Annonce
Danmark

Mette Frederiksen kalder undskyldning den første af mange

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun børnene fra Godhavn, der skal have en undskyldning, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Tirsdag fik drengene fra børnehjemmet Godhavn og andre børnehjemsbørn, der blev udsat for svigt og overgreb fra 1950'erne til 1970'erne, en undskyldning. Flere kan være på vej.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i en følelsesladet tale på Marienborg.

- Jeg vil åbne døren til de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Kaste lys på. For jeg ønsker en mere retfærdig og ny udvikling for Danmark. En udvikling med vægt på forståelse, anerkendelse og respekt, sagde Mette Frederiksen.

Hun nævnte både handicappede, der er blevet svigtet, samt de grønlandske børn, der blev bragt til Danmark mod deres vilje.

På et kort pressemøde efter talerne på Marienborg uddybede Mette Frederiksen, hvilke yderligere grupper, hun mener, bør have en undskyldning:

- Vi har i hvert fald en opgave i forhold til de grønlandske børn, som i nogenlunde samme periode (som overgrebene på Godhavnsdrengene, red.) blev flyttet til Danmark, fordi man ville gøre dem til danskere. Det havde alvorlige konsekvenser. Det kunne være sted at starte, siger Mette Frederiksen.

Her er Grønlands Landsstyre i gang med en udredning.

Statsministeren peger også på de kvinder, som i perioden fra 1923 til 1961, var anbragt på en særlig anstalt på Sporgø.

- Jeg mener også, at vi skal se på de handicappede. På pigerne på Sprogø. Det er en sag, som vi bør belyse og udrede ligesom med Godhavnsdrengene, siger Mette Frederiksen.

Der er skrevet flere bøger om anstalten på Sprogø. Her anbragte man dengang på ubestemt tid kvinder, der blev set som "seksuelt løsagtige".

Statsministerens interesse for at give undskyldninger for hændelser, der er sket tidligere, har åbnet spørgsmålet om, hvorvidt der så også bliver givet lettere adgang til at få erstatning ved domstolene.

Til det siger statsministeren:

- Det kan være, at der kommer et erstatningsspørgsmål, men jeg frygter det ikke.

Spørgsmål: Hvordan har du det med, at netop din undskyldning kan åbne for erstatning?

- Det tager jeg med oprejst pande og åbne øjne. Hvis der endelig er nogen, man skal give en erstatning til, så synes jeg ikke, det er hverken skræmmende eller noget som helst andet. Vi taler om systematisk vold og voldtægt mod børn. Det skete. Og det er en del af den moderne Danmarkshistorie.

Spørgsmål: Hilser du ligefrem en erstatningssag velkommen?

- Jeg er statsminister, og det er domstolene, der afgør erstatningssager. Jeg er bare af flere journalister blevet stillet spørgsmålet, om jeg frygter det, og det gør jeg ikke. Hvis man bliver tilkendt en erstatning, så er der en grund til det.

Mette Frederiksen understreger, at undskyldninger efter hendes opfattelse kan gives til nulevende personer, mens hun anser det for vanskeligt at undskylde for noget, der eksempelvis er sket i 1700-tallet og 1800-tallet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce