Annonce
Udland

Midlertidig præsident i Bolivia lover at udskrive nyvalg

Claudio Cruz/Ritzau Scanpix
Efter flere ugers uroligheder har bolivianerne et nyvalg i sigte. Ekspræsident har fået asyl i Mexico.

Efter flere ugers uroligheder i Bolivia trak den 60-årige socialist Evo Morales sig søndag fra sin post som præsident.

Tirsdag er han på vej i asyl i Mexico, og bolivianerne kan se frem til nyvalg.

Oppositionspolitiker og næstformand for Senatet Jeanine Anez er udpeget til at overtage præsidentposten i Bolivia midlertidigt.

Hun har lovet, at hun vil udskrive valg i det uroplagede land. Ifølge Bolivias forfatning skal den midlertidige præsident udskrive valg inden for 90 dage.

Anez var næste i rækken til at blive midlertidig præsident, fordi både vicepræsident Linera og senatspræsident Adriana Salvatierra også gik af sammen med Morales.

I knap 14 år var Evo Morales præsident i Bolivia. Tidligere blev han hyldet for at have skabt stabilitet og hidtil uset økonomisk fremgang i et af verdens fattigste lande.

I de seneste år er kritikken af Morales steget, efter at han har nægtet at gå af.

Anklager om korruption og magtsyge har præget debatten, og flere mennesker i Bolivia har ad flere omgange krævet Morales afgang.

I 2016 tabte han en folkeafstemning om retten til at søge genvalg. Men han tog sagen til en forfatningsdomstol, hvor hans støtter omgjorde resultatet.

Derfor stillede Morales alligevel op til valg, da der blev afholdt præsidentvalg i Bolivia den 20. oktober.

Ifølge de officielle resultater vandt Morales valget. Men en rapport fra Organisationen for Amerikanske Stater (OAS) konkluderede efterfølgende, at der havde været store uregelmæssigheder ved valget.

Siden valget har landet været præget af store demonstrationer mod påstået valgsvindel.

Store dele af politiet havde vendt Morales ryggen, og søndag eftermiddag dansk tid lød der en opfordring fra hærchefen William Kalima til præsidenten om at gå af.

Søndag aften meddelte Morales sin afgang i en tale til nationen på tv.

Morales forlod mandag Bolivia i et militærfly, der blev sendt til ham af Mexico, som har givet ham politisk asyl.

Den mexicanske udenrigsminister Marcelo Ebrard bekræftede, at Morales var i flyet. Det er endnu ikke annonceret, at Morales er landet i Mexico.

Selv om der er kommet en midlertidig leder i landet, er Bolivias politiske fremtid fortsat usikker.

Tirsdag aften dansk tid samles OAS til hasteindkaldt møde i Washington for at drøfte situationen i Bolivia.

/ritzau/Reuters/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce