Annonce
Indland

Frederiksen håbefuld efter første sværdslag med røde støtter

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Onsdag markerede sidste dag i de indledende regeringsforhandlinger. S satser stadig på statsministerpost.

Onsdag lidt over klokken 17 lukkede døren til Landstingssalen sig bag Mette Frederiksen (S) for sidste gang i denne omgang. I flere dage har hun forhandlet med støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten om, hvad der skal til, for at de placerer hende i statsministeriet.

Efter forhandlinger om økonomi, der fulgte andre forhandlinger om klima, velfærd og udlændingepolitik, slog Mette Frederiksen en håbefuld tone an.

- Det nye flertal kan bruges til rigtigt meget - ikke mindst at udbygge velfærdssamfundet og gøre noget ved klimakrisen. Dagene har vist os, at vi virkeligt kan bruge dette her flertal, hvis vi vil, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Jeg håber da bestemt stadigvæk at blive udpeget som statsminister. I mine øjne ville det være helt forkert, hvis så fint et flertal ikke blev brugt til noget. Den første runde har været god og er blevet ført i en god ånd, lød det.

Mens der er nogenlunde enighed hos partierne om, at der skal handles på klima og velfærd er spørgsmålet, der skiller dem, hvordan pengene skal skaffes. De Radikale vil skaffe flere til at arbejde, mens SF og Enhedslisten begge vil beskatte de rigeste danskere mere.

Et kernepunkt er, om der skal åbnes op for mere udenlandsk arbejdskraft. Her placerer Mette Frederiksen og Socialdemokratiet sig i midten.

- Når vi taler om, hvordan vi skal skaffe mere arbejdskraft, synes jeg det mest oplagte er at få dem, der allerede er i Danmark, i arbejde. Her taler jeg ikke mindst om indvandrerkvinder, som jeg gerne så flere af gå på arbejde hver dag, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når vi taler om specialiseret arbejdskraft, så mener jeg, at det skal virksomheder have mulighed for at hente. Men jeg ønsker ikke det vilde vesten, når det kommer til udenlandsk arbejdskraft. Og vi accepterer ikke social dumping.

På grund af Folkemødet på Bornholm, der finder sted fra torsdag til og med søndag, er der pause i forhandlingerne på Christiansborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce