Annonce
Erhverv

Miljøkrav gør Ecco til storleverandør hos Apple

Dieter Kasprzak, der er en del af Eccos ejerfamilie og formand for Eccos læderdivision, signerer en hilsen til en ny fabrik, der i torsdags blev åbnet i Kina. Pr-foto
Amerikanske Apple stiller store krav til sine underleverandører, og det fik i torsdags Ecco-koncernen til at åbne en komplet bæredygtig læderfabrik i Kina. Avisen Danmark var med ved åbningen.

XIAMEN: Skind fra europæiske kalve i massevis bliver minutiøst gennemgået af computere, der kan finde selv de mindste fejl. Dernæst skal et par menneskeøjne gå skindet igennem, inden en stor skærerobot deler skindene i afmålte stykker, der skaber mindst muligt spild.

Vi befinder os på Eccos seneste investering, en 30 millioner kroners opskæringsfabrik i storbyen Xiamen i det sydøstlige Kina.

Her har Ecco i forvejen en af sine største skofabrikker, men også eget garveri, hvor skindene klargøres til Eccos lædersko eller til andre kunder, der har brug for læder i høj kvalitet. Den nye fabrik skal blandt andet levere læder til Apple-koncernen, der bruger store mængder skind til tilbehør til Iphones og Ipads.

Normalt skilter Ecco ikke med, hvem der er kunder til læderet. Det gør man bare ikke som underleverandør. Men Apple har selv nævnt Ecco som én ud af 44 leverandører, der har forpligtet sig til at skabe en 100 procent bæredygtig produktion.

Annonce

Bag historien

Avisen Danmark var inviteret til Kina af Ecco, der dækkede udgifter til fly og hotel.

Skal redde verden

Det har Ecco løst ved at udstyre hele taget på den nye fabrik med solpaneler, der producerer tre gange så meget strøm, som fabrikken selv skal bruge. Derfor er fabrikken også blevet en energiproducent, der leverer el til Eccos garveri – eller hvad der svarer til 1200 kinesiske husstandes årlige elforbrug.

- Der er en stemning af, at vi skal være med til at redde verden. Det hele skal være bæredygtigt, og vores kunder efterspørger, at hele værdikæden er bæredygtig, siger Dieter Kasprzak.

Han var i mange år direktør for Ecco-koncernen og er i dag bestyrelsesformand i Eccos læderdivison. Desuden er han gift med Eccos ejer, Hanni Toosbuy Kasprzak. Han har tid til et kort interview, inden den nye fabrik officielt skal åbnes i overværelse af højtstående repræsentanter fra de lokale myndigheder i Xiamen.

- Det var ikke nemt at få tilladelse til at et bygge garveri her, men vi fik meget hjælp fra de lokale myndigheder. Det er et partnerskab, siger Dieter Kasprzak.

Det ligner ellers et meget følsomt tidspunkt at investere i Kina. Landet ligger i handelskrig med USA, og det har fremkaldt nervøsitet hos investorer rundt i verden.

- Vi har kolleger i branchen, der flytter ud af Kina på grund af handelskrigen, men vi tror på, at vi kan producere varer i Kina. Vi er ikke de billigste. Det er vi aldrig gået efter, og på det niveau er priserne ikke så følsomme, selvom vi ser nogle meget høje toldsatser, siger Dieter Kasprzak.

Populære investeringer

Det er blevet tid til at trække udenfor, hvor solen bager ned over solpanelerne på taget og de mange gæster til indvielsen. Efter et buldrende indslag med et trommeensemble går Dieter Kasprzak på scenen og takker myndigheder og medarbejdere for hjælpen med at skabe den nye fabrik.

Mens Ecco-folkene står knivskarpt i jakkesæt, er repræsentanterne for det lokale styre i Xiamen-regionen afslappet klædt i jeans og polotrøjer. En velklædt kvinde, Ms. Zhang Binna, skiller sig ud i hvid blazerjakke og viser sig at være højt på strå hos myndighederne. Hun holder en tale på kinesisk, der heldigvis er oversat til engelsk på storskærmen. Det fremgår, at Ecco er populær på grund af de store investeringer og mange arbejdspladser i området, og hun får også lige nævnt, at indvielsen sker tæt på Kinas store fejring af 70 års jubilæet som republik.

Til høj musik klipper Zhang Binna og Dieter Kasprzak den symbolske snor over, mens konfettikanoner skyder farverige papirstrimler ud over festlighederne. Så er fabrikken åben.

Zhang Binna, der repræsenterer de lokale myndigheder, indvier officielt den nye Ecco-fabrik sammen med Dieter Kasprzak fra Ecco-familien. Pr-foto

Sparer kemikalier

Men grøn elproduktion løser ikke alle miljøproblemer på en læderfabrik. Garverier bruger store mængder kemikalier, og myndighederne stiller store krav til spildevandsrensning. Ecco forklarer, at kemikalieforbruget – især krom – allerede er kraftigt reduceret. Samtidig har man udviklet en såkaldt Dri-Tan-metode, der garver skindet næsten uden brug af vand i en central del af garvningsprocessen.

Eccos udviklingsafdeling har en række forsøg kørende, der på længere sigt skal spare yderligere energi og øge bæredygtigheden.

Inden for på fabrikken er nogle af de 300 ansatte i fuld gang, imens gæsterne fra indvielsen defilerer rundt. Her kan man se, hvordan skærerobotterne skærer præcise rektangler ud af skindene, og efter endnu en kvalitetsgennemgang skal skindstykkerne videre til en kinesisk kunde, der former og forarbejder skindet til mobilcovers. Dem kan Ecco-fabrikken skære 12.000 af om dagen.

Med skofabrik, garveri og skærefabrik beskæftiger Ecco nu 3200 ansatte i Kina.

Hundredvis af operatører er ansat til bearbejde det læder, som blandt andet bruges til Apples mobilcovers. Foto: Jens Bertelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce