Annonce
Indland

Mette Frederiksen fastholder sin ydelseskommission

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen overlever et år endnu, men der ydes en støtte på 1700 kroner.

Det lykkedes for Socialdemokratiet at fastholde, at der skal nedsættes en ydelseskommission, som skal se på de sociale ydelser, før der træffes en beslutning om dem.

Det er Socialdemokratiet og de tre støttepartier, SF, Enhedslisten og De Radikale enige om.

Den får 12 måneder til at komme med et bud på, hvordan ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes fremover.

- Der er nogle børn, som i dag er i klemme på ydelsesområdet, siger formand og kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) sent tirsdag aften, da de fire partier er enige om en politisk forståelse i form af en aftaletekst.

- Der nedsættes en ydelseskommission, som får 12 måneder til at færdiggøre sit arbejde med henblik på at finde en bedre balance mellem, at flere skal i arbejde, og at vi skal bekæmpe de problemer, der er med børnefattigdom.

Af aftaleteksten, der skal udstikke retningen for regeringen, fremgår det desuden, at kontanthjælpsloftet "afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang".

Indtil kommissionen har fremlagt sine anbefalinger om et år, skal der dog ydes en målrettet hjælp til berørte børnefamilier.

For en enlig mor med to børn betyder det en kontant støtte på 1700 kroner skattefrit om måneden.

- Indtil da er vi enige om en målerettet kontanthjælp til de børnefamilier, der er hårdest ramt, siger Mette Frederiksen.

Tilskuddet udløber, når ydelsessystemet træder i kraft. De op mod 300 millioner kroner indføres hurtigst muligt og findes gennem reserver på finansloven for i år.

Ydelseskommissionen bliver dermed en realitet, selv om De Radikale, SF og Enhedslisten har været imod. Børnefattigdommen skal bekæmpes og diverse ydelser skal sættes op, har det lydt.

SF har haft en afskaffelse af kontanthjælpsloftet og minimumsnormeringer som ultimative krav for at kunne stemme for finansloven senere i år.

De Radikale og Enhedslisten gik også til valg på at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet blev indført i 2015 og er et loft over, hvor meget personer i kontanthjælpssystemet samlet kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte.

Mette Frederiksen har nu mandat til at danne en regering bestående af Socialdemokratiet, hvor SF, Enhedslisten og De Radikale er parlamentarisk grundlag uden for regeringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce