Annonce
Danmark

Mette Frederiksen om klimaomstilling: - Der er en potentiel land-by konflikt i det

Mette Frederiksen vil være i spidsen for en grøn omstilling, der ikke kommer til at gøre ondt på nogen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Vi skal redde planeten, men ikke på en måde, der gør det sværere at leve på landet. Det fortæller Mette Frederiksen (S) i et interview med avisen Danmarks Kasper Løvkvist og Thomas Funding. Statsministeren vil tage særligt hensyn til befolkningen på landet. Det gælder for eksempel, når der skal diskuteres afgifter på biler og befordringsfradrag.

Engang imellem kan kimen til et interview ligge gemt i én enkelt sætning. Det er dette et eksempel på.

I oktober måned var Mette Frederiksen gæstetaler til det store C40 klimatopmøde i København. Statsministeren brugte sin tale til at sende et signal til de fremmødte.

- Jeg var socialdemokrat, før jeg blev grøn. Og når jeg vågner om morgenen, er jeg stadig socialdemokrat, før jeg er grøn, sagde Mette Frederiksen.

Det blev aldrig forklaret, hvad Mette Frederiksen mente, og hvad det får af betydning for den måde, hun vil gribe klimaomstillingen an på.

Avisen Danmark har derfor bedt statsministeren folde sætningen ud. Hvad betyder det, når hun siger, at hun er socialdemokrat, før hun er grøn?

- Vi har valgt at ville rigtig meget på klima, men det er ikke lige meget, hvordan man gør det. Det er i det lys, man skal se min udtalelse, siger Mette Frederiksen til avisen Danmark ved mødebordet i statsministerkontoret.

Man må forstå på statsministeren, at hun mener, at der er et problem med den nuværende debat.

- Det er en tendens i dele af klimadiskussionen, at man kun fokuserer klima og ikke alt muligt andet, siger Mette Frederiksen.

Annonce

Jeg var socialdemokrat, før jeg blev grøn. Og når jeg vågner om morgenen, er jeg stadig socialdemokrat, før jeg er grøn

Mette Frederiksen (S), statsminister

Klimapolitik må ikke føre til ulighed

Det er i denne sammenhæng vigtigt at forstå, at målsætningen om at sænke Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 er en så stor opgave, at det vil påvirke meget mere end klima- og energiområdet.

Klimaomstillingen kommer til at få betydningen for stort set alting. Skatte- og afgiftspolitikken skal gentænkes. Uddannelsesområdet skal drejes over på klimaforskning. Og erhvervspolitikken skal omkalfatres. Blot for at nævne nogle få eksempler.

Det er i den sammenhæng, Mette Frederiksen insisterer på, at hun er socialdemokrat, før hun er grøn.

Hun vil ikke i klimaomstillingens hellige navn give køb på, hvad hun i øvrigt vil med samfundet. Klimapolitikken skal tilpasses det – og ikke den anden vej rundt.

- Hvor kommer vi til at se, at du er socialdemokrat, før du er grøn?

- Der er især to elementer i det: Det første er, at når vi forhandler, er det hele tiden med et blik for, hvad det betyder i forhold til ulighed og sociale balancer. Derfor kan vi godt træffe beslutninger, der vender forkert – vi skal så bare rette op på andre måder, siger Mette Frederiksen og bruger som eksempel, at man i 2009 opfandt den grønne check målrettet danskere med lave indkomster som kompensation for stigende afgifter.

- Det andet er et ønske fra mig om, at vi ikke bruger alt vores energi på symbolske ting, men at vi tør gå ned i det strukturelle, siger Mette Frederiksen.

- Hvis vi f.eks. hver især skulle varme vores huse op alene, ville mange være tvunget til at have oliefyr. I dag varmer flertallet deres huse op grønt takket være fjernvarme. Fordi vi har lavet en strukturel løsning.

Podcast: Hør Thomas Fundings analyse af statsministerens udmelding

Hey! Der er forskel på land og by

Ulighed er dog ikke den eneste balance, klimaomstillingen skal ramme. Også balancen mellem land og by skal der tages hensyn til.

- Jeg mener, der er en potentiel land-by konflikt i det her, hvis vi ikke gør det klogt. Vi skal passe på med ikke kun at se klima ud fra, hvor vi selv bor. Der kan være en tendens til, at enten glemmer vi, ellers ved vi ikke, hvordan hinanden lever længere, og der er det jo også min opgave at sige: Hey, der er forskel, siger Mette Frederiksen.

Umulig kollektiv trafik på landet

Mette Frederiksen peger på transportområdet som et sted, hvor konflikten mellem land og by vil kunne komme til udtryk.

Diesel- og benzinbiler skal udfases. De fleste regner derfor med, at der venter en større omlægning af bilafgifterne, og at man politisk vil forsøge med både pisk og gulerod at få flere danskere til at vælge bus og tog.

- Det er relativt let at benytte sig af kollektiv trafik i dele af hovedstaden og vores store byer, men næsten umuligt ude på landet. Derfor bliver man også nødt til at tage det hensyn, når vi taler personbiler, befordringsfradrag og afgifter på biler, siger Mette Frederiksen.

Dette kunne tolkes som, at statsministeren lægger op til at differentiere bilafgifter eller befordringsfradraget alt efter, hvor folk bor. Mette Frederiksen afviser dog, at hun har lagt sig fast på noget.

- Men folk skal behandles forskelligt?

- Vi ved jo ikke endnu, hvordan vi løser det. Det her er en af de kæmpe store udfordringer, og jeg synes faktisk, at det var meget klogt af den tidligere regering at nedsætte bilkommissionen, så den kan komme med anbefalinger. Den har vi ladet køre, og så kommer vi til at tage stilling til, hvordan gør vi det. Men land-by er da helt afgørende at tage ind i den betragtning, siger Mette Frederiksen og fortsætter.

- Det er jo et godt eksempel på, at man ikke kan nøjes med at kun at kigge på klima, men også bliver nødt til at se på, at vi også vil have et Danmark, hvor både mor og far går på arbejde - lige meget om de bor i Aarhus eller i Bælum i Nordjylland.

Forstå forhandlingerne om klimaet

Trin 1: KlimalovenLige nu forhandler Folketingets partier om indholdet af en ny klimalov. Den kommer til at slå fast, at den til hver tid siddende regering skal sikre, at Danmarks udledning af drivhusgasser er reduceret med 70 procent, når vi når til 2030.

Derudover skal klimaloven udstikke de overordnede retningslinjer for, hvordan klimaomstillingen skal foregå. I hvor høj grad skal der indskrives delmål for omstillingen? Er der nogle virkemidler, man fra start vil afskrive? Det kunne for eksempel være annullering af CO2-kvoter. Osv.

Klimaloven definerer altså målet og de overordnede spillereglerne. Den bliver ikke særlig konkret, og det bliver svært på baggrund af klimaloven at sige noget om, hvordan omstillingen kommer til at påvirke den enkelte dansker.Trin 2: KlimahandlingsplanenDet er først til foråret, at klimahandlingsplanen skal forhandles. Det er her, det begynder at blive konkret og derfor også svært.

Forventningen er, at handlingsplanen kommer til at definere, hvad de enkelte brancher skal levere af reduktioner, og hvordan Folketinget har tænkt sig at sikre, at det kommer til at ske.

Vi bliver altså om et halvt års tid klogere på, hvor meget for eksempel landbrugets CO2-udledning skal ned, og måske også noget om, hvilke konkrete virkemidler der skal i spil.

Man må formode, at det også er i handlingsplanen, at man vil sætte målet for, hvordan danskernes bilpark skal ændres.

Og så er forventningen også, at handlingsplanen giver svar på, hvem der skal betale for det hele.Trin 3: UdmøntningenNår klimahandlingsplanen engang er i hus, begynder den konkrete udmøntning. Den kommer til at foregå i de enkelte ministerier.

Det bliver altså Fødevareministeriet, der i sidste ende skal sikre, at landbruget leverer det, de skal levere. Og på samme måde bliver det Skatteministeriet, der får ansvar for at skrue et forslag til en ny afgiftsmodel for biler sammen.

Mette Frederiksen vil være i spidsen for en grøn omstilling, der ikke kommer til at gøre ondt på nogen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Det behøver ikke gøre ondt

Det er efterhånden ikke så få hensyn, der skal tages i bestræbelserne på at reducere udledningen af CO2. Uligheden må ikke stige, landdistrikterne skal gå ram forbi, og der skal fortsat være fuld beskæftigelse. Og det er kun de krav, Socialdemokratiet har formuleret til klimapolitikken. Folketingets øvrige partier har tilsvarende benspænd.

Spørgsmålet er, om politikerne efterhånden har bundet en gordisk knude? At det simpelthen ikke kan lade sig gøre at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent, hvis man ikke må lade det gå ud over nogen.

- Nogle mener, at det her ikke kan lade sig gøre uden, det kommer til at gøre ondt?

- Jeg har det mærkeligt med den der formulering, at det skal gøre ondt. Jeg synes ikke, at det er et mål i sig selv, og jeg vil også tillade mig at betvivle, at det er det, der kommer til at ske, siger Mette Frederiksen.

- Vi bliver nødt til at sætte baren højere og sige, at vi vil gøre det på en måde, hvor vi kommer igennem det uden at øge uligheden og med høj beskæftigelse.

Men det skal dog ikke forstås sådan, at der ikke kommer til at ske forandringer. Og nogle af dem skal danskerne ifølge Mette Frederiksen selv bære.

- Madspild er et godt eksempel. Produktionen af fødevarer giver en klimabelastning, så det er jo spild af CO2, når vi smider mad ud. Er det en stor pris at betale som befolkning, hvis vi skal blive bedre til at få brugt den der halve agurk? Det er jeg ikke så sikker på.

Statsminister Mette Frederiksen, politisk redaktør på avisen Danmark Thomas Funding og politisk reporter på avisen Danmark Kasper Løvkvist omkring mødebordet i statsministerkontoret. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Teknologien skal redde os

Spørgsmålet er dog, om halve agurker og elbiler bringer klimaomstillingen i mål. Videnskabsfolk siger helt åbent, at de lige nu kun kan komme med forslag, der reducerer Danmarks udledning af drivhusgasser med op mod 65 procent i 2030.

Ingen ved altså, om det overhovedet er muligt at komme op på 70 procent uden at skrue ned for dansk økonomi. Det understreger statsministeren også selv, men hun er alligevel fortrøstningsfuld.

- Jeg tror, vi kommer til at se en total forandring af dele af vores samfund. Jeg tror jo rigtig meget på teknologien. Vi kan diskutere, hvordan vi indretter vores skattepolitik, energipolitik, biler og andre elementer, men hvis I spørger mig, er det teknologien, der skal finde løsningerne på det her. Vi skal have fundet ud af at få den grønne energi lagret.

- Dermed også sagt, at vi er i problemer, hvis teknologien ikke lykkes med det?

- Ja, er du tosset, det er vi da. Men jeg er faktisk ret håbefuld. Det er jo i min levetid, at den vedvarende energi er blevet stærk og rentabel, siger Mette Frederiksen.

Hun stoler på, at det vil kunne lade sig gøre at fortsætte med at lade økonomien vokse, mens udledningen af drivhusgasser går mod nul.

- Hvis du kigger på energiforbruget i produktionen, har det ligget nogenlunde konstant de seneste omkring 30 år samtidig med, at den økonomiske aktivitet er steget med omkring 50 procent. Det er en ret vild succeshistorie. Så jeg tror, der er meget at hente ved at gøre tingene på en bedre og klogere måde.

- Kan det blive ved med at fortsætte?

- Jeg tror, det bliver endnu mere. Fordi du vil se, at dansk erhvervsliv på alle led kommer til at være mere klimabevidst. Når Mærsk går ud og siger, at man vil være klimaneutral i 2050, er det jo ikke, fordi de vil sejle færre containere. De vil gøre det neutralt, og det er jo helt vildt faktisk, siger Mette Frederiksen.

Mette Frederiksen - en statsminister, der er socialdemokrat, før hun er grøn. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Mette Frederiksen i forhallen til sit kontor i Statsministeriet. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Mette Frederiksen vil være i spidsen for en grøn omstilling, der ikke kommer til at gøre ondt på nogen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Liveblog: Midtjyderne virker stadig rystede over AGF's chokstart i anden halvleg

Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce