Annonce
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hovedstadsområdet og Østjylland skal bidrage med flere penge for at skabe en bedre balance mellem land og by. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til avisen Danmarks Thomas Funding og Kasper Løvkvist i sit første interview om den kommende udligningsreform. Hun skyder nu forhandlingerne i gang.

Udligning: Alle landets borgmestre sidder på pinde i disse dage. En ny udligningsreform, som kommer til at flytte store summer fra kommuner med gode forudsætninger til kommuner med dårlige forudsætninger, er lige på trapperne.

Regeringen fremlægger sit forhandlingsudspil torsdag, men i et interview til avisen Danmark siger Mette Frederiksen allerede nu, at Østdanmark kommer til at betale mere til Vestdanmark.

Altså at velstillede kommuner i hovedstadsområdet kan regne med at blive mindre velstillede i fremtiden for at bidrage mere til kommunekasserne ude på Sjælland, på Fyn, i Sønderjylland, Vestjylland og Nordjylland. Men ikke bare Østdanmark kommer til at betale – det gør kommuner i Østjylland også.

- Vi kommer til at udligne mere, og bevægelsen er, at det bliver fra øst mod vest. Det handler om hovedstadsområdet i forhold til resten af landet, men også om Østjylland i forhold til resten af Jylland, siger Mette Frederiksen, der ikke før torsdag vil sætte navn på de enkelte kommuner. Men 60 kommuner kommer til at modtage, 38 kommer til at betale.

Annonce
Statsminister Mette Frederiksen (S) har sit udspil til en udligningsreform i et blåt chartek, som hun holder tæt ind til kroppen indtil præsentationen torsdag. Her diskuterer hun dog en lille del af det med avisen Danmarks Kasper Løvkvist og Thomas Funding. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Gentofte skal betale

Den udligningsreform, som Mette Frederiksen nu har et færdigt udspil klar til, har reddet dansk politik som en mare i årevis. Tidligere indenrigsminister Margrethe Vestager satte arbejdet i gang, og tidligere indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forliste arbejdet, da en reform faldt på gulvet i 2018 – angiveligt primært på grund af intern uenighed i V-K-LA-regeringen.

Men Mette Frederiksen virker ikke tynget af opgaven. Hun virker nærmere lidt opstemt på sit kontor i Statsministeriet.

- Det er netop her, det er allermest interessant at være statsminister. Med udligning er vi inde i et meget kompliceret maskinrum, hvor man kan flytte rundt på afgørende ting. Det er faktisk med en lidt bemærkelsesværdig entusiasme, at jeg nu starter den proces.

- Det handler jo om at fordele de goder, der er i vores samfund. Vi zoomer ind på de kommuner, der har det godt, oplever vækst, stigende beskæftigelse og højt skattegrundlag, og de kommuner, der oplever det modsatte med fraflytninger, store integrationsudfordringer, sociale udfordringer, lavere beskæftigelse.

Og det er så de første kommuner, der skal til at betale, og de sidste, som skal modtage, hvis det står til Mette Frederiksen. Først når udspillet bliver endeligt fremlagt, får kommunerne at vide, om de hører til den ene eller anden kategori. To af dem placerer Mette Frederiksen dog allerede nu:

Gentofte med den konservative borgmester Hans Toft i spidsen er den kommune, der kommer til at afgive mest.

Kalundborg med venstreborgmester og næstformand i Kommunernes Landsforening Martin Damm er den kommune, der scorer den største gevinst.

Virkeligheden eller skrivebordet

Det klassiske liberale argument mod at skrue op for udligningen, og hvad socialdemokrater med stolthed kalder omfordeling fra rig til fattig, er, at det dæmper kommunernes trang til at forbedre sig, fordi pengene flyder ind i en lind strøm alligevel.

- Alle nuancer skal med her, og selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, for at lægge de rigtige incitamenter ind, men jeg bliver bare nødt til at sige: Man kan ikke styre et land på incitamenter. Jeg tror simpelthen ikke på det. Den der med at Lolland for eksempel kan vende udviklingen og få alle i arbejde, hvis man bare lige lægger de rigtige incitamenter ind, holder jo ikke.

- Mener du heller ikke, at Gentofte f.eks. kommer til at lægge mindre vægt på vækst og effektiviseringer, hvis de skal aflevere gevinsten i Kalundborg f.eks.?

- Nej! Det er skrivebordstænkning. Det betyder ikke, at man helt skal fjerne incitamenter, men man frakobler virkeligheden, hvis man tror, det pludselig bliver let at få alle i arbejde, fordi vi flytter rundt på nogle ting i en udligningsreform. Det irriterer mig faktisk, at den tankegang bliver ved at være så stærk på Christiansborg.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Bedre balance

Der er række mindre, tekniske ting i udligningen, som Mette Frederiksen vil rette op på – blandt andet på beskæftigelses- og udlændingeområderne. Au pairs skal for eksempel ikke længere giver udligningspenge.

Men det er i hendes øjne netop mindre ting.

- Det vigtige er velfærd, retfærdighed og i allerhøjeste grad balancen mellem land og by, siger hun.

- Skattegrundlaget i Rudersdal (Nordsjælland, red.) er mere en dobbelt så højt som i Brønderslev (Nordjylland, red.).

- Uden udligning skulle Lolland sætte kommuneskatten op til 42 procent – Gentofte ville kunne sænke den til 9,7 procent.

- Det er to eksempler, der fortæller, hvor utrolig stor forskel der er på den måde, vi bor på i Danmark i dag. Jeg vil ikke blande mig i det kommunale selvstyre, men når der er strukturel forskel på hvilket velfærdssamfund, vi tilbyder borgerne, er det, at retfærdigheden kommer til at spille ind i forhold til, at vi vil udligne mere, siger Mette Frederiksen.

- Kommuner i hovedstadsområdet og i Østjylland kommer til at betale for mere retfærdighed, siger du. Vil du give dem mulighed for at sætte skatten op, så deres borgere ikke kommer til at opleve ringere velfærd?

- Det kommer vi til at præsentere vores bud på. Vi kommer til at diskutere i forhandlingerne, hvilke muligheder disse kommuner skal have efter en udligningsreform.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Graven eller golfbanen

Mette Frederiksen er sparsom med, hvordan hendes bud på en reform konkret vil ændre på kriterierne for udligning, så østdanske og -jyske kommuner kommer til at betale mere, men et af de områder, der kommer til at ske noget på er middellevealderen.

I dag tæller borgere over 85 år på ulempesiden for kommunerne – fordi udgifterne til en borger stiger i de sidste leveår.

Som en illustration af, hvordan det kriterie kan skævvride udligningen til de velstillede kommuners fordel, er Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) blevet kendt for at sige:

”Hos mig ligger de 85-årige på kirkegården – i Nordsjælland spiller de golf”.

- Det er Holgers ord, ikke mine, men alderdom i dag er forbundet med noget af den samme ulighed på økonomi, som vi ser op gennem arbejdslivet, men også på hvor mange gode leveår, vi kan forvente at få.

- Så I vil tage hensyn til, at ældre på Lolland har dårligere sundhed og dør tidligere end på Nordsjælland?

- Præcis. I stedet for kun at kigge på befolkningssammensætningen, kigger vi også på den gennemsnitlige levealder. Det kommer til at give et mere præcist billede af, hvor – for nu at sige det lige ud – de ældre har den dårligste alderdom.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Vil have Venstre med

Inden forhandlingsudspillet, der bliver fremlagt torsdag, har regeringen følt Venstre på tænderne under uformelle møder. Målet var at opnå enighed om hovedlinjerne, inden regeringens udspil blev fremlagt.

Ifølge avisen Danmarks oplysninger lykkedes det ikke Socialdemokratiet at få Venstre til at bide til bolle – V ville have S til at spille offentligt ud med en samlet plan, før det vil gå til egentlig forhandling.

Målet er stadig at nå frem til en endelige aftale med Venstre.

- Jeg vil rigtigt gerne lave en aftale over midten. Først og fremmest for at give den stabilitet, og så vil jeg da også sige, at Venstre traditionelt har sine rødder i nogle af de kommuner i landdistrikterne, som jeg tror vil se på vores udspil med positive øjne.

- Jeg håber også, at Dansk Folkeparti og vores parlamentariske grundlag (R, SF og EL, red.) vil være enige i den bevægelse, vi laver. Hvorfor nævner jeg så ikke Konservative? Man skal aldrig sige aldrig, og vi indbyder alle til forhandling, men da vi sidst forhandlede udligningsreform, strandede det, fordi K og LA i vores øjne skævvred for meget den anden vej, og hvis det stadig er deres udgangspunkt, er vi et stykke fra hinanden.

Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Statsminister Mette Frederiksen (S) fremlægger torsdag regeringens udspil til en reform, som skal flytte penge fra rige til fattige kommuner. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Aarhus Havn om corona-virus: - Vi regner med at blive påvirket snart

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce