Annonce
Kultur

Midt om natten-musical: Se billederne

Instruktør Heinrich Christensen er meget tilfreds med re-premieren på musicalen "Midt om natten". Foto: Annett Bruhn
En ny opsætning af musicalen "Midt om Natten" havde onsdag aften premiere i Musikhuset Esbjerg, hvor der var udsolgt til sidste plyssæde og stor begejstring på begge sider af tæppet.

Musical: Der var stående ovation i Musikhuset Esbjerg onsdag aften ved re-premieren på "Midt om natten", der gik rent ind i det vestjyske. Og musikhusets direktør Torben Seldrup er da også særdeles godt tilfreds med den store satsning, det har været at byde ind på musicalen:

- Der er ingen ledige pladser i salen i aften, og vi har en belægningsprocent på 95 procent på de fem forestillinger. Vi kunne godt have solgt en dag mere, lød det fra en glad direktør, der med succesen har fået blod på tanden til flere store forestillinger i fremtiden. Og som allerede i 2020 har sikret sig både "Mamma Mia" og "The Bodyguard" på musikhusets repertoire.

Også instruktør Heinrich Christensen er begejstret for forestillingen "Midt om natten", der er en nytænkning af den oprindelige musical fra 2018, og som er baseret på filmklassikeren fra 1984 af samme navn.

- Da jeg sagde ja til en genopsætning, havde jeg besluttet, at hvis vi skulle gøre det, skulle vi gøre det bedre. Og det synes jeg, vi har gjort. Vi har ændret en del, og det er faktisk mere en ny-premiere end en gen-premiere. Der er noget at komme efter for både gamle og nye tilskuere.

Og at dømme efter modtagelsen i Esbjerg har han fuldstændig ret.

Annonce

Midt om natten på tur

"Midt om natten" er en re-premiere på musicalen fra 2018, der bygger på filmklassikeren af samme navn fra 1984.

Musicalen opføres til og med april og kan blandt andet opleves i Esbjerg, Århus, Horsens, Holstebro, Sønderborg og Odense.

Tættere på filmen

Den nye version af musicalen lægger sig tættere op af det originale filmmanuskript end den oprindelige opsætning, og der er blevet plads til flere af Kim Larsens og Gasolins numre fra albummet "Midt om natten" fra 1983, der til stadighed er det bedst sælgende danske album nogensinde.

- "Midt om natten" er et stykke danmarkshistorie og en social-romantisk fortælling. Det er historien om den lille mand, der gør noget og får et par på hatten. Han kæmper for et frirum og bliver knægtet, forklarer Heinrich Christensen og fortsætter:

- Det er en sort fortælling, men den rummer noget rebelsk og noget af Kim Larsens "rend mig i røven"-attitude. Budskabet er, at du skal befri dit liv, hvis der ikke er plads til dig. I "Midt om natten" går fællesskabet dog i opbrud, og det smukke fælles projekt "Haveje" ryger af sporet. Budskabet er, at det netop er gennem fællesskabet, vi kan gøre noget.

Heinrich Christensen fortæller, at han så filmen "Midt om natten" sammen med sin søster, da han var 10 år og et meget sensitivt barn:

- Det var en voldsom oplevelse, for det er en barsk historie. Men det er først og fremmest en god historie.

I den nye version af musicalen er rammen for fortællingen lagt i et gammelt tivoli i stedet for sydhavnen, hvor filmen tager sit udgangspunkt.

- Vi besluttede, at føre illusionen endnu videre og gøre drømmeland endnu mere drømmende. Men kernen i historien er bevaret hundrede procent. Den får os til at stille spørgsmålstegn ved, om vi er der, hvor vi skal være i vores liv. Og hvis det ikke er tilfældet, at må vi gøre noget ved det.

Susan Himmelblå og Tusinfryd fejrer Susans fødselsdag. Foto: Annett Bruhn.
Kim Larsens og Gasolins numre får nyt liv i musicalen "Midt om natten". Foto: Annett Bruhn
Jimmy Jørgensen er en af de i alt 45 medvirkende i forestillingen. Foto: Annett Bruhn
Marie Ì Dali står får scenografi og kostumedesign. Foto: Annett Bruhn
"Befri dit liv", lyder budskabet fra Spacey. Foto: Annett Bruhn
Allan Mortensen har rollen som Tusindfryd. Foto: Annett Bruhn.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Første dansker er blevet ramt: TV2-medarbejder er konstateret smittet med coronavirus

Aarhus For abonnenter

Nelson boede 14 år i en flygtningelejr: - Det betyder alt for mig at blive dansk statsborger

Annonce