Annonce
Udland

Merkel tror stadig på en rolig britisk udtræden af EU

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Den tyske kansler siger i tale i parlamentet, at Tyskland er forberedt, hvis brexit bliver turbulent.

- Vi har stadig alle muligheder for at få et velordnet brexit. Det siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i en tale i Forbundsdagen onsdag.

Men den tyske regering er samtidig forberedt på, at det ikke går sådan. At det i stedet bliver en turbulent britisk udtræden af EU, siger hun.

- Vi har stadig alle muligheder for at få et velordnet brexit, og den tyske regering vil gøre alt, hvad den kan for at gøre det muligt - lige op til den sidste dag.

- Men jeg siger samtidig, at vi er forberedt på et uordentligt brexit, forklarer Merkel til de tyske lovgivere.

- Men en kendsgerning står tilbage. Når Storbritannien har trukket sig ud, så har vi en økonomisk konkurrent foran vores dør - også selv om vi ønsker at have et tæt samarbejde økonomisk og udenrigspolitisk og at have et venskabeligt forhold, føjer hun til.

Storbritannien forlader EU 31. oktober. Lige nu har landet kurs mod et hårdt brexit - altså at det tager afsked med det øvrige Europa uden nogen aftaler overhovedet.

Premierminister Boris Johnson siger, at han gerne vil indgå en aftale på EU-topmødet 17. oktober. Men mange i Storbritannien, deriblandt 21 konservative, der er smidt ud af Johnsons parti, ser intet reelt forsøg på at nå en aftale.

De har efterspurgt detaljer om, hvad den britiske regering forestiller sig. Men uden at få svar.

Det britiske parlament vedtog i sidste uge en lov, der vil tvinge regeringen til at indgå en aftale med EU eller søge udsættelse for brexit.

Oppositionen og de 21 fordrevne konservative - der udgør et flertal i parlamentet - advarer om, at de i sidste ende vil afgøre, hvordan brexit skal se ud.

Det afviser Johnson pure vil ske.

Merkel antyder ikke i sin tale, om det er den britiske regering eller parlamentet i London hun sætter sin lid til.

Der er vrede i den britiske opposition over, at premierministeren har sendt parlamentet på ferie i fem uger. Parlamentarikerne er først tilbage lidt over to uger før EU's brexit-deadline.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Bemanding og pleje skal under lup: Uro om personalemangel på demensplejehjem får konsekvenser

Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce