Annonce
Danmark

Miljøminister skyder forslag ned: Vi kan ikke hegne ulve inde

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Minister ser det som en opgave at prøve at bygge bro mellem tilhængere og modstandere af genindvandret ulv.

Sæt de vilde ulve bag hegn, så de ikke udgør en trussel for hverken mennesker eller husdyr.

Sådan lød det kontroversielle forslag sidste år fra Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Men det er ikke et forslag, den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har tænkt sig at bære med ind på ministerkontoret.

- Vi har fået en klar vurdering fra ministeriet, og den er, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i habitatdirektivet.

- Derfor kan vi ikke gå videre ad den vej, siger ministeren.

Ulven, der i 2012 vendte tilbage til den danske natur efter mere end 200 års fravær, er fredet og beskyttet i hele EU.

- Men det er ikke det samme, som at vi ikke politisk skal følge med i udviklingen og lytte til dem, der er bekymrede, og finde en ordentlig forvaltning af området, siger Lea Wermelin.

Hun har stor forståelse for de borgere, der er bekymret for rovdyret, som huserer flere steder i Jylland.

- Jeg er selv mor til to små piger, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, der kan give bekymring, siger hun.

Sidste år blev en hunulv skudt og dræbt på en mark uden for Ulfborg, og det satte for alvor følelser i kog hos både tilhængere og modstandere af rovdyret.

Senest er der begået hærværk mod en kirke og nogle byskilte ved Ulfborg, hvor ordene "Blod bliver ikke glemt" er malet med rød maling.

Lea Wermelin tager skarpt afstand fra den form for handlinger og ser det som en af sine opgaver at prøve at mindske spændingerne mellem ulvevenner og -fjender.

- Min opgave vil være at prøve at bygge bro og se, om vi kan lave en forvaltningsplan, hvor vi tager hensyn til både dem, der er bekymrede, og dem, der vil passe på naturen og ulven i Danmark.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan der gives tillades til at skyde en såkaldt problemulv.

Det er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker.

Men der er ikke givet en eneste tilladelse endnu, og kritikere mener, at definitionen ikke fungerer.

Miljøministeren erklærer sig klar til at se på sagen igen.

- Vi må se på, om definitionen er god nok, for bureaukratisk, eller om den er fin nok i forhold til, at Miljøstyrelsen kan lave en vurdering fra sag til sag. Det er noget af det, jeg vil se åbent på, siger Lea Wermelin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce