Annonce
Danmark

Mette Frederiksen skal charme sig ind hos Merkel

François Lenoir/Reuters
Det er efterhånden blevet en tradition, at danske statsministre tager til Tyskland på første udlandsbesøg.

To uger efter at Mette Frederiksen (S) har overtaget Statsministeriet, drager hun på sit første officielle besøg i udlandet.

Det sker torsdag, hvor hun skal mødes med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Berlin.

Og det er ved at blive en tradition, at nye danske statsministre tager sydpå over grænsen som det første. Det siger Lykke Friis, der er korrespondent i Tyskland for Berlingske.

- Det hænger sammen med, at Tyskland er vores største samhandelspartner, så det er jo en meget stor økonomisk spiller for dansk velfærd.

- Men så hænger det også sammen med, at Tyskland - uanset at Merkel befinder sig i de sidste år af sin politiske karriere - fortsat er den afgørende spiller i EU-regi, siger Lykke Friis.

Hun peger på, at det er vigtigt for en dansk statsminister at være på samme side som Tyskland, hvis man skal have noget igennem i EU.

Derfor var det også det første land, som forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgte, da han dannede en ny regering i 2015.

- Man kan i hvert fald ikke få noget igennem, hvis man har Tyskland imod sig, siger Lykke Friis.

Når Mette Frederiksen og Angela Merkel mødes torsdag eftermiddag, skal de drøfte europapolitik og forholdet mellem Danmark og Tyskland.

Det gælder blandt andet emner som EU's klimaambitioner, budgetramme og bekæmpelse af såkaldt social dumping.

Ifølge Lykke Friis handler mødet dog lige så meget om, at de to statsledere skal hilse på hinanden og forsøge at opbygge en god relation.

- Det er noget, der ofte undervurderes. For hvis man har en dårlig kemi, kan det - selv om man knokler - være svært at komme igennem med ting, siger hun.

Selv om turen til Tyskland er Mette Frederiksens første officielle udlandsbesøg som statsminister, er det ikke første tur til udlandet.

Hun har for nylig været i Bruxelles, hvor EU's stats- og regeringschefer har skullet få en kabale om EU-topposter til at gå op.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Skanderborg-fløj præsenteret i Aalborg

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce