Annonce
Debat

Militærindustrien og de nye koldkrigere

<p>Nex</p>

Læserbrev fra Bo Torp Pedersen:

Mens medierne ukritisk spiller med på de vesteuropæiske og amerikanske toner om Ruslands såkaldt truende adfærd, er de dominerende nyhedsmedier helt blinde for de tvivlsomme 'manøvrer', som foregår i forholdet mellem Vesten og Ukraine. Pengene flyder i strømme fra EU og diverse vestlige fonde til det tvivlsomme regime i Ukraine, men det taler man ikke højt om i en tid, hvor også Grækenland er blevet understøttet ud over al økonomisk rimelighed.

Annonce
ukraine vesten frihedgudinden marionet våbenindustri våben nex

Det er meget svært at karakterisere den ukrainske ledelse som andet end marionetdukker for Vesten. Et højdepunkt var, da den amerikanske økonom Natalie Jaresko i december forbløffende hurtigt blev ukrainsk statsborger og derefter finansminister! Et endnu mere bizart tilfælde er den tidligere georgiske præsident, Mikhail Saakasjvilij, som først misbrugte sit eget lands midler til eget forbrug og nu er blevet guvernør i den ukrainske storby Odessa. Samtidig er økonomien i Ukraine 'på pumperne', og statsminister Arsenij Jazenjuk planlægger et udsalg af statslige virksomheder til private amerikanske selskaber.

Er det virkelig folkestyre, der foregår her?

Det er under alle omstændigheder de færreste medier, som fortæller om det. De følger troligt Vestens politikeres skræmmekampagne i forhold til Rusland og stiller naturligvis slet ikke spørgsmål ved, hvad der motiverer de nye koldkrigere i Vesten.

Våbenindustrien er den 'hemmelige' forklaring. Den kan ikke leve uden konflikter og krige, og den fylder meget mere i USA, Tyskland og Frankrig, end disse landes ledere normalt vedstår.

De vil helst glemme præsident Dwight D. Eisenhowers manende ord i januar 1961 om »det militær-industrielle kompleks«.

Eisenhower var republikaner. Man behøver ikke at være en naiv venstreorienteret størrelse for at se farerne i en stor militærindustri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå - lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1

Bølgerne går højt omkring byudviklingen i Aarhus, og denne avis har sammen med FO netop afholdt et offentligt møde derom på rådhuset. Der var mødt omkring 500 op til mødet (om det er mange i en by med 300.000 indbyggere, skal jeg ikke kunne sige), og det har allerede forårsaget et par læserbreve. I dag (21. ds.) et af Svend Carstensen, der anbefaler at bygge boliger i midtbyen uden parkeringspladser. Man må så købe sig til en parkeringsplads eller/og cykle. Begge synspunkter – boliger uden parkeringspladser og at cykle – var fremme på mødet. Det at cykle blev fremhævet igen og igen og bliver det i øvrigt meget ofte alle steder. Og det er helt sikkert også sundt og ikke miljøbelastende. Men hvorfor er der aldrig én, der nævner, at man kan gå. Det er da helt uden mekanisk hjælpemiddel af nogen art og lever på den måde fuldstændig op til ønskerne om at nedsætte køb af al industrielt fremstillet. At vi så ikke når målet (i fht. CO2-udledning, red.) alligevel, er noget helt andet. Der skal globale krav om indskrænkninger på flyrejser, al godstrafik over på bane, og næste bilkøb skal være en el- eller hybridbil. Men det at gå er dejligt, sundt, og du ser og oplever meget mere, end hvis du sidder i egen bil eller i et offentligt transportmiddel. Selv bor jeg på Langenæs og bruger aldrig bilen, hvis jeg skal ind til midtbyen. Det tager et kvarter til tyve minutter, så er du ved banegården eller rådhuset, og fem minutter mere, så er du ved domkirken. GÅ-GÅ-GÅ. Lad Aarhus bliver Danmarks gå-by nr. 1, og lad København, som vi alligevel ikke kan nå, forblive Danmarks cykelby nr. 1.

Annonce