Annonce
Indland

Miljøminister ophæver strandbeskyttelse ved 111 havne

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Landets kommuner får bedre muligheder for at skabe mere liv ved havnearealer, lyder det fra Lea Wermelin.

Miljøminister Lea Wermelin (S) ophæver strandbeskyttelsen ved 111 havne landet over.

Det betyder, at der bliver mulighed for at opføre for eksempel en butik eller en restaurant på arealerne.

- Vi skal værne om vores naturlige, åbne kyster, men nogle steder kan vi godt åbne op for mere lokal udvikling uden at gå på kompromis med det.

- Nu kan kommunerne bedre skabe mere levende havnemiljøer med flere tilbud til turister og muligheder for erhvervslivet, siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Strandbeskyttelsen betyder, at der som udgangspunkt ikke må bygges inden for 300 meter fra stranden.

De 111 arealer ligger i sammenhæng med bebyggelse og rummer ifølge pressemeddelelsen ikke væsentlige naturværdier.

- Jeg ser ingen grund til at stå i vejen for udvikling på mindre arealer, som eksempelvis ligger indeklemt mellem en havn og en by, og hvor det ikke går ud over naturværdier, siger Lea Wermelin.

En af de kommuner, der får ophævet strandbeskyttelsen, er Køge Kommune.

Det gør det muligt for kommunen at gå videre med planen for Køge Marina.

- Blandt andet vil vi gerne gøre det muligt for turister at overnatte på et nyt vandrerhjem på marinaen, siger borgmester Marie Stærke (S) i pressemeddelelsen.

I alt har 47 kommuner søgt om ophævelse af strandbeskyttelsen ved 166 lokaliteter.

Det er en bred politisk aftale, der ligger til grund for miljøministerens tiltag.

Aftalen "Danmark i bedre balance" blev i 2016 indgået af Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti for at fremme vækst og udvikling.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelsen fra ministeriet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce