Annonce
Udland

Merkel udtrykker dyb skam under første besøg i Auschwitz

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Angela Merkel har fredag besøgt koncentrationslejren Auschwitz for første gang som forbundskansler.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har under sit første officielle besøg i koncentrationslejren Auschwitz fredag givet udtryk for "dyb skam" over de uhyrligheder, der foregik på stedet under Anden Verdenskrig.

Det sker i en tale ved mindepladsen for den tyske koncentrationslejr.

Merkels besøg var hendes første i de 14 år, hun har været forbundskansler. Det er blot tredje gang nogensinde, at en forbundskansler besøger stedet.

Hun siger under besøget, at det er vigtigt at mindes den grusomme tid.

- At mindes forbrydelserne er et ansvar, som aldrig ender. Det er uadskilleligt fra vores land. At være bevidst om det ansvar er en del af vores nationale identitet, siger Merkel ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Merkel har offentliggjort en ny donation på 60 millioner euro- cirka 450 millioner kroner - til Auschwitz-Birkenau-fonden. Den blev torsdag godkendt af de tyske delstater.

Pengene skal blandt andet gå til at restaurere og konservere 30 barakker i koncentrationslejren.

Derudover skal de gå til, at hår, briller og sko fra ofrene, der er en del af museet i Auschwitz, ikke går i forfald.

- Auschwitz er et museum, men det er også verdens største kirkegård. At huske det er nøglen til at bygge nutiden og fremtiden, siger museumsdirektør Piotr Cywinski til Reuters.

Omkring en million jøder blev dræbt i koncentrationslejren under Anden Verdenskrig.

Lejren var kontrolleret af de tyske nazister med Adolf Hitler i spidsen.

Samlet blev omkring seks millioner jøder dræbt under krigen - cirka halvdelen var polakker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce