Annonce
Udland

Mexico godkender som det første land ny frihandelsaftale

Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Et stort flertal i Mexico har godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada. Præsidenten roser aftalen.

Mexico har onsdag godkendt en ny frihandelsaftale med USA og Canada.

Dermed er Mexico det første af de tre lande til at godkende aftalen, som skal erstatte den nuværende nordamerikanske frihandelsaftale, Nafta, fra 1994.

Senatet i Mexico godkendte den nye aftale med 114 stemmer for og fire imod. Tre undlod at stemme.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

- Senatets beslutning vil hjælpe med at give Mexico en stærk position i den nuværende internationale konjunktur, siger Senatets præsident, Marti Batres.

Ifølge den mexicanske præsident, Andrés Manuel López Obrador, betyder den nye frihandelsaftale "udenlandske investeringer i Mexico, beskæftigelse i Mexico og handelsgarantier".

Aftalen, der har fået navnet USA-Mexico-Canada-Aftalen (USMCA), erstatter Nafta.

Den nye handelsaftale blev underskrevet 30. november sidste år forud for et G20-topmøde.

Dengang betegnede USA's præsident, Donald Trump, aftalen som en "eksemplarisk aftale, der for evigt ændrer handelslandskabet".

Omvendt har han kaldt Nafta for "en dårlig aftale" for USA.

Underskrivelsen af aftalen i november var først og fremmest symbolsk, da den skal godkendes i de tre landes respektive parlamenter.

Der var dog næppe nogen tvivl om, at Mexico ville godkende den nye aftale, skriver nyhedsbureauet AFP.

USMCA ligner således Nafta på mange punkter, og i løbet af de sidste 25 år har Nafta bidraget til at gøre Mexico til et stort eksportland.

Næste træk er nu op til Canada og især USA.

Trump lykønskede onsdag Mexico med godkendelsen og opfordrede amerikanske lovgivere til at følge trop.

- Tillykke til præsident López Obrador. Mexico godkendte i dag USMCA med et overvældende flertal. Nu er det på tide, at Kongressen gør det samme, skriver Trump på Twitter.

Den canadiske premierminister, Justin Trudeau, skal efter planen besøge Donald Trump og amerikanske kongresledere torsdag. Det sker blandt andet for at presse på for en godkendelse af USMCA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce