Annonce
Debat

Militærindustrien og de nye koldkrigere

<p>Nex</p>

Læserbrev fra Bo Torp Pedersen:

Mens medierne ukritisk spiller med på de vesteuropæiske og amerikanske toner om Ruslands såkaldt truende adfærd, er de dominerende nyhedsmedier helt blinde for de tvivlsomme 'manøvrer', som foregår i forholdet mellem Vesten og Ukraine. Pengene flyder i strømme fra EU og diverse vestlige fonde til det tvivlsomme regime i Ukraine, men det taler man ikke højt om i en tid, hvor også Grækenland er blevet understøttet ud over al økonomisk rimelighed.

Annonce
ukraine vesten frihedgudinden marionet våbenindustri våben nex

Det er meget svært at karakterisere den ukrainske ledelse som andet end marionetdukker for Vesten. Et højdepunkt var, da den amerikanske økonom Natalie Jaresko i december forbløffende hurtigt blev ukrainsk statsborger og derefter finansminister! Et endnu mere bizart tilfælde er den tidligere georgiske præsident, Mikhail Saakasjvilij, som først misbrugte sit eget lands midler til eget forbrug og nu er blevet guvernør i den ukrainske storby Odessa. Samtidig er økonomien i Ukraine 'på pumperne', og statsminister Arsenij Jazenjuk planlægger et udsalg af statslige virksomheder til private amerikanske selskaber.

Er det virkelig folkestyre, der foregår her?

Det er under alle omstændigheder de færreste medier, som fortæller om det. De følger troligt Vestens politikeres skræmmekampagne i forhold til Rusland og stiller naturligvis slet ikke spørgsmål ved, hvad der motiverer de nye koldkrigere i Vesten.

Våbenindustrien er den 'hemmelige' forklaring. Den kan ikke leve uden konflikter og krige, og den fylder meget mere i USA, Tyskland og Frankrig, end disse landes ledere normalt vedstår.

De vil helst glemme præsident Dwight D. Eisenhowers manende ord i januar 1961 om »det militær-industrielle kompleks«.

Eisenhower var republikaner. Man behøver ikke at være en naiv venstreorienteret størrelse for at se farerne i en stor militærindustri.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce