Annonce
Debat

Miljødebat handler for meget om tro, ikke viden

Biodiversitet: Helle Solvang skrev 2. juli en kronik med nogle gode ideer til at være naturbevidst med henblik på at øge biodiversiteten.

Jeg er enig i en del af kronikken, men der er en del misforståelser, som ofte sker, når ikke-fagfolk skriver om landbruget, som det er populært at give skylden for stort set alt.

Kronikken er øjensynligt inspireret af en FN-rapport, hvor en spansk jurist misinformerer om økologi og er fortaler for global økologi uden at have erfaring på området. Det ville være dejligt, hvis landbrugets kritikere ville sætte sig bare en smule ind i det videnbaserede landbrugsdrift i stedet for at nøjes med en lille afdeling indenfor FN-regi, der agiterer for en driftsform, der med garanti vil medføre en global mangel på fødevarer.

Nogle få rettelser af faglige fejl i den i øvrigt udmærkede kronik, hvor jeg er enig i en del punkter, bla. usagkyndiges anvendelse af pesticider i haver, fortove og på vandværksgrunde:

Det er ikke 75 pct. af landbrugsafgrøderne, som kræver bestøvning som Solvang postulerer; faktisk er der kun få arealer i landbruget, der bestøves af bier; de fleste afgrøder er nemlig selvbestøvere - det burde være basal viden. Det er således hverken landbrugets pesticidtåger eller støvregnen, der er skyld i, at biarter forsvinder, som hun mener.

Helle Solvang burde se lidt på fakta vedrørende pesticider, og faktisk bliver man misinformeret af de såkaldte agro-økologiske skrifter, der ikke baserer sig på forsøg og forskning, men mere på tro, og det kan undre, at så mange naturinteresserede undlader at se på de faglige kilder, der benytter talrige forsøg med målinger af udbytterne.

Ser man på FN-rapporter udenfor økoområdet, erkender man, at pesticider er nødvendige, hvis man vil undgå at store dele af skov- og naturarealer omdannes til landbrugsarealer, for befolkningstallet siger voldsomt.

Man ved nemlig, at planternes eget forsvar mod diverse skadevoldere udvikler stærke giftstoffer, som følger produkterne. Det stærkt stigende befolkningstal er et langt større problemend det overeksponerede klimaproblem. Men hvorfor falder antallet af arter i Danmark? Som vanligt losser man problemet af på landbruget, men det er forkert adresse.

Måske skyldes det for stærk færdsel på naturområderne?

Den stigende anvendelse af jord til mange formål til den voksende befolkning medfører, at der inddrages ca. 20.000 ha landbrugsjord årligt til andre formål end at fremstille fødevarer.

Nye veje afskærer sanglærkens revirer, derfor falder den i antal, og et stigende befolkningstal og den tekniske udvikling reducerer antallet af levemuligheder for den vilde fauna.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce