Annonce
Debat

Mest muligt samarbejde

Hvor ­meget skal pædagoger og lærere samarbejde?

Tjah… I mine øjne burde det ligge lige til højrebenet: mest muligt, da begge faggrupper arbejder under samme tag og i mange tilfælde rigtig tæt og godt sammen om at give vores børn det bedst mulige liv i folke­skolen, hvad end det er fagligt eller socialt.

Annonce

Derfor har jeg svært ved at forstå følgende uddrag fra Århus Lærerforenings årsberetning forud for deres ­generalforsamling 16.3:

»Som en konsekvens af besparelserne i skoleåret 201 012 er der nu på flere skoler pædagoger, der løser opgaver, som tidligere har været løst af lærere. Det har afstedkommet konflikter og dilemmaer, som har belastet forholdet mellem lærere og pædagoger. Århus Lærer­forening har fulgt dette tæt, og er ikke færdig med at ­følge op på disse situationer.

Senest er der i januar 2012 nedsat en arbejds­gruppe med repræsentanter fra Børn og Unge, Skolelederne og Århus Lærerforening. Gruppen skal arbejde på at lave løsninger for de enkelte skoler, men også at samle og sprede viden til alle ­skolerne.«

Det er bekymrende at ­lærerne - såfremt de føler sig i dilemmaer og konflikter skabt af forholdet til pædagoger - ikke vælger at invitere BUPL med i den ovennævnte arbejdsgruppe.

Derfor synes jeg, det er endnu mere problematisk, at lærerforeningen sætter dette »angreb« på pædagogerne ind netop nu, da jeg ville mene, det var mere ­relevant, at vi fik sat os sammen og snakket om, hvordan vi kan lave den bedste folkeskole sammen, for de midler vi har. Lad os da stå sammen, og få snakket tingene igennem i stedet for at hænge hinanden til tørre i pressen.

Til slut vil jeg gerne rose og takke min kolleger - lærere som pædagoger - på Skødstrup Skole for deres gode samarbejde om at skabe den bedst mulige dagligdag for »vores« børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];