x
Annonce
Livsstil

Mieles robotstøvsuger har prisen imod sig

RX2 ser flot ud og gør ikke det store væsen af sig, når den støvsuger - men det er svært at aflure systematikken. Pr-foto

Scout RX2 er Mieles topmodel, når det kommer til robotstøvsugere. Den støvsuger godt uden at larme, men den er ikke så effektiv som konkurrenter i samme prisklasse.

RX2 ser lækker og eksklusiv ud, når man åbner pakken. Den er sort med røde detaljer, og det hele emmer af kvalitet - og af tysk effektivitet.

Den første skuffelse kommer dog allerede, da de to-tre timers varslede opladning før ibrugtagning bliver til fem-seks timers opladning.

Den næste skuffelse kommer, da appen skal forbinde med støvsugeren. Det er uden sammenligning den mest bøvlede app-opsætning, jeg har prøvet på en robotstøvsuger - men det lykkes til sidst. Når appen først kører, fungerer den upåklageligt, og mulighederne for at planlægge støvsugning er nogle af de mest avancerede, jeg har set. Her kunne konkurrenterne godt lade sig inspirere.

Annonce
RX2 respekterede i vores test ikke det medfølgende magnetbånd, som skulle afgrænse den fra at køre ind i vores ledninger. Her kunne Miele passende skele til de laser-løsninger, iRobot har valgt i stedet. Pr-foto

Tysk ineffektivitet

RX2 er desværre overraskende ineffektiv, når den skal støvsuge på egen hånd - som en robotstøvsuger jo skal. Det emmer ikke af tysk effektivitet som forventet.

Når den støvsuger, kan det være svært at aflure systematikken, som ellers skulle være i en klasse for sig. Den kører nemlig flere gange på tværs af stuen for at støvsuge dér, hvor den allerede har været tidligere, og sammenlignet med Roombas topmodel når den mindre på samme tid. Hvis den så var mere grundig, kunne det forsvares, men det er desværre ikke tilfældet.

Testeksemplaret kunne desuden kun støvsuge i 60 minutter ad gangen, modsat andre i samme prisklasse, der kan køre dobbelt så længe.

Når den skal lade op, tager den sig god tid - to-tre timer, før den så afslutter jobbet. I praksis betyder det, at den brugte over tre timer på at støvsuge et køkken-alrum på 65 kvadratmeter, og det er altså ikke imponerende.

RX2 er generelt udfordret på navigationen og har i høj grad brug for, at hjemmet er grundigt ryddet, før den går i gang. Den har desuden svært ved at komme over selv små dørtrin på en-to centimeter, så den tager ikke nogen tilstødende rum. I testen kørte den desuden ind over det medfølgende magnetbånd, der ellers netop skulle afgrænse dens støvsugerareal for at beskytte nogle ledninger. Brugen af magnetbånd virker en smule forældet sammenlignet med for eksempel Roomba, der bruger en laser, der virker, som den skal.

Trapper er ikke noget problem for RX2, der selv holder afstand. Pr-foto

For dyr robot

Miele plejer at være lig med langtidsholdbar kvalitet, men RX2 skuffer på flere væsentlige parametre, og det er svært at forsvare prisen på over 6000 kroner, når for eksempel Roomba 980 er nede i samme prisklasse. Den støvsuger effektivt der, hvor den kommer forbi, men den letter ikke hverdagen tilstrækkeligt, når den ikke kan støvsuge længere tid ad gangen, ikke tager tilstødende rum og er afhængig af en grundig oprydning først.

RX2 skal roses for at være meget lydsvag, når den støvsuger, men det er altså ikke det afgørende ved en robotstøvsuger, der som oftest alligevel vil køre, når der ikke er nogen hjemme.

Pris og tilgængelighed: Miele RX2 kan købes på nettet og i butikker til 6395 kroner.

RX2 støvsuger godt og grundigt, der hvor den kommer til - men den dækker for få kvadratmeter i forhold til, hvor lang tid den støvsuger, og så har den en kort batteritid imod sig. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Her er planen: Dagtilbud og folkeskoler i Aarhus åbner gradvist over flere dage

Region

Flere sygehusansatte ramt af covid-19

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Annonce