Annonce
Udland

Meteorologer: Vi lever i det varmeste årti nogensinde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden 1980 har hvert årti været varmere end det foregående. 2019 står også til at blive usædvanlig varm.

Det årti, som snart er ovre, vil efter al sandsynlighed gå over i historiebøgerne som det varmeste nogensinde, siden målinger begyndte.

Det fastslår Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, i en rapport, som blev fremlagt ved FN's klimamøde i Madrid tirsdag.

Siden 1980 har hvert eneste årti været varmere end det foregående. Alt tyder på, at dette også kommer til at gælde for årene fra 2010 til 2019.

Klodens gennemsnitstemperatur har indtil nu ligget omtrent 1,1 grad højere end i præindustriel tid.

2019 står til at blive et af de tre varmeste år, som nogensinde er målt.

De seneste fem år vil højst sandsynligt blive den varmeste femårsperiode, siden målingerne begyndte, siger WMO.

Også mængden af drivhusgasser i atmosfæren er i år på det højeste niveau, som nogensinde er registreret.

- Hvis vi ikke øjeblikkeligt tager fat og bekæmper klimaændringerne, så er vi på vej mod en temperaturforøgelse på over 3,0 grader mod slutningen af dette århundrede - med stadigt flere skadelige følger for menneskers levevilkår, siger WMO-chefen, Petteri Taalas.

WMO siger, at de menneskeskabte udslip af CO2 fra fossile brændstoffer, bygning af infrastruktur, dyrkning af afgrøder og transport af varer medfører, at 2019 vil sætte en ny rekord for koncentrationen af CO2 og dermed for yderligere opvarmning.

Verdenshavene, der absorberer 90 procent af den overdrevne varme, som drivhusgasserne producerer, er nu varmere end nogensinde før - blandt andet som følge af 329 milliarder ton smeltet is fra Grønland.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Annonce