Annonce
Erhverv

Merrild: Er vi på vej mod et landbrug drevet af udenlandske selskaber?

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Pr-foto

Vil danske børn også i fremtiden synge om ”Jens Hansens bondegård”?

I medierne kan man jo fra tid til anden læse historier om, at kapitalfonde har forelsket sig i dansk landbrugsjord, og der spekuleres i, at vi er på vej mod en helt ny struktur, hvor store udenlandske selskaber tager over.

Men er det overhovedet et realistisk scenarie? Kommer vi virkelig til at se, at den struktur med selveje, som vi har haft siden landboreformerne i 1700-tallet forsvinder til fordel for udenlandsk ejede kæmpelandbrug?

Spørger man de danske landmænd, så er det i hvert fald ikke et ønskeligt scenarie. SEGES spurgte for fem år siden mere end 3.000 landmænd om, hvilken ejerform de foretrækker. Svaret var meget entydigt, da 94 procent foretrak det klassiske selveje. Skulle der slækkes på det, så foretrak de fleste kompagniskaber med andre landmænd. Meget få ønskede at have fremmed kapital i virksomheden.

Der er slet ingen tvivl om, at det også i de kommende årtier vil være et stort ønske at være herre i eget hus. Det er simpelthen gennem århundreder blevet en del af danske landmænds DNA. Men for fortsat at være konkurrencedygtige, så har vi også behov for at være fordomsfri i forhold til nye strukturer. Det kan være at drive landbrug i fællesskaber, at en ældre landmænd lader penge stå i ejendommen, eller at man entrerer med en ekstern partner.

Jeg tror dog ikke, at vi vil se en mærkbar ændring af ejerforholdene i dansk landbrug. En investering i dansk landbrugsjord vil sjældent kunne levere det afkast, som fx en pensionskasse efterspørger. Anderledes ligger det for landmænd og landmandsfamilier, der er parate til at arbejde ekstra hårdt og nøjes med en mindre forrentning af deres kapital, simpelthen for privilegiet at få lov at være landmænd. Derfor er selveje i landbruget en fremragende investering for samfundet, hvor nogle mennesker yder en kæmpe indsats for en relativ lille betaling.

USA har meget liberal jordlovgivning, men alligevel er 97 procent af landbrugsjorden familieejet. Sådan tror jeg også, det vil fortsætte i Danmark – og jeg tror også, at de fleste danskere faktisk ønsker, at det er selvstændige danske landmandsfamilier, der producerer vores fødevarer.

Betingelsen for at vi kan holde godt fast i selvejet er selvfølgelig, at der er mulighed for at overdrage en landbrugsbedrift til næste generationer af landmænd. Vi står i disse år med en kæmpeudfordring med generationsskifter. Unge dygtige landmænd med gå-på-mod, en god forretningsplan og en solid opsparing har uhyggeligt svært ved at komme i gang. De kan simpelthen ikke finansiere handelen. Og mange af de ældre landmænd må fortsætte længe efter, at dåbsattest og helbred måske egentlig fortæller dem, at det er på tide at gå på pension.

I skrivende stund forhandles der om finansloven, og der er lagt op til forringelser i form af højere bo- og gaveafgift. Samtidig er det fortsat usikkert, om beskatningen af sælgerpantebreve ændres, så det bliver mere sikkert for landmænd der sælger en bedrift, at hjælpe den nye ejer med finansieringen. Skal vi også fremover have en levedygtig selvejer-model i dansk landbrug, så skal der være ordentlige betingelser for generationsskifterne.

Ellers vil det kunne bane vejen for nye ejerformer med udenlandsk kapital, og så vil vi måske ikke længere have ”Jens Hansens bondegård”, men ”Joe Hansons Farming Capital Inc”.

Annonce
Skal dansk landbrug forsat stå stærkt, er det nødvendigt at se fordomsfrit på nye ejerstrukturer. Det kan være at drive landbrug i fællesskaber, at en ældre landmænd lader penge stå i ejendommen, eller at man entrerer med en ekstern partner, mener Martin Merrild, formand for Landbrug&Fødevarer. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce