Annonce
Danmark

Mette Frederiksen prædiker retfærdighed, men efterlader offeret i grøften

Billedet af den nedbrændte flygtningelejr er fra den 13. september, hvor 11.000 beboere mistede deres midlertidige hjem.


Annonce

Aldrig har der været større afstand mellem børnenes statsminister - og de børn, der mangler hende.

De børn er lige nu på EU-grund. Nemlig i Moria-lejren i Grækenland. Regeringen vil ikke tage én eneste flygtning derfra. Moria er en overfyldt lejr. Den er et resultat af EU-Tyrkiet-aftalen. Egentlig skulle asylbehandlingen foregå hurtigt på Moria, flygtninge skulle fordeles hurtigt mellem landene og migranter, der ikke have behov for beskyttelse skulle hjem.

Og lad mig starte med at sige: Migranter, der ikke har krav på beskyttelse ifølge konventionerne skal hurtigst muligt sendes hjem, der er behov for tæt kontrol med, hvem der kommer hertil, og skal mindske strømmen af både flygtninge og migranter gennem investeringer i Afrika. Højrefløjens udlændingepolitiske kritikere vil nemmest opnå deres vision gennem tæt europæisk samarbejde.

Moria-lejren skulle passe til 2.800 asylansøgere. Vores totale lammelse har betydet, at lejren nu huser mere end 12.000 asylansøgere. Der er for få toiletter. Der er vold og uro. Og nu er lejren brændt ned. Det er akut!

Imens rejser prædiker Mette Frederiksen om et nyt forkromet asylsystem med modtagecentre i Nordafrika, som alle civilsamfundsorganisationer og sågar EU-Kommissionen kalder urealistisk.

Jeg kommer til at tænke på lignelsen om den barmhjertige samaritaner. En mand bliver overfaldet af røvere. “De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød”, lyder det. Den første, der gik forbi manden var en præst, og samaritaneren hjalp.


Jeg kommer til at tænke på lignelsen om den barmhjertige samaritaner. En mand bliver overfaldet af røvere. “De trak tøjet af ham og slog ham, så gik de og lod ham ligge halvdød”, lyder det. Den første, der gik forbi manden var en præst, og samaritaneren hjalp.


Men hvem stod mon mest klart tilbage for offeret? Hvor tit har vi ikke hørt fra voldsofre, at det var dem, der så på, og ikke gerningsmandens vold, der gjorde størst indtryk? Det giver måske svar. Under alle omstændigheder er det iøjnefaldende, at det var en præst - som til daglig gør en dyd ud af at være etisk foregangsmand - der dengang prædikede ét til dagligt - og gjorde det modsatte i virkeligheden. Det minder om Mette Frederiksens fremfærd. Det leder mig til januar 2018.

Stine Bosse

Statsministeren foreslog dengang, at Danmark skulle "stille sig i spidsen for et nyt retfærdigt asylsystem". Der skulle oprettes fælles modtagecentre i Nordafrika. Men Mette Frederiksen ville under ingen omstændigheder indvillige i, at flygtningene skulle fordeles i mellem de europæiske lande - som EU-Kommissionen ønskede. Om nødvendigt ville hun gå enegang og selv lave en aftale med et afrikansk land. Så sent som i januar sagde vores udlændingeminister dog, at han ikke havde været i dialog med et eneste afrikansk land, der havde vist interesse for at huse et modtagecenter. Socialdemokratiet gav forslaget navnet “Retfærdigt og realistisk”. Realistisk?

Realistisk og realpolitisk - og det må være vores fokus - har regeringen lige nu to chancer for at udvise den rette færd. Første chance er lige NU. Gør som Norge. Tag blot 50 personer fra Moria-lejren. Som minimum. Eller lyt til den tyske udviklingsminister Gerd Müller, som meldte følgende ud til ARD (tyske DR) for nyligt: En stærk koalition af blot 8 villige EU-stater kunne inden for de næste uger få styr på situationen.

Rent politisk vil Mette Frederiksen samtidig kunne opnå velvilje fra Tyskland ved at gå med i denne koalition, og så kunne hun - måske - i nogen grad få indflydelse på et nyt asylsystem. Den anden chance opstår i slutningen af denne måned, når EU-Kommissionen fremlægger et nyt forslag til et fælles asylsystem. Et nyt asylsystem er i øvrigt også det, ja det hele går op i en højere enhed, tyske EU-formandsskabs allerhøjeste prioritet. Mulighedernes vindue står åbent! Formentlig vil EU-Kommissionens forslag ikke ligge kilometer væk fra de linjer, vi tidligere har hørt. Alle skal hjælpe til. Fælles asylbehandling ved EU’s ydre grænse. Fælles Marshall-investeringer i Nordafrika, så færre kommer hertil. Hurtig afvisning og hjemsendelse af migranter, der ikke har brug for beskyttelse. Det er vejen frem.

I årevis har Mette Frederiksen rejst rundt på de bonede gulve og prædiket retfærdighed, mens børn lige nu flygter uden ejendele. Hvor længe skal det fortsætte?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Udvist efter 90 sekunder: - Jeg tænkte, jeg ville udvise lidt ro. Men det var ikke smart ...

Aarhus

Corona gør comeback i Østjylland: Hvor bekymrede skal vi være for det stigende smittetal?

AGF

Patrick Olsen: Vi arbejder som svin

Annonce