om at skabe enorme kulturelle samarbejder, som gør det belejligt for samarbejdspartnerne at se igennem fingre med tragedier og korruption. Det klinger i hvert fald hult, når USA, Frankrig og andre sælger våben og kulturarv med denne ene hånd og peger fingre med den anden. Som eksempel blev det i 2007 vedtaget i det franske parlament, at kunstmuseet Louvre kunne åbne en afdeling i Abu Dhabi. Emiraterne betalte den nette sum af 3,5 milliarder kroner bare for at låne det prestigefyldte navn i 30 år. Louvre Abu Dhabi åbnede i 2017 og ligger i et område, hvor bystyret har planlagt at bruge over 180 milliarder på at skabe et kulturelt turistparadis. Handlen er blevet kritiseret for at være en usmagelig måde at behandle århundredes kulturhistorie og for at forvanske kunstnerisk åndelighed til brand-marketing, hardcore kapitalisme og geopolitik. New Yorks Universitet i Abu Dhabi er endnu et eksempel på en importeret vestlig kulturinstitution. Rektoren er en hollandsk kunsthistoriker, og hun fortalte om universitets satsning på rekruttering af elitestuderende fra hele verden. I det tætpakkede program, som var lagt for os, så vi den ene nybyggede og topmoderne kulturinstitution efter den anden. Fælles for dem alle er, at ambitionerne for det kunstneriske niveau er skyhøje, faciliteterne er dyre og den kulturelle målstok er vestlig. At opleve denne udvikling får mig til at spekulere på, om denne målestok med tiden vil forskyde sig. Fortællingen om vestens forfald fra den globale verdenstinde er velkendt og facetteret. Groft sagt er det den, der har affødt Trumps slogan om at gøre Amerika stor igen. USA står med tiden til at miste sin status som verdens største økonomi, og andre har længe gjort sig klar til at blive de nye supermagter. I lyset af de makropolitiske forskydninger i samtidens verdensorden giver de langsigtede kulturinvesteringer i Emiraterne stof til eftertanke angående den manglende vilje til at satse på kunst og humaniora i vores andedam. Hele denne rejse har gjort mig underligt desillusioneret. På den ene side er jeg blevet bekræftet i, at kunst ikke bør være underlagt politiske målsætninger. På den anden er det mere tydeligt end før, hvor stor en politisk og økonomisk magt kunsten kan bære med sig. Selvom danske politikere fra tid til anden holder fine taler om kulturens betydning, så tales der ofte om kunsten som den overflødige glasur på toppen af kransekagen. På trods af Emiraternes sympatiske tilgang til kunstens magt, så virker det til, at de har forstået, at de såkaldt ”bløde” fag er grundstenene i vores samfund. Jeg har set, hvad der sker, hvis hardcore kapitalister køber præmissen om, at kunst kan betale sig. Emiraterne har spændt kunsten for en vogn, som den får sår af at trække. Alligevel må jeg indrømme, at jeg oplevede meget god kunst på turen. Ikke mindst oplevede jeg potentialer, som på langt sigt kan skubbe ved den måde, vi betragter kunstverdenen på internationalt. Danske kulturinstitutioners kamp for bedre økonomiske forhold er en paradoksal kamp for at vise, at det betaler sig i kroner og ører at lade kunsten udfolde sig på egne præmisser uden blik for de økonomiske følger. Men på trods af at kulturlivet argumenterer for kunsten på erhvervspolitikkens præmisser, har kulturpolitikken stadig laveste prioritet for mange byråd og ikke mindst for den nye regering. Økonomisk vækst bør ikke være argumentet for at investere i kunst og humaniora, men uanset hvilket argument man ønsker at forfægte, så synes det indlysende, at vi bør investere mere modigt og ikke nøjes med at afskaffe besparelser.

Aarhus

Natligt overfald på Brabrandstien: Gerningsmænd krævede penge

Annonce