Annonce
Aarhus

Midtby-parkering udløser debat i byrådssalen: Venstre vil ændre nye regler, før de reelt er indført

Bemærk de hvide håndværkerbiler, der optager korttidspladserne på Banegårdspladsen. Pladserne er egentlig beregnet til, at private kan hente og bringe gæster, der ankommer med toget, men parkeringspolitiken fra 2018 har fået den utilsigtede konsekvens, at håndværkere snupper de gratis pladser hele dagen, fordi en erhvervslicens ikke længere giver adgang til at holde gratis på betalingspladser i midtbyen. Foto: Thomas Nielsen-Grøn
Nye parkeringsregler spænder ben for både håndværkere og gæster til beboere i midtbyen, mener Venstre, der foreslår ændringer.

AARHUS: Skal du ind at smide svigermor af på banegården? Så forbered hende på, at hun nok bliver nødt til at lave et rullefald ud af bilen ved lav fart.

I kommer i hvert fald ikke til at parkere på en af de 10 parkeringspladser med 15 minutters tidsbegrænsning på Banegårdspladsen.

Som beskrevet her i Stiften for nylig er de pladser nemlig optaget af håndværkerbiler hele dagen lang. Utilsigtet måske - men ganske lovligt.

Og hvis svigermor i stedet tager bilen hjem til jer, så bliver det et kort besøg. Hun må holde gratis ved kantstenen i to timer, men så heller ikke et minut længere. End ikke om hun så selv betaler.

Annonce

Parkeringspolitik 2018

  • Målet med Aarhus Kommunes Parkeringspolitik 2018 er overordnet at få flere til at benytte sig af de store parkeringshuse i midtbyen i stedet for at parkere på gaderne.
  • Derfor er der blandt andet truffet beslutning om at indføre maksimalt to timers parkering mange steder inden for Ringgaden uden mulighed for at tilkøbe mere tid. Flyt bilen efter to timer eller risiker en bøde. Dette fungerer som et incitament til bilister om at finde et P-hus, hvis de har brug for langtidsparkering.
  • På den flade hånd er det en håndsrækning til beboere med en beboerlicens, der dermed ikke skal slås helt så meget om pladserne på gaden.
  • Men det er også dårligt nyt, når de samme beboere eksempelvis får familien på besøg. Så må moster Mie på udkig efter et ledigt P-hus - som måske ikke ligger i bekvem afstand af kaffebordet - og betale for at holde der hele dagen.
  • For erhvervsdrivende betyder parkeringspolitikken, at en tømrermester nu skal betale fuld takst for at parkere på en betalingsplads, selv om han har købt en erhvervslicens.
  • Derfor går erhvervsdrivende nu på jagt efter korttidsparkeringspladser, som de til gengæld gerne må optage dagen lang med en erhvervslicens. Eksempelvis afsætningspladserne foran banegården, som egentlig er beregnet til folk, der hurtigt skal hente/bringe folk, der har været med toget.

Skal bruge p-huse

Det er bare to af konsekvenserne ved den såkaldte Parkeringspolitik 2018, som et flertal i byrådet vedtog i april 2018.

De nye regler blev indført, fordi der ganske enkelt er for mange biler i midtbyen til for få parkeringspladser, og ideen er at 'presse' især udefrakommende bilister ind i de store P-huse ved at indføre tidsbegrænsning på højest to timers gadeparkering.

Men den nye parkeringspolitik har givet en række utilsigtede problemer som beskrevet ovenfor.

Venstre vil rette til

Det mener i hvert fald Venstre med rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), i spidsen. På onsdagens byrådsmøde forsøgte han at samle opbakning til at justere parkeringsreglerne.

Helt konkret vil rådmanden genindføre den tidligere praksis med, at en erhvervslicens giver håndværkere ret til at parkere frit på kommunale betalingspladser.

Og så vil han samtidig indføre mulighed for, at svigermor og andre gæster kan tilkøbe sig ekstra parkeringstid, når de første to gratis timer slipper op.

- Det her er mit bud på, hvordan vi tager de værste tidsler ud af den parkeringsplan, som et flertal her i byrådet har vedtaget, indledte Bünyamin Simsek med henvisning til, at hans parti ikke har lagt stemmer til Parkeringspolitik 2018, der blev født med hjælp fra et rødt flertal.

- Hvis et par bedsteforældre eksempelvis skal passe børnene, fordi far og mor skal noget, så får de et problem, for de må kun parkere der i to timer. Det er da faktuelt et problem, som vi bør reagere på, lød det videre fra rådmanden.

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø ser flere "tidsler" som han kalder det i den parkeringspolitik, der blev vedtaget i 2018. Arkivfoto: Flemming Krogh

Vil ikke løsne grebet

Hvis du, kære læser, selv bor i midtbyen og tænker, 'jamen nede foran min lejlighed er parkeringsreglerne da de samme som altid', så er det fordi, politikken langtfra er blevet indført alle steder.

Faktisk er arbejdet først for alvor gået i gang her i 2020, og det undrede blandt andre SF's Jan Ravn Christensen, at Bünyamin Simseks forvaltning endnu ikke har implementeret regler, som blev vedtaget tilbage i foråret 2018.

- Det er da underligt, at vi nu skal diskutere ændringer i en politik, som slet ikke er kommet op at flyve endnu? Når det er sagt, så vil jeg gerne minde om ånden i parkeringspolitikken. Den er ikke, at vi skal tilpasse antallet af parkeringspladser til efterspørgslen, for hvis vi gør det, så sander Aarhus til i biler. Nej, vi skal regulere og tilskynde til mindre bilejerskab i midtbyen. Det må aldrig blive løsningen at bygge flere p-pladser, fordi folk køber flere biler, sagde Jan Ravn Christensen.

Det var et synspunkt, der svingede i takt med især Liv Gro Jensen fra Alternativet.

- Vi arbejder ubetinget for et Aarhus med færre biler. Flere skal gå, cykle og bruge den kollektive transport. En af måderne at sikre den udvikling er at være ekstremt skarpe på antallet af p-pladser, og der er vi ikke tilbøjelige til at løsne grebet, sagde hun.

Liv Gro Jensen (AL) har ikke til hensigt at lægge stemmer til noget som helst, der potentielt gør livet lettere for bilister i Aarhus. Hun vil tværtimod have så mange som muligt til helt at droppe bilen som transportmiddel. Arkivfoto: Kim Haugaard

Hverken fugl eller fisk

Både Dansk Folkeparti og Konservative var mildere stemt over for Venstres forslag, men det var som altid byrådets største parti, der sad med de afgørende stemmer.

Socialdemokratiet var dog forholdsvis fåmælt om sagen og bad om at få den sendt i Teknisk Udvalg til yderligere diskussion.

Og det blev den så. Sammen med en afsluttende bemærkning fra borgmester Jacob Bundsgaard (S) om, at hvis der er noget, der altid er garant for debat i byrådssalen, så er det emnet parkering.

Håndværkerne, der i dette tilfælde er i sving med at renovere Skt. Knuds Skole i Ryesgade, er i deres gode ret til at holde på 15 minutters-parkeringen hele dagen. De har nemlig købt en erhvervslicens hos kommunen. Licensen giver dem ret til at bruge tidsbegrænsede, kommunale parkeringspladser hele dagen. Sådan har det været, siden Aarhus Byråd indførte byens nye parkeringspolitik for knap et år siden. Foto: Thomas Nielsen-Grøn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce