Annonce
Favrskov

Midttrafik anklages for at forskelsbehandle ældre og handicappede

Handicap- og Ældrerådene i Favrskov vil have Forbrugerombudsmanden til at se på, hvorvidt det er ok, når Midttrafik kræver enten elektronisk betaling eller kontanter på beløbet. Arkivfoto: Suhirrthavathy Thiruchelvam/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Det er Handicaprådet og Ældrerådet i Favrskov Kommune, som i fællesskab har sendt en klage til Forbrugerombudsmanden. Baggrunden er, at det ikke er muligt at betale med kontanter, når man benytter trafikselskabets flexture.

Favrskov: Når man vil benytte sig af Midttrafiks tilbud om flextrafik, skal man enten have et betalingskort, en betalingsapp eller, hvis man insisterer på at betale med kontanter, kunne lægge præcis det beløb, som turen koster. Flexbussernes chauffører har nemlig ingen byttepenge og kan derfor ikke give tilbage.

Den "trafik" er en urimelig forskelsbehandling af borgere, der ønsker at betale med kontanter, mener man i såvel Handicaprådet som Ældrerådet i Favrskov Kommune. De to råd har derfor indklaget Midttrafik for Forbrugerombudsmanden.

- Det kan synes som et lille problem i den store sammenhæng, men for den enkelte person, der har problemet, er det stort, siger Erik Bertelsen, der er formand for Ældrerådet.

Flexture er en del af den kollektive trafik, men der er ingen faste køreplaner. Den enkelte bruger bestemmer selv, hvor og hvornår han eller hun vil hentes, og hvortil turen skal gå. Men som det er nu, skal man altså kunne betale enten med lige penge eller med kort eller andre elektroniske betalingsmetoder.

Ifølge Erik Bertelsen har Ældrerådet tidligere rettet henvendelse til Midttrafik for at få praksis ændret, men fik at vide, at Midttrafik forsøgte at begrænse kravene til chauffører ved blandt andet at fritage dem for at skulle medbringe vekselpenge i bilerne.

- Men især mange ældre bruger stadig udelukkende kontanter, og så længe kontanter eksisterer som et betalingsmiddel bør man derfor også kunne bruge dem i den kollektive trafik, som jo især benyttes af ældre og handicappede, siger han.

Annonce

Dialogmøde

Hos Midttrafik bekræfter funktionsleder i kontraktafdelingen, Thomas Mikkelsen, at man via Favrskov Kommune har været i dialog med de to råd.

- Og det er rigtigt, at man i dag kun kan betale kontant med lige penge. Vi har mange små vognmænd, som kører flexturene for os, og vi har vurderet, at det ville blive for omkostningstungt at kræve, at alle til hver en tid skulle være i besiddelse af vekselpenge, siger Thomas Mikkelsen og tilføjer:

- Vi har så fortalt, at Ældrerådet og Handicaprådet, at vi vil arbejde på at åbne mulighed for, at man kan få byttepenge op til nærmeste 100 kroner retur, når man betaler med kontanter. Det arbejder vi på at være på plads med allerede i december eller senest inden årets udgang.

Fredag 1. november blev Midttrafik så informeret om, at de to råd havde tænkt sig at indbringe sagen for Forbrugerombudsmanden, hvorfor man tog kontakt til Favrskov Kommune med henblik på i stedet at få arrangeret et dialogmøde, hvor man kunne lytte til hinanden og herudfra finde en fælles løsning, som alle vil kunne leve med.

- Og jeg har netop i dag (mandag, red.) sendt et par forslag til mødetidspunkter, fortæller Thomas Mikkelsen.

Midttrafik har i alt cirka 173 vognmænd, som dagligt kører med 500 biler. Hertil kommer biler fra trafikselskaber i andre regioner, som ind imellem krydser regionsgrænserne.

Ingen vej udenom

Nu er sagen altså indbragt for Forbrugerombudsmanden, og her vil de to klagende råd formentlig få medhold. På Forbrugerombudsmandens hjemmeside kan man nemlig læse, at hvis en virksomhed tager imod betaling med betalingskort eller -apps, skal den som udgangspunkt også tage imod kontanter. Ellers vil det være en overtrædelse af kontantreglen i betalingslovens § 81.

Og lidt længere nede i teksten er forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen citeret for følgende:

- Kontantreglen er til for at beskytte de forbrugere, der vil betale med kontanter. Hovedreglen er, at hvis en virksomhed tager imod betaling med kort eller betalingsapps, skal den også tage imod kontanter. Virksomheden må ikke begynde at sætte hindringer op, så det bliver sværere at betale kontant.

Sågar har Forbrugerombudsmanden i en sag fra marts 2017 afgjort, at det er i strid med god markedsføringsetik at angive, at "kontantfri betaling foretrækkes".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce